mandag den 10. februar 2014

Giraffen Marius...

...er pt. det helt store samtale emne i lille Danmark. Det kommer jeg tilbage til senere, for der er da heldigvis andre ting at snakke om; som fx min fødselsdag, som det er i dag :-)

Hurra for mig! Jeg er nu i 30'erne; velkommen til en tilværelse i 30'erne til mig, og det er egentlig ret okay, når min lille bitte datter lige er blevet 8 år, og lige om lidt bliver min pre-teenage tøZ 10 år. Så er det sgu fint nok at være 31 år, selvom pigerne stadig mener, at deres mor er mega gammel ;-)

Det første, der mødte mig i morges, var Mathilde, der med stor begejstring, kastede sig oven på mig i sengen og sagde "Tillykke med fødselsdagen, mor". Så kan det jo kun blive en god og skøn dag!

Jeg fik også nogle dejlige gaver, og mine søde forældre havde sørget for at købe noget, som pigerne skulle give mig; dejligt :-)

Bare for hyggens skyld tager vi lige nogle lettere ligegyldige fakta om den 10. februar:

  • Det er national flagdag (så I kan godt komme ud og hejse flaget for mig/Sønderjylland)
  • Nikolaj Steen har også fødselsdag i dag
  • De bilfrie søndage ophørte denne dag i '74
  • Deep Blue vandt over Kasparov i ´96
Så ud over det fantastisk mirakel, at jeg blev født, så er der da sket lidt i den ellers så kedelige februar, hvor de fleste bare går og drømmer om foråret (og jeg drømmer om sne).

Jeg lovede, at jeg også lige ville vende fænomenet "Giraffen Marius" og med fare for at træde nogen over tæerne, så kommer jeg ikke til at skrive i Marius' favør!

Al det hysteri fordi Københavns Zoo har aflivet en giraf, det forstår jeg simpelthen ikke. Forklar mig venligst hvorfor det er så frygteligt, for jeg begriber det simpelthen ikke!

Hvert år aflives der 15.000 hunde i Danmark, fordi ejerne ikke "magter" dyrene. Hvis vi antager, at dyrlægen har åben 240 dage om året og har en daglig åbningstid på 8 timer, så bliver der i HVER time aflivet 7,8 raske hunde... Dette vel at mærke hver eneste freaking time i dyrlægens åbningstid. Hvorfor himler vi så op over én giraf? Én giraf, der har haft det rigtig godt i den tid, den har haft? Han stod og gnaskede en pakke rugbrød, som er noget af et scoop for giraffer, og så fik han en kugle for panden. Det kan da ikke gøres mere humant.

Løverne i Københavns Zoo spiser normalt heste og køer; raske heste og køer. Hvorfor har vi ikke ondt af dem? Løverne fik et flashback til deres forfædres fordums tid, og Marius gik ikke "til spilde".

Danskerne spiser i gennemsnit 88,7 kg kød pr. år. Der skal dælenlynemig aflives nogle heste, grise, køer, får og høns, siden vi kan gøre det. Dem har vi heller ikke ondt af.

Hvorfor er det, vi synes, at hundehvalpe er sødere end voksne hunde? Hvorfor er mariehøner sødere end myrer? Hvorfor er giraffer sødere end sortbrogede køer?

Hvorfor tillægger vi dyr menneskelige egenskaber? Ærlig talt så får dyrene ikke en skid ud af det, og vi får bare dårlig samvittighed over noget, vi ikke bør have dårlig samvittighed over.

Min cockerspaniel spiser hundemad. Jeg tror, han ville elske at spise bøffer og flæskesvær i stedet, men det har han ikke godt af. Han er en HUND! Desuden ved han ikke, hvad han går glip af, han er en HUND! Jeg tror næppe, han tænker "Øv, min ejer kan ikke lide mig, for hun giver mig hundemad i stedet for steaks..." Han kan ikke tænke sådan, han er en HUND!

Jeg synes, vi skal lade dyr gøre det, de er bedst til, nemlig at være dyr. Marius havde det godt, han var en glad giraf, og nu har han fået en værdig død og er blevet ædt af løver, som det fra naturens side var tænkt, han skulle.

Æret være Marius


tirsdag den 4. februar 2014

We meet again...

...tandlæge Bent med de hysterisk hvide tænder!

Det er altid en fornøjelse; dog er der ingen regler uden udtagelser, og om et par timer, når jeg igen kan mærke højre side af hveden, så kommer jeg nok på andre tanker!

Men så stod jeg inde hos tandlæge Bent, bedøvet i hele højre side af kæften, og bad om en regning. Regningen jeg fik, og jeg fik bjæffet "afbetalingsordning?" til den rare sekretær. 1. rate ville jeg dog gerne betale i dag, og jeg gik ombord i min taske for at finde min pung...

Her vil jeg gerne lige påpege, at det ikke er for sjov, min taske normalt går under betegnelsen "det sorte hul". Det har en stor snert af sandhed i sig for alt, der bliver proppet i, har det med at: a) forsvinde sporløst; b) forsvinde men dog efterlade spor og trods spor, er genstanden stadig umulig at lokalisere.

Som nu den kuglepen, jeg var sikker på, jeg havde deri. Den valgte at kombinere mulighederne a) og b) og først forsvinde men efter nogle uger, dukkede der en GIGA blæk-klat op på bagsiden af tasken; AHA, den ER der et sted ;-) Jeg har endnu ikke fundet den, men alligeveller...

Anyhow, det var tandlæge Bent, vi kom fra. Jeg stod altså der og ledte efter min pung, som tilsyneladende havde taget flugten i "det sorte hul", men jeg havde jo en time tidligere brugt mit dankort i parkeringskælderen, så jeg vidste, den var der et sted. Så var der ikke stort andet at gøre end at tømme "det sorte hul" midt i tandlæge Bents forhal.

Op kom følgende:
- gamle bonner
- tampax
- hårbørste
- en pose lakridser
- et par underbukser i børnestørrelse
- en tættekam
- en brik fra et træ-puslespil
- en strømpe
- brugt tyggegummi pakket ind i en serviet
- bilnøgle
- husnøgle
- et målebånd
- en sanex rulle-deo
- 40 hårspænder/elastikker/klemmer
- tomme tyggegummipakker

Tadaaaa, der dukkede min pung op, men ovennævnte kuglepen fandt jeg dog ikke. Mystisk...

Så var det, jeg kom til at tænke på dette, som jeg læste engang hos en medblogger på Where's The F*#cking Mommy Manual


Det er jo lige præcis dét, jeg mener :-) Sådan er det bare!

Og det allerbedste er, at tandlægesekretær-damen sagde "Gud hvor er jeg glad for at se, at andre også har tasken fyldt op med skrammel, som man sjældent får tømt ud i!"

Jeg tror lige, jeg reddede hendes dag dér :-)

En Hopla-nål til mig nu, tak :-)