The looney bin = our house

Jeg tror somme tider at vores hus, for andre, minder lidt om en looney bin - en go' gammeldags tosseanstalt! Sådan kan det også godt føles at bo her, hvilket for det meste er en god ting.

Men engang i mellem synes mine børn, at deres mor er lille bitte bit for looney, som fx i går, da jeg i et anfald af gladhed skrålede med på "Would I lie to you".

Look into my eyes

Can't you see they're open wide

Would I lie to you baby

Would I lie to you

For FULD musik med tilhørende underlig dans ytrede jeg ovenstående, hvilket fik Cornelia til at kigge på mig med fuldstændigt opgivende blik og udbryde: "Mor, somme tider er du simpelthen så ANSTRENGENDE at høre på. Kan du aldrig tie stille?"

Så fra nu af må jeg hellere opføre mig ordentligt! No more mad house i Dukkehuset :-)

Og hvor fanden har hun fået det ordforråd fra?!?

Klammo børn!

Selvom jeg engang i mellem kommer til at sige, at jeg har nogle fantastiske børn, så er de altså også jævnligt temmelig ulækre. Som i morges da de skulle spise morgenmad; jeg havde sagt, at de bare skulle gå i krig med morgenmaden mens jeg gik i bad. Da jeg var færdig med badet, havde Mathilde kværnet 2 grillpølser med ketchup (ofte spiser hun KUN ketchup, så det er da en forbedring) og Cornelia havde spist en halv pose ristede løg.

Det er sgu da noget af en go'-søndag-morgen-buffet...

Not so much...

Jeg er slet ikke så forelsket i min hjemmeside længere. Eller jo, det er jeg, men den er lidt en bitch lige nu (det er bare fordi jeg er for uintelligent til at håndtere den, men det er der ingen, der skal vide)!

Hvis jeg ikke snart finder ud af at gøre det hysterisk hvide mindre hysterisk, så bitch-slapper og rocker-tæver jeg en eller anden!!

Hvor meget mening giver nedenstående lige, når man ikke har den store HTM-fucking-L eksamen?

:focus {/* remember to define focus styles! */
outline: 0;
}
body {
background: #FFF;
line-height: 1;
}
ol, ul {
list-style: none;
}
table {/* tables still need 'cellspacing="0"' in the markup */
border-collapse: separate;
border-spacing: 0;
}
caption, th, td {
font-weight: normal;
text-align: left;
}
blockquote:before, blockquote:after,
q:before, q:after {
content: "";
}
blockquote, q {
quotes: "" "";
}
a img {
border: 0;
}
article, aside, details, figcaption, figure,
footer, header, hgroup, menu, nav, section {
display: block;
}

Ingen mening; ingen none whatsoever mening overhovedet!

Men der ud over er jeg ret glad for min side :-) Og lige pludselig en dag bliver vi BFF - ser frem til det sker ;-)

NB: Ser alt for meget Disney Channel med mine børn. Snakker totalt teenage lingo hele tiden...

Jeg er blevet voksen!

Jeg er simpelthen blevet voksen og har købt mit eget domæne - uuuuh....

Så besøg mig og mine pigebørn på amomspointofview.dk

Det er piv hyggeligt, så kig forbi!

Tak til blogger for en hygsom tid her - nu skal jeg bare videre (hvis jeg nogensinde får lært at finde rundt i det dersens htlm-gejl)!

Krims og Krams

I'm in lååååååååve!

Jeg er forelsket! Jeg er SÅ forelsket, det er lige til at kaste op over.....i min nye bedste ven hos UnoEuro (jeg linker dertil, når jeg har lært hvor fanden link-knappen sidder)! Jeg ved ikke, hvad han hedder; han kaldte sig bare "Supporter" - uh - frækt :-)

Nu skal jeg bare lige have lært at bruge det hersens halløj, og have flyttet alt mit skrammel fra blogspot og til MIT domæne; det lyder jo helt voksent og sejt og alt muligt.

Alternativ lyrik

Da ældste arving i dag var i bad, hørte jeg hendes klare, søde stemme ytre følgende:

"Mariehønen Evigglad gik tur på et ARABER-BLAD..."

Æh hvad? Tror bare vi lader den hænge...

Hyp!

I torsdags var jeg som tidligere nævnt her, ved heksedoktor; det må siges at være en lidt alternativ oplevelse, hvilket jeg vel egentlig også forventede.

