At være foran...

...er noget, der sjældent sker i tilfældet "Gitte". Jeg plejer skyde skylden på, at jeg er født for sent, derfor er jeg altid for sent på den. Det er naturlov, I can't help it.

Men lige nu...LIGE nu, er jeg foran :-)

Jeg har nemlig brugt hele aftenen på at finde fastelavnskostumer til mit offspring, selvom der i morgen er 3 uger, til de skal til fastelavnsdisco i SFO'en. En årligt tilbagevendende begivenhed som er noget, de ser frem til med stor glæde; det er jo fantastisk, at de glæder sig så meget, så selvfølgelig får den fuld skrue med udklædningen. Endda glemmer jeg (næsten), at min indkomst består af en sølle SU, og alligevel ikke helt, for jeg er nærmest i chok over de ublu priser, der forlanges for en smule udklædning.

Mathilde skal være vampyr; og naaaarj da, hun har slet ikke arvet sin mors forelskelse i Twilight og The Vampire Diaries... Det kender jeg i hvert fald ikke noget til...
Anywho; vampyr barnet være skal, og jeg har fundet det fedeste "Sweeney Todd old school vampire princess-ish" inspirerede kostume med strutskørt og høj hat på sned, som endda var på tilbud; I like :-)

Cornelia, som ellers plejer være mit lidt mere opfindsomme barn, skal være Hermione Granger. Altså hende fra Harry Potter, som er hendes livs store kærlighed; hun elsker simpelthen Harry Potter lige så højt som sin mor, så selvfølgelig skal hun da være Hermione. Men så var det lige, at kæden hoppede af for mig, for det er jo f.u.l.d.s.t.æ.n.d.i.g åndssvagt, hvad man kan forlange for en sølle nylon-kappe med et strygemærke-logo på. Jeg er lidt (men også kun lidt) forarget. Den var dyrere end Mathildes kjole, som har både tyl, blonder, strut, corsage, hat, satin osv. Så sgu da også, f*#king trademark system!

Børnene er glade, ergo er mor glad :-) Dog er det lidt irriterende, at jeg kun skal voldsminke ét barn, men så får hun sgu farvelade i hovedet for to (moren skal jo kompensere egne behov på en eller anden måde) ;-) Og skal det andet barn have krøller - jagten på krøllejern går nu ind :-)

Mekanikere burde være en uddøende race...

...ej, det burde de måske ikke. Men der er fandeme ikke ret mange, ud over min psykolog, der har en lige så høj timeløn som mekanikere. Der er jo nok en grund til det, det er jeg godt klar over, men alligeveller...

Anyway, min bil er en splint i røven for tiden! Den har en selealarm, hvilket i princippet er en fin anordning, men så skal de sgu også lave lortet, så det ikke går i udu, når dytten kun er 5 år gammel! Den hersens selealarm er altså gået fløjten, hvorfor den piver (clockradio-alarm x 100 på vildt-irriterende-lyd-jeg-kværker-snart-en-eller-anden-skalaen!) i tide og utide, selvom jeg altså har sele på; jeg kan ikke engang finde ud af at starte bilen uden at have sele på...

I godt et år har det virket at "bøvle" lidt rundt med selen; trække lidt, skubbe lidt, rokke lidt, men det virker altså ikke mere, og jeg er nu officielt ved at blive fuldstændig INSANE!

Derfor har jeg snakket med tre forskellige mekanikere i dag, og den ene var da mere tosset end den anden:

Den første: "Aaarhmen, jeg skal jo lige undersøge bilen før jeg kan udtale mig om problemet..."
Mig: "Jamen det er selealarmen, der hyler, jeg skal bare have en ny seledimmer?"
Den første: "Jamen det kan du jo ikke vide, vel...?"
Mig: "....nej nej, bevares..."
Den første: "En undersøgelse tager 1 time á 900 kr plus moms, og så snakker vi reservedele og montage bagefter."
Mig (samlende min kæbe op fra gulvet): "Fint, jeg vender tilbage."

Den anden: "Jah, du skal have ny selelås, den koster vel omkring 5-600 kr. plus moms i indkøb og så montering efterfølgende, hvilket vel er omkring en halv time, så du skal nok regne med 1.000-1.200 kr. plus moms."
Mig: "Javel, jeg vender tilbage."

