...og hvis man spørger mine arvinger, er der
noller længe til endnu!
Jeg har pacificeret dem - altså på en relativt human måde, selvom jeg dog ikke er helt sikker på, at der om lidt ikke er en eller anden tosse fra Menneskerettighedsdomstolene i Strasbourg, der banker på og lægger mig i benlås. Jeg tvivler, meeeeeen... Jeg har såmænd bare truet mine børn med, at de skal i bad! Så bliver de altid så milde og holder op med at skændes; men det er vist ikke helt legalt at true med! Så nu har de barrikaderet sig i soveværelset med iPads og julefilm i flimmeren, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få dem overtalt til at gå i bad; men mon ikke det bliver under tvang (jeg synes, det pusler ude foran hoveddøren *ryste ryste*), som det plejer ;o)
Anyway; det er den 24. december, og der er egentlig mange ting, jeg har lyst til at skrive om. Det kan bare ikke rigtig blive til andet end nogle små-brok-agtige tanker, men så faldt jeg tilfældigvis over en status på facebook, hvor pågældende skriver, at vedkommende egentlig er imod "gave-ræset". Så blev jeg sgu egentlig lidt mere sur. Hvem siger, det bliver et ræs? Hvem har
bestemt, at det skal være et ræs? Er man ikke i sin gode ret til at beslutte, at det netop ikke skal være et ræs? Jow, det tror jeg nok lige...
Jeg ved ikke, hvor mange penge, jeg har brugt på gaver til mine børn, og hvis jeg har brugt samme antal kroner på begge mine børn, så er det lige så tilfældigt, som mit valg af strømper! Jeg har heller ikke brugt samme antal kroner på gaver til resten af min dejlige familie. Totalt tilfældigt. Det er min SU-økonomi og ønskerne, der ligesom skal gå op i en højere enhed. Men gør det noget? Jeg håber da så inderligt ikke, at der er nogen i min familie, der får ondt i røven over, at jeg ikke pertentligt har sammenlignet boner og fået lommeregneren til at gløde for at lægge alle tallene sammen!
Det behøver ikke, at være et ræs. Det behøver ikke at gå op i millimeter-retfærdighed, men det er et spørgsmål om holdning og værdier. Jeg håber, at jeg har lært mine børn, at det ikke handler om hvor mange kr./øre, man kan gøre sine gaver op i, men om nærvær, familie, hygge, religion, god mad og dejlig stemning. Selvfølgelig handler det meget om gaver i deres alder, de er jo trods alt ganske almindelige børn, men det er ikke det primære formål med julen i mit hoved, og hvis jeg gør mit mor-job rigtigt, så bliver de heller ikke en del af gave-ræset, når de bliver ældre; forhåbentligt bliver det ganske normalt for dem, at alle ikke får for det samme beløb.
Nu kom jeg til at sige religion; et farligt emne! Politik og religion *uha da da*. Nå, men jeg fejrer altså jul, fordi jeg synes, ham Jesus var en fin fyr! Hvis andre fejrer det af andre årsager så fred være med det, bare det fungerer for dem :o)
Siden jeg var lille bitte, har det været en tradition, at vi midt i alle julesalmerne læser juleevangeliet. Jeg synes, det er en hyggelig fortælling, også selvom nogle mener, at det nok ikke var sådan, det reelt foregik. I don't give a damn for med julen, fejrer vi Jesu fødsel. Der har også været nogle kvikke præster, der liiiiiige, snedigt, har tæsket julen ind på samme tid, som hedninge fejrer lysfest, og det har jeg sgu ikke det store imod. Sådan gjorde jeg også, da mine børn var små, og skulle lære at spise andre ting end kartoffelmos. Har vi ikke alle lige most en gulerod eller broccoli i deres kartoffelmos? Jeg har! Og sådan implementere man altså bare ting, hvad enten det er broccoli eller religion. Det kan virkelig ikke hidse mig op.
I år, tror jeg nok, vil Mathilde gerne læse juleevangeliet, og selvom det er fyldt med underlige egenavne, som man ikke har en snebolds chance i Helvede for at udtale rigtigt i første forsøg, så er jeg sikker på, at hun nok skal klare det rigtig fint, bare lytterne er lidt tålmodige :o)
Rigtig glædelig jul alle sammen :o) Jeg håber, I får en rigtig dejlig dag og aften med de dejligste mennesker, I kender, i fred og fordragelighed, i julens ånd :o)
PS: Sådan her drømmer jeg mig til, det ser ud, når vi skal ud af døren senere i dag, men som det pt. lyder i mit tag og ind af vindues-sprækkerne, så bliver jeg nok skuffet. Så blev det ikke lige i år, vi fik en hvid jul, men den bliver uden tvivl hyggelig alligevel :o)
PPS: Lad tvangsbadningen begynde (og kommer der en Strasbourg-tosse, kan jeg så ikke bestille en lækker én af slagsen?).