Det hele er egentlig bare i et forsøg på at "trylle" det hersens sygdoms-crap helt af helvede til, og jeg er efterhånden desperat, så derfor bliver det forsøgt.

Jeg var ved hypnotisør, og min søde mor siger som det første, da hun hørte hvad jeg skulle: "Er du ikke bange for, du kommer til at gå rundt og lyde som en kylling?"

Æh nej, søde mor, det er jeg ikke. Og jeg har endnu ikke lydt som en kylling (så vidt vides da). Men om heksedoktorinden havde held til at få sit magic touch til at virke på mig, ved jeg sgu ikke helt. Jeg ved, at jeg på et tidspunkt under forløbet var fuldstændig væk og ikke husker en hvede af, hvad fanden der skete, men jeg tror ikke, det var særlig længe.

Da jeg var nogenlunde ved bevidsthed og forsøgte at tage hendes ord en lille smule alvorligt, kunne jeg flere gange tage mig selv i at tænke "Hoooold nu kæft en gang fis, det her..." og i næsten samme tanke "Bare det virker, bare det virker, bare det virker." Jeg kan da ikke være helt nem at få under hypnose, når ikke engang min bevidsthed er helt klar på, om jeg tror på det eller ej.

Jeg har en tid mere hos hende og indtil da, skal jeg bruge tiden på at hypnotisere mig selv, hvilket godt kunne gå hen og bliver super spændende for de indviede parter (altså mit bevidste moi og mit underbevidste moi)....

Skole-hjem-hjem-skole-skole-hjem

I dag var den berygtede dag for skole-hjem-samtaler i mit yngste barns klasse. Der var sat 20 minutter af til det, men efter at være blevet skamrost i 10 minutter, havde vi ligesom ikke rigtig mere at snakke om....

Jeg brægede for 9 dage siden om mine forventninger til skole-hjem-samtalen og selvom jeg håbede på at blive positivt overrasket, så gik det som forventet. Sød, rar, dygtig, nærværende, rodehoved(!), hjælpsom og hvad vi ellers kan finde på af positivt klingende ord.

Men når der nu ikke er så meget at skrive om i den forbindelse, så vil jeg gerne advare mod sygemeldte single mødre, der nærmest ikke har været uden for en dør i laaaaang tid og derfor ikke har sat hår eller lagt make up i samme periode - LAD DEM IKKE GØRE DET UDEN OPSYN NÅR DE ER UDE AF TRÆNING!

Jeg mente lige, at jeg havde energien og overskuddet til at prøve at gøre noget ved det vildtvoksende garn i dag, hvilket har resulteret i, at begge børn har haft følgende udbrud:

"Ej mor, du har mega meget bongi-hår - du ligner nærmest en trold!!"

Så nu lader jeg vist bare være med at sætte hår før det er langt nok til at sætte en elastik i... Suk... Kan man komme på resocialiseringskursus et sted i nærheden? Så vil jeg gerne bestille en plads, når der er kommet styr på det helbredsmæssige...!

Og så mangler jeg en sparringspartner til min bog - anyone??

Hyp hyp...

Jeg skriver i et sådan tempo, at mine fingre næsten ikke kan følge med, og det er egentlig ret sjovt, underholdende, foruroligende, underligt, nedslående, hyggeligt og enormt mange andre adjektiver kan også bruges i den sammenhæng.

Da jeg den anden dag blev virkelig grebet af det hersens skriveri og virkelig troede på, at jeg kunne lave en vaske ægte bog (som indtil videre handler enormt meget om fødsler, parforhold og skilsmisse), skrev jeg til kahrius.dk for at høre, om de lige kunne give en cirka pris på, hvad det vil koste, hvis jeg selv skulle betale for det - det kunne de. Opsparingen bliver godt og grundigt tømt, hvis den skal udgives på den måde. Så nu er jeg lidt "NÅ"-agtig. Det stinker faktisk ret meget at have så meget lyst til noget, som med stor sandsynlighed aldrig lader sig virkeliggøre. Mega noller!

Så nu vil jeg prøve at skrive til et forlag - og jeg forventer et afslag. Og når jeg har fået nok af dem, vil jeg skrive et enormt langt blogindlæg om onde onde ONDE forlag, der ikke gider høre om mit navlepilleri; når det så er gjort, deler jeg det hele op i irriterende små bidder, som jeg efterfølgende fodrer bloggen med - så kan I læse det eller lade være.

