Til en barnedåb i xman's familie da Mathilde var omkring 4 år gammel. Vi sidder i kirken og selvfølgelig er der en eller anden smart gut, der har ment, at en korsfæstet Jesus selvfølgelig hører til den mest naturlige udsmykning i en kold, firkantet, hvidkalket bygning ude midt i ingenmandsland. Og det er altså en virkelig stor skulptur, vi snakker her; placeret som et blikfang og en evig reminder om hvad Jesus blev udsat for for vores skyld. Mathilde spotter Jesus. Spørger hvem han er. Jeg fortæller og forklarer, mens præsten gør det, han er bedst til. Laaaang tid går, Mathilde prikker mig på skulderen og spørger med undren i stemmen:
"Mor, hvornår piller de ham der Josus ned igen?"
Hun havde meget ondt af ham "Josus", der skulle hænge på korset hele natten også...
"Men måske er det ikke så synd han døde, for så kom han jo op til Gud, som han kendte i forvejen."
Er det kun mig der synes, at religion er svært at forklare?
Mathilde: "Mor, da Gud lavede Adam og Eva, hvorfor lavede han så ikke nogle børn til dem? For det må da være VIRKELIG kedeligt, ikke at have nogle børn!"
Der måtte jeg lige være et svar skyldig :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar