Mine børn trænger snart til at komme i skole igen for de samtaler, vi efterhånden har her i hytten, er ikke nogen, der ville få en akademiker til at falde bagover grundet et fantastisk højt lix-tal.
Mathilde: "Mor, det her spil, jeg lige har hentet til min iPad, er helt vildt sjovt."
Mor: "Jamen det var da dejligt."
Mathilde: "Mor, ved du hvor sjovt det er?"
Mor: "Nej, det gør jeg godt nok ikke lige..."
Mathilde: "Det er så sjovt, at min rumpet får hikke....!"
....
Vi lader den hænge dér!
onsdag den 31. juli 2013
onsdag den 17. juli 2013
Jeg vil ikke vide det...
En meget begejstret Mathilde: "MOR, man skulle næsten tro, Cornelia var FØDT med en kniv i hånden!!"
Seriøst, jeg VIL ikke vide, hvad de laver ude i det køkken...
Seriøst, jeg VIL ikke vide, hvad de laver ude i det køkken...
fredag den 12. juli 2013
Kærlighed...
Der er andre end mig, der tror på, at kærligheden ikke er et uddødt fænomen.
Godt nok er jeg mest til graffiti, når det er godt lavet og ikke bare en eller anden fuld stodder, der har tabt et væddemål og derfor var nødt til at føre spraydåsen.
Hvorom alting er, så er der måske én i Horsens, der, ligesom jeg, tror på det! Og uanset hvor vissen han/hun var, så tror jeg stadig på meningen... Kærlighed er godt! Så godt, at han/hun var nødt til at skrive det på en husmur i Horsens.
Dagens budskab må derfor være: Love is all around; selv på en kedelig husmur. Den fik mig til at smile :-) Jeg håber, du også smiler lidt over kærligheden af og til :-)
Godt nok er jeg mest til graffiti, når det er godt lavet og ikke bare en eller anden fuld stodder, der har tabt et væddemål og derfor var nødt til at føre spraydåsen.
Hvorom alting er, så er der måske én i Horsens, der, ligesom jeg, tror på det! Og uanset hvor vissen han/hun var, så tror jeg stadig på meningen... Kærlighed er godt! Så godt, at han/hun var nødt til at skrive det på en husmur i Horsens.
Dagens budskab må derfor være: Love is all around; selv på en kedelig husmur. Den fik mig til at smile :-) Jeg håber, du også smiler lidt over kærligheden af og til :-)
tirsdag den 9. juli 2013
Mumleri...
Mumleri burde forbydes ved lov og straffes med afhugning af arme og ben og eventuelt guillotinering! I fald det blev straffet hårdt nok, ville folk nok lade v.æ.r.e med at mumle, og jeg var fri for at synge forkert. Har vi ikke alle prøvet at synge noget sludder i en sang og pludselig opdage, at vi har taget fejl i 15 år, og at der faktisk blev sunget noget andet? Det har jeg tit oplevet.
Og jeg gør det stadig!!
Tag nu Bruno Mars og hans "Locked out of heaven"-sang.
Bruno synger:
"I'm born again every time you spend the night"
Men jeg skråler gladeligt noget betydeligt mere fysisk betonet:
"I fornicate every time you spend the night"
Jeg synes, min udgave giver bedre mening ;-)
Jeg er dog lidt bekymret for, om jeg har en brist...
Og jeg gør det stadig!!
Tag nu Bruno Mars og hans "Locked out of heaven"-sang.
Bruno synger:
"I'm born again every time you spend the night"
Men jeg skråler gladeligt noget betydeligt mere fysisk betonet:
"I fornicate every time you spend the night"
Jeg synes, min udgave giver bedre mening ;-)
Jeg er dog lidt bekymret for, om jeg har en brist...
Tilgivelse frem for tilladelse...
Jeg skrev dette indlæg for flere uger siden, men jeg har langt fra været afklaret med, om jeg skulle lægge det ud. Jeg vover pelsen og smider det ud i cyberspace; så må jeg stå til afklapsning bagefter, hvis nogen føler sig trådt på...
Jeg er i tvivl. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er bedre at bede om tilgivelse end tilladelse. Det er vel altid det bedste at starte den anden vej rundt - altså at bede om tilladelse, men hvis man ikke får den tilladelse, hvad så? Så går tingene i stå... Jeg er gået i stå og endnu værre: min bog er gået i stå. Jeg har ellers en masse at skrive om, men mit liv indeholder mennesker, jeg synes er så vigtige for min fortælling, at jeg er nødt til at skrive om dem i bogen, for den kan blive en helhed. Disse mennesker har jeg spurgt om lov til at skrive om og meget få af dem, er lige så lune på min bog-idé, som jeg selv er. Ej, det passer ikke, det er ikke alle, jeg har spurgt om lov; min mor har jeg for eksempel ikke spurgt om lov. Hvorfor ikke? Fordi hun er min mor - hun skal automatisk sige ja, det følger med til mor-titlen :-)
Hvis jeg skal være helt og aldeles ærlig, så forstår jeg langt fra denne bekymring over at blive nævnt i min bog; men måske jeg også er lidt speciel på det område, for jeg hænger mig selv voldsomt ud i bogen; blotlægger min strube og venter bare på angrebet! Måske jeg derfor ikke er den rette til at stille mig undrende over deres forbehold.
Måske jeg bare skal opgive at bede om flere tilladelser? Skal jeg bare skrive rundt om det så? Eller skal jeg håbe på tilgivelse og tage de prygl, det eventuelt vil give?
Jeg forholder mig så objektiv som muligt til tingene i bogen, og den eneste, jeg sviner på det groveste, er mig selv! Så I behøver slet ikke være bekymrede... Jeg skal nok skrive noget pænt.
Bare-lige-et-par-tilladelser-mere-ellers-giver-jeg-op!
Jeg er i tvivl. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er bedre at bede om tilgivelse end tilladelse. Det er vel altid det bedste at starte den anden vej rundt - altså at bede om tilladelse, men hvis man ikke får den tilladelse, hvad så? Så går tingene i stå... Jeg er gået i stå og endnu værre: min bog er gået i stå. Jeg har ellers en masse at skrive om, men mit liv indeholder mennesker, jeg synes er så vigtige for min fortælling, at jeg er nødt til at skrive om dem i bogen, for den kan blive en helhed. Disse mennesker har jeg spurgt om lov til at skrive om og meget få af dem, er lige så lune på min bog-idé, som jeg selv er. Ej, det passer ikke, det er ikke alle, jeg har spurgt om lov; min mor har jeg for eksempel ikke spurgt om lov. Hvorfor ikke? Fordi hun er min mor - hun skal automatisk sige ja, det følger med til mor-titlen :-)
Hvis jeg skal være helt og aldeles ærlig, så forstår jeg langt fra denne bekymring over at blive nævnt i min bog; men måske jeg også er lidt speciel på det område, for jeg hænger mig selv voldsomt ud i bogen; blotlægger min strube og venter bare på angrebet! Måske jeg derfor ikke er den rette til at stille mig undrende over deres forbehold.
Måske jeg bare skal opgive at bede om flere tilladelser? Skal jeg bare skrive rundt om det så? Eller skal jeg håbe på tilgivelse og tage de prygl, det eventuelt vil give?
Jeg forholder mig så objektiv som muligt til tingene i bogen, og den eneste, jeg sviner på det groveste, er mig selv! Så I behøver slet ikke være bekymrede... Jeg skal nok skrive noget pænt.
Bare-lige-et-par-tilladelser-mere-ellers-giver-jeg-op!
søndag den 7. juli 2013
En passende undskyldning...
Jeg lovede i går at skrive en undskyldning, fordi jeg bander og svovler som en havnearbejder - eller er det diskriminerende at skrive? Ligesom grønlænderpromille, bøllebank, luderundertøj og rockertæv? I så fald undskyld til havnearbejderne, grønlænderne, bøllerne, luderne og rockerne også.
Jeg taler bare sådan, og jeg kan sgu ikke rigtig gøre noget ved det...eller...jo, det kunne jeg måske godt, hvis jeg gad; men det gider jeg vist ikke. Det er et spørgsmål om vilje frem for evne, også sådan er det bare! Det er ikke fordi, jeg ikke evner det, men jeg vil ikke ændre det. Slut, punktum, basta, finito!
Jeg er ikke opdraget med eder og forbandelser; jeg tror ikke, jeg nogensinde har hørt min mor bande, og min far har jeg måske hørt tre bandeord fra i mine efterhånden 30 år på denne planet. Hvorfor bander jeg så? Fordi jeg synes, det understreget mine pointer bedre, end kammertonen gør; og så synes jeg ikke, vi skal være så sprogforskrækkede.