Lyder jeg lidt sur? Jeg er lidt sur, for jeg synes, det er SYND for alle mine søde læsere (eksisterende og kommende), hvis de bliver frarøvet muligheden for at læse om alle de spændende ting, jeg har på sinde. Og eftersom jeg har udnævnt mig selv til at være et pragteksemplar af racen homo sapiens, kan det jo kun være guldkorn, der vælter ud af mig... Eller... Neeeej...

Nåhr ja, og det jeg egentlig ville skrive om er, at jeg på torsdag skal til heksedoktor(inde)! Glæder mig noller meget, og hvis det bliver en succes, skal jeg nok skrive om min oplevelse herinde.

Go' røv og go' dag!

Æsel!

Pigerne og jeg spillede Æsel med morfar i dag. Det har vi gjort en del på det seneste, og det er bare knippel hyggeligt - måske lige indtil i dag, hvor morfar, som reglerne foreskriver, kan slippe af med nogle af sine kort til Mathilde. 

Mathilde: "Ej helt ærligt, morfaaaaar!"

Cornelia: "Ja det er bare ærgerligt, Mathilde; sådan er det nemlig med morfar, han giver os IKKE en chance!!"

Poli-en poli-to.....poli-ti

Mine piger er meget interesseret i at vide en hel masse om, hvordan samfundet hænger sammen i forhold til politi og retsvæsen. Det findes der desværre ikke nogle læse-let-bøger om på biblioteket, så de må nøjes med den kringlede forklaring, deres mor kommer med; hvilket selvfølgelig avler endnu flere spørgsmål så jeg bare tænker "damn you, woman, for at føde intelligent afkom".

For et par dage siden hørte jeg mine piger have følgende dialog:

Cornelia: "Hvad gør man, hvis nogen stjæler noget? Altså nogen af éns ting?"

Mathilde: "Ringer til politiet." 

Cornelia: "Kommer morfar så og fanger røveren?"

Mathilde: "Nej morfar fanger ikke røvere længere." 

Cornelia: "HVAAAAAAAAD? Gør han ikk'? Hvad i alverden laver han SÅ?"

Mathilde: "Alt muligt andet politi-arbejde.... Snakker i telefon og sådan noget..."

Cornelia: "Det vil sige, han bare har givet fortabt????"

Mathilde: "Jahh....."

Vi kom helskindede ud...

...på den anden side af lockouten. Det kan man mene mange ting om, og det gør jeg. Jeg mener helt enormt meget om politik for tiden, og det kniber snart med at holde det inde. Så lige om lidt bliver det her måske en politisk blog, hvor jeg forsøger at omvende hele landet. Inden I får jer set om, er jeg den næste Charles Manson med min egen lille sekt (jeg lover dog, at mord ikke vil finde sted)!

Nåh nej, men for fanden hvor er der meget piveri fra alle kanter i lille DK for tiden. Jeg synes, det er pinligt! Derfor har jeg lockoutet al politisk snak fra mit hjem uanset hvilken farve, man har.

Men lockouten af lærerne sluttede, og så skal vi da til skole-hjem samtale, ja vi skal. Det plejer at være en lidt flad fornøjelse, fordi mine børn åbenbart er nogle af de mest middelmådige af slagsen. Fagligt - helt i top. Socialt vellidte og passer fint ind i klassen.

Sidst jeg var til skole-hjem samtale, foregik det cirka således:

Lærer: "Mathilde, er du glad for at gå i skole?"
Mathilde: "Mmmm...."
Lærer: "Vi er også glade for at have dig i klassen, du er en sød, glad og positiv pige."
Mathilde: "Mmmmm...."

Det var det... Jeg ryster jo helt af indestængt spænding over, hvad det næste møde kommer til at indeholde! Uuuhh uhhhh.....

Jeg har intet problem med mine børn er middelmådige - medium five'er med mig selv - men når der nu ikke er en finger at sætte på noget, og de ikke mener, jeg skal gøre noget hjemme for at forbedre noget, fordi pigerne i så fald kommer til at kede sig i klassen, er det så ikke spild af tid med de her skole-hjem samtaler?

Men jeg håber da på at blive positivt overrasket :-) Og i mellemtiden kunne jeg jo skrive lidt mere på min bog, som efterhånden er ved at tage form, omend den stadig er vildt rodet - og derved passer til mit hoved!