Den tredje: "Sådan en selelås koster omkring 400 kr. i indkøb plus moms, og så tager det knap en halv time at montere den."
Mig: "Okay, jeg vender tilbage senere."

Altså det er jo bare den lille bitte dimmer, man propper selen i, så det siger "klik" og ikke en ny motorblok, jeg skal bruge *suk*

Livet som bilejer er af og til op ad bakke ;-)

Så blev The Dictator 3 år, hurra...

...ej, det passer ikke! Hun blev 8 år i torsdags, den 23. januar, hvor det var pisse koldt og trods kulde NADA sne. Der vil jeg gerne viderebringe en smule kritik til vejrguderne; da hun blev født, lå der kæmpe meget sne (2006). Det var dén vinter, hvor flere børn blev født i militærets PMV'er; der lå så meget sne, og det var så pisse koldt, at vejsalten ikke virkede, og ambulancerne kunne ikke køre ud; af den årsag var sat bæltekøretøjer ind i stedet.

Jeg husker det så tydeligt, fordi jeg var så pisse bekymret for, at jeg skulle få veer og gå i fødsel i de dage. X-man arbejdede hele tiden, på de mest underlige tidspunkter, og jeg var højgravid og havde en lille Mathilde-kommende-storesøster hjemme. Jeg kunne lige se scenariet for mig: X-man ikke hjemme, bil ikke hjemme, mig i fødsel, ingen ambulance = Mathilde 17 mdr. og højgravide mig proppet ind i en PMV i 14 minusgrader... Jow jow, fantasien har aldrig fejlet noget.

Heldigvis blev The Dictator i min mave, til der var kommet lidt mere styr på infrastrukturen og vejforholdene. Og der lå stadig sne, da hun langt om længe ville ud og se månens lys for første gang; der har faktisk næsten været sne på samtlige af hendes fødselsdage, siden hun blev født, men ikke i år! Det synes jeg, var lidt trist, for det har været sådan en hyggelig "vejr-tradition".

Vi havde en fantastisk hyggelig dag, selvom sneen manglede, og i går, lørdag, holdt vi den hyggeligste fødselsdagsfest for klassen, sammen med én af Nellys allerbedste veninder :-) Det var en fantastisk dag, som fødselsdagspigerne (og alle de andre dejlige børn) nød i fulde drag; det er bestemt ikke sidste gang, vi gør sådan noget. Nu er jeg bare spændt på, hvad Mathilde finder på, hun gerne vil om et halvt år :-)

Og så er Danmark (nok ikke mindst mig) gået i MASSEHYSTERI fordi håndboldherrerne er i EM-finale! Love love love love looooooove it :-)

Jeg har forsøgt at forklare mine søde børn, at de ikke skal forvente at have en mor imellem klokken middag og til Danmark (forhåbentlig) vinder guld senere på eftermiddagen; det er bare lidt som om, det ikke rigtig fiser ind hos dem trods mine mange "HOLD NU KÆFT, MOR SER BOLD!!" ;-) Ej, det passer ikke, jeg siger ikke "kæft". Men jeg har lyst til det...

Mor er i håndbold-mode, så vi skrives ved, når vi lige om lidt er EM-mestre :-)

Navne...

...er heller ikke en nem ting. Det er sgu ikke så nemt at vide, om man har ramt det rigtige navn, før børnene er store nok til at sige, om de er tilfredse eller ej. Heldigvis er mine arvinger (i det store hele) tilfredse. Hurra for min og x-man's opfindsomhed!

Men min Diktator går åbenbart i klasse med én, der ikke altid er helt tilfreds. Cornelia og Mathilde havde følgende dialog på bagsædet af Fiat-mobilen for lidt tid siden:

Cornelia: "Og ved du så hvad, så havde hun et navneskilt på med et andet navn end hendes eget..."
Mathilde: "Nå, hvorfor det?"
Cornelia: "Fordi hun ikke længere gad have sit eget navn; nu ville hun hedde noget andet!"
Mathilde: "Nå... Det kan jeg da ikke forstå..."
Cornelia: "Nææh... Det kan jeg egentlig heller ikke..."

*laaaaaang pause*

Mathilde: "Jeg er glad for mit navn - det er nemlig rigtig PROFESSIONELT!"

*endnu længere pause*

Cornelia: "Jaaaah... Det er mit også!!!"

Note til mig selv: Vi skal vist snart have en snak om ordet "professionelt" og dets betydning :o)