Jeg ved godt, at det ikke altid lyder pænt, men hvorfor skal ting lyde pænt, når jeg er skide sur? Det hænger jo ikke sammen... Så kan jeg lige så godt få det ud af systemet.
Nå, men det var så dén undskyldning. Jeg beklager, hvis det støder nogen, for det er faktisk ikke min hensigt.
Så må jeg hellere sige undskyld til skoleinspektøren også. Undskyld fordi jeg er sådan en emsig trunte, der ikke fatter, hvad fanden du skriver. Kan jeg være bekendt at hænge dig ud? Nej, det kan jeg ikke, men det var altså noget fordrukken sludder, du fik skrevet...
Nu har jeg taget min pæne personlighed på og skrevet en mail, der ligefrem lyder flink, og hvor jeg pænt og ordentligt pointerer, at jeg er snot dum og ikke fatter en bjælde af det, han skriver. Jeg håber, han svarer snart, for det er virkelig et irritationsmoment for mig!
Part II kommer, når den ellers venlige inspektør svarer mig - weeeee - sikke et scoop at se frem til, hva' ;-)
Jeg taler bare sådan, og jeg kan sgu ikke rigtig gøre noget ved det...eller...jo, det kunne jeg måske godt, hvis jeg gad; men det gider jeg vist ikke. Det er et spørgsmål om vilje frem for evne, også sådan er det bare! Det er ikke fordi, jeg ikke evner det, men jeg vil ikke ændre det. Slut, punktum, basta, finito!
Jeg er ikke opdraget med eder og forbandelser; jeg tror ikke, jeg nogensinde har hørt min mor bande, og min far har jeg måske hørt tre bandeord fra i mine efterhånden 30 år på denne planet. Hvorfor bander jeg så? Fordi jeg synes, det understreget mine pointer bedre, end kammertonen gør; og så synes jeg ikke, vi skal være så sprogforskrækkede.
Jeg ved godt, at det ikke altid lyder pænt, men hvorfor skal ting lyde pænt, når jeg er skide sur? Det hænger jo ikke sammen... Så kan jeg lige så godt få det ud af systemet.
Nå, men det var så dén undskyldning. Jeg beklager, hvis det støder nogen, for det er faktisk ikke min hensigt.
Så må jeg hellere sige undskyld til skoleinspektøren også. Undskyld fordi jeg er sådan en emsig trunte, der ikke fatter, hvad fanden du skriver. Kan jeg være bekendt at hænge dig ud? Nej, det kan jeg ikke, men det var altså noget fordrukken sludder, du fik skrevet...
Nu har jeg taget min pæne personlighed på og skrevet en mail, der ligefrem lyder flink, og hvor jeg pænt og ordentligt pointerer, at jeg er snot dum og ikke fatter en bjælde af det, han skriver. Jeg håber, han svarer snart, for det er virkelig et irritationsmoment for mig!
Part II kommer, når den ellers venlige inspektør svarer mig - weeeee - sikke et scoop at se frem til, hva' ;-)
For Helvede...
Jeg er sgu ellers glad i dag, men så kom jeg til at logge på forældre-intra, som er sådan en smart opfindelse for os særligt indviede, så vi ikke behøver tale med ungernes lærere men kan nøjes med at læse det bavl, de lægger ud dér... Og så blev jeg sgu sur!
Der skal vist heller ikke ret meget til fra den skole, før jeg bliver pisse fornærmet i disse dage. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men jeg tænder fuldstændig af!
I går var der kommet en mail fra inspektøren, som jeg egentlig synes vældig godt om. Han virkede kompetent, da jeg mødte ham de første gange til forældremøder, men jeg er vist ved at skifte mening.
I indskolingen skal de til at have "læsebånd". "Gud hvor spændende; hvad mon dét går ud på" tog jeg mig selv i at tænke. Og inspektøren har skrevet følgende:
"Vi vil fra skolåret 2013/14 arbejde med læsebånd i første lektion 4 af 5 dage efter morgensang. Både indskolingen og mellemtrinnet vil væren en del af læsebåndet med to lektioner placeret på to dage enten mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag. Der vil både i indskolingen og mellemtrinnet være læsevejleder til sted i alle timer, hvor der er læsebånd."
