Så er det tid igen...

...til skole/hjem-samtaler.

Glæder jeg mig? Mjo, det gør jeg da faktisk. Der er ikke sket en skid siden sidst; Mathilde er stadig et fantastisk barn, og der er sgu ikke rigtig nogen slinger i valsen dér!

Men nu er det så, at jeg ved nærmere gennemgang af mine digitale papirbunker undrer mig over, at jeg ikke har fået en elevplan for Mathilde siden hun gik i 1. klasse. Æh, er det bare mig, eller er det ikke to år siden, det var aktuelt?

Be' om en opdateret? Bebeeee? Pretty please?

Men det får jeg vel næppe i løbet af dagen i morgen - de tager den nok på rutinen ;-)

På mandag skal jeg til skole/hjem-samtale i Cornelias klasse, og jeg forventer, at det bliver et blogindlæg værdigt! Det er en lang og indviklet historie, men de har en klasselærer, der bestemt er med til at give lærerne et dårligt ry og rygte!

Jeg har efterhånden en liste på 8 kritiske punkter, hvor hun virkelig skal arbejde for sin løn for at retfærdiggøre sin diktatoriske metoder... Og kan hun ikke dét, så bliver jeg fast inventar i hendes undervisningslektioner. Det bliver interessant!

Summasummarum, det er skide sjovt at være mor, og når man på sidelinjen også skal bekrige en diktatorisk lærer, så sætter det virkelig nogle interessante krav til mine tale-færdigheder. Heldigvis er jeg argumenternes mester, så det kunne være virkelig sjovt at være en flue på væggen i den samtale!

Spændende, spændende....

Inside baseball...

Apropos snarlig Halloween :-)

Mig: "Jeg trænger til at æde børn i dag!"

Mathilde: "Ej mor, vi skal så meget i dag, så kan du ikke gøre det en anden dag?"

Cornelia: "Ellers kunne du jo tage Mathilde og tæve mig med og så æde os en anden dag?"

Kan det blive andet end en fantastisk lørdag nu ;-)

Jeg er flyttet hjem...

Jeg kan simpelthen ikke få min WordPress til at opføre sig ordentligt!

Jeg har forsøgt at ae den, true den, råbe efter den, tale pænt til den, rode, rode, rode, rode rundt med den og lige lidt hjælper det. SURT!

Så jeg har besluttet mig for at flytte hjem igen. Hjem til Blogspot (nej, ikke Bloksbjerg, det er først til sommer), som heller ikke er optimal for mig, men det fungerer bedre end WordPress; og jeg blev en erfaring rigere.

Så farvel WP. Du var en kort overgang mit livs kærlighed, men det fungerede ikke for nogen af os.
Hej igen Blogspot :o)

Og det er endda lykkes mig at flytte indlæggene fra WP til Blogspot - jeg er SLEMT STOLT af mig selv :o)

I found my youth...

...Gud, har den været væk? Ej, det ved jeg sgu ikke, om den har, men i dag fandt jeg den.

I Stereo Studio!

Hvordan hænger det så sammen?
Jo altså, jeg var på besøg hos min tanketriller, Rosa, i dag, og efterfølgende kom jeg til at gå i Stereo Studio. De hører altid noget fantastisk musik derinde, og det gjorde de også i dag. De lagde hårdt og brutalt ud med N*SYNC - Tearin' Up My Heart, som giver det vilde flashback til sen-halvfemserne for mig. Rigtig god sang, som jeg aldrig nåede at blive træt af. Det kan dog tænkes, at det var fordi, jeg var dybt forelsket i ALLE medlemmer fra N*SYNC... Perhaps...

Anyway, efter N*SYNC begyndte No Mercy med Where Do You Go - som jeg æææælsker! ENDNU! Og det gav endnu et flashback til sen-halvfemserne, som i grunden var en herlig tid.

Da jeg skulle betale for mit shit, tænkte jeg, at ham ved kassen lignede én, der var med på en onsdags-dialog om 90'er musik, fordi han også lignede én på min alder give or take et par år.
Så jeg lagde ud med "Hold da op noget godt musik I spiller herinde i dag..."
KVK (Knøs Ved Kassen): "Æh, hvad?"
Mig: "Det er da noget rigtig godt musik - totalt 90'er mode, I er gået i... Fra min ungdom...?"
KVK: "Æh, jeg kender dem ikke rigtigt...?"
Mig (lettere chokeret): "WHAT THE FUCK? Kender du ikke No Mercy??? Eller N*SYNC"
KVK: "Ej, det er jeg vist ikke gammel nok til...!"
Mig: "......."

Okay, så blev jeg nok lige sat på plads af en KNØS, der åbenbart ikke var gammel nok til at kende N*SYNC eller No Mercy... Jeg føler mig slet ikke max gammel nu, vel?!? Og jeg er stadig ikke kommet på et godt svar, som jeg burde have fyret af! Dét irriterer mig lidt.

Det vil jeg fortælle min tanketriller om i næste uge, det kan hun sikkert få en masse ud af ;-)

Og jeg har lært ikke at være onsdags-kvik. I've learned my lesson the hard way! Kom af vejen for den gamle kone - som vel snart skal have gangstativ med, men så har jeg også noget at slå med, næste gang jeg møder en flabet knøs! Suk...

LURET!

Jeg ved, hvor kæden hopper af!

Langt om længe er det lykkes mig at finde ud af, hvorfor skolebørn hverken kan læse eller regne, når de forlader den danske folkeskole (skal hun nu bitche over skolen igen? JA, lige lidt...)!

I næste uge har mine arvinger emne-uge, og ungerne er derfor opdelt i grupper på tværs af alle årgangene. God idé, giv den fuld gas, kære skole.

I dag er grupperne blevet lækket, og så er det, det begynder at gøre lidt ondt i min rygsøjle.

Mathilde er kommet i Jordbærgruppen; eller det vil sige, det tror jeg, hun er. De skriver "Jordbærerne". Seriøst? Hedder det ikke "Jordbærene"? Eller må man begge dele? Jeg tror nu nok, at ordbogen giver mig ret, men jeg kommer da ærlig talt i tvivl... Seriøst, må man begge dele?

Cornelia er kommet i Æblegruppen; altså "Æblerne", hvilket ikke er helt skudt ved siden af.

Så er der også en gruppe Græskar; som i pluralis er blevet til "Græskarne" - ih hovsa dasse, hva'? Det hedder da vist "Græskarrene", men jeg er sgu også så emsig ;-)

Indledningen, på 20 linjer, indeholder 7 kommafejl samt en helvedes masse slå- og sprogfejl.

Oh my FREAKING God! Jamen hvor skide svært kan det være? Og når man endda er uddannet indenfor området? Jeg har sgu ikke noget imod folk, der har problemer med at sætte bogstaverne rigtigt sammen endsige sætte kommaer, meeeeen det kniber lidt, når personen bag kommunikeet faktisk er uddannet til at lære børn at stave...

Jeg undrer mig ikke længere over, at danske børn ikke kan stave, når de forlader folkeskolen. Men gør det så meget? Altså ud over jeg har kronisk ondt i min rygsøjle af at se på det?

Jeg håber, mine børn tager ved lære af deres mor og hendes pishamrende emsige tilgang til emnet. Det er nemlig ikke særlig svært ;-)