Det var første afsnit på en A4-side med det hersens læsebånd; jeg anser mig selv for et relativt intelligent menneske (jaja, lad mig nu leve i illusionen), men jeg fatter sgu ikke en hvede af ovenstående. "Første lektion 4 af 5 dage" - så langt, så godt. Nedenunder "(...) to lektioner på to dage enten mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag." EJ HVAD FOR FANDEN? Det er sgu da ikke første lektion i 4 ud af 5 mulige dage - eller har jeg tabt sutten? Og læsevejleder? Hvad fanden i helvede er dét nu? Skal de ikke have en uddannet lærer eller hvad? River de folk ind fra gaden eller hvad? Mit pis er faretruende tæt på at koge nu, MEN jeg tænker ved mig selv, det må sgu da blive uddybet længere nede, så fatsvage forældre (læs: mig) også får mulighed for at forstå, hvad fanden manden prøver at kommunikere ud til pøblen.
Der står i grove træk: "Blablabla bla bla bla bla blablablabla bla bla bla. Ca. Hver 6 elev forlader folkeskolen uden den nødvendige solide læsefærdighed. Blablablablabla bla bla bla."
What the fuck?!?!? Jeg fatter stadig ikke en skid, og jeg fatter stadig ikke hvad fanden "læsebåndet" er.
Næste side i inspektørens kommuniké - matematik:
"I praksis vil det betyde, at der en enkelt lektion hver uge, i hver afdeling vil blive en lektion, hvor klasserne bliver parallellagt i faget matematik, og hvor der i den lektion arbejdes med kendt stof og hvor der er lærerkræfter, til rådighed, hvis der er noget et fagligt, hvor der er behov for guidning, derudover får eleverne tid til at ”opbygge faglig matematikmuskler”, således at de bliver stærke i de enkelte opgavetyper."
Jeg er SÅ tæt på at eksplodere. Hvad fanden er det for en omgang mundlort; pardon my french, men jeg er på nuværende tidspunkt i tvivl om, hvorvidt jeg skal grine eller græde. Hold nu fuldstændig kæft en sætning at fyre af. Hvad helvede står der? Jojo, de skal have matematik, men det er sgu da ærlig talt ikke noget nyt...
Jeg tror, jeg giver mig til at græde!! Hvis en mand, der kan formulere sådan noget lort, skal forestille at lede de folk, der skal lære mit afkom noget som helst, ser det sgu da trist ud! Det er jo verden længste sætning af uforståeligt dansk, og du skal SLET IKKE få mig startet op på tegnsætningen!! Der er ikke ét eneste punktum, og kommaerne er sat FREAKING FORKERT!! Nu er jeg også pishamrende emsig med formuleringer og tegnsætning, det ved jeg godt, men dét der, det ligner sgu da lort. ROTTWEILER-LORT!
Jeg er SUR, og nu har jeg råbt længe nok ud i cyberspace, så jeg kan vist lige så godt kaste min hønserøvs-mund i seng, for jeg bliver vist bare mere sur, hvis jeg læser det igen.
I morgen skriver jeg en undskyldning over al mit forbandede banden og svovlen - Fanden og hans pumpestok!! Jeg er stadig sur...
Godnat!
Der skal vist heller ikke ret meget til fra den skole, før jeg bliver pisse fornærmet i disse dage. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men jeg tænder fuldstændig af!
I går var der kommet en mail fra inspektøren, som jeg egentlig synes vældig godt om. Han virkede kompetent, da jeg mødte ham de første gange til forældremøder, men jeg er vist ved at skifte mening.
I indskolingen skal de til at have "læsebånd". "Gud hvor spændende; hvad mon dét går ud på" tog jeg mig selv i at tænke. Og inspektøren har skrevet følgende:
"Vi vil fra skolåret 2013/14 arbejde med læsebånd i første lektion 4 af 5 dage efter morgensang. Både indskolingen og mellemtrinnet vil væren en del af læsebåndet med to lektioner placeret på to dage enten mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag. Der vil både i indskolingen og mellemtrinnet være læsevejleder til sted i alle timer, hvor der er læsebånd."
Det var første afsnit på en A4-side med det hersens læsebånd; jeg anser mig selv for et relativt intelligent menneske (jaja, lad mig nu leve i illusionen), men jeg fatter sgu ikke en hvede af ovenstående. "Første lektion 4 af 5 dage" - så langt, så godt. Nedenunder "(...) to lektioner på to dage enten mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag." EJ HVAD FOR FANDEN? Det er sgu da ikke første lektion i 4 ud af 5 mulige dage - eller har jeg tabt sutten? Og læsevejleder? Hvad fanden i helvede er dét nu? Skal de ikke have en uddannet lærer eller hvad? River de folk ind fra gaden eller hvad? Mit pis er faretruende tæt på at koge nu, MEN jeg tænker ved mig selv, det må sgu da blive uddybet længere nede, så fatsvage forældre (læs: mig) også får mulighed for at forstå, hvad fanden manden prøver at kommunikere ud til pøblen.
Der står i grove træk: "Blablabla bla bla bla bla blablablabla bla bla bla. Ca. Hver 6 elev forlader folkeskolen uden den nødvendige solide læsefærdighed. Blablablablabla bla bla bla."
What the fuck?!?!? Jeg fatter stadig ikke en skid, og jeg fatter stadig ikke hvad fanden "læsebåndet" er.
Næste side i inspektørens kommuniké - matematik:
"I praksis vil det betyde, at der en enkelt lektion hver uge, i hver afdeling vil blive en lektion, hvor klasserne bliver parallellagt i faget matematik, og hvor der i den lektion arbejdes med kendt stof og hvor der er lærerkræfter, til rådighed, hvis der er noget et fagligt, hvor der er behov for guidning, derudover får eleverne tid til at ”opbygge faglig matematikmuskler”, således at de bliver stærke i de enkelte opgavetyper."
Jeg er SÅ tæt på at eksplodere. Hvad fanden er det for en omgang mundlort; pardon my french, men jeg er på nuværende tidspunkt i tvivl om, hvorvidt jeg skal grine eller græde. Hold nu fuldstændig kæft en sætning at fyre af. Hvad helvede står der? Jojo, de skal have matematik, men det er sgu da ærlig talt ikke noget nyt...
Jeg tror, jeg giver mig til at græde!! Hvis en mand, der kan formulere sådan noget lort, skal forestille at lede de folk, der skal lære mit afkom noget som helst, ser det sgu da trist ud! Det er jo verden længste sætning af uforståeligt dansk, og du skal SLET IKKE få mig startet op på tegnsætningen!! Der er ikke ét eneste punktum, og kommaerne er sat FREAKING FORKERT!! Nu er jeg også pishamrende emsig med formuleringer og tegnsætning, det ved jeg godt, men dét der, det ligner sgu da lort. ROTTWEILER-LORT!
Jeg er SUR, og nu har jeg råbt længe nok ud i cyberspace, så jeg kan vist lige så godt kaste min hønserøvs-mund i seng, for jeg bliver vist bare mere sur, hvis jeg læser det igen.
I morgen skriver jeg en undskyldning over al mit forbandede banden og svovlen - Fanden og hans pumpestok!! Jeg er stadig sur...
Godnat!
torsdag den 4. juli 2013
Lister...
Jeg er et liste-menneske. Jeg elsker lister, små lapper, dagbøger og alt muligt andet, man kan skrive sine små flyvske tanker på og i. Det har jeg vist ubevidst videreført til i hvert fald én af mine kyllinger.
Mathilde: "Mor, du kommer ALTID først på min liste med sødhed!"
Jeg synes, det lyder helt fantastisk, og jeg er stolt over at komme først på dén liste! Senere vil jeg også prøve at lave en sødheds-liste. Det kan da vel for pokker kun give et smil på læben - dog er det lettere problematisk, at der kun er én førsteplads. Aaaargh, jeg er i pladsproblemer, længe inden jeg er startet...
Mathilde: "Mor, du kommer ALTID først på min liste med sødhed!"
Jeg synes, det lyder helt fantastisk, og jeg er stolt over at komme først på dén liste! Senere vil jeg også prøve at lave en sødheds-liste. Det kan da vel for pokker kun give et smil på læben - dog er det lettere problematisk, at der kun er én førsteplads. Aaaargh, jeg er i pladsproblemer, længe inden jeg er startet...
Abonner på:
Opslag (Atom)