Det er SÅ skønt at have børn :-)
Især når de sender sådanne beskeder, selvom der kun er et værelse imellem os :-)
P.S. Klik på billedet, så bliver det større...
onsdag den 19. marts 2014
torsdag den 13. marts 2014
Man bliver en lille smule idiot...
...af at læse korrektur på sit eget skrammel!
Så nu har jeg en god grund til at være idiot :o) Ej, det er fis, jeg er bare stoppet med at læse mere korrektur, og så må I sgu tage de slåfejl med, der er.
Men nu er det helt og aldeles fuldstændig finito, finale, slut, badut med "le Buch".
Værsgo - navlepilleri for alle pengene! Jeg forventer ikke at ændre folks liv eller blive husket til tid og evighed, men nu er den der, og den var vigtig for mig at skrive.
Lige et godt råd: Synes man ikke, at hverdagens små latterligheder er underholdende så lad være med at købe den :o)
Den ligger lige her på Saxo - med mit navn og alt muligt på - craaaaaaaaaaazy :o)
Så nu har jeg en god grund til at være idiot :o) Ej, det er fis, jeg er bare stoppet med at læse mere korrektur, og så må I sgu tage de slåfejl med, der er.
Men nu er det helt og aldeles fuldstændig finito, finale, slut, badut med "le Buch".
Værsgo - navlepilleri for alle pengene! Jeg forventer ikke at ændre folks liv eller blive husket til tid og evighed, men nu er den der, og den var vigtig for mig at skrive.
Lige et godt råd: Synes man ikke, at hverdagens små latterligheder er underholdende så lad være med at købe den :o)
Den ligger lige her på Saxo - med mit navn og alt muligt på - craaaaaaaaaaazy :o)
søndag den 9. marts 2014
Godt nok er jeg tilhænger af den kunstneriske frihed, meeeeeen....
...der må sgu også være grænser for galskaben!
Jeg forstår egentlig godt børne-arbejde. Ej, det lød nok lidt forkert, men de små banditter er da så piv-hamrende effektive, at jeg kom til at tænke tanken.
Mine børn producerer ALT i meget store mængder, om det så er papirflyvere, senge til deres Sylvanian-familie, perlekæder, ørering, julepynt, armbånd, pom-pommer, konfetti (de små stykker papir, som åbenbart er fantastiske at kaste i hovedet på deres mor), tegninger, sten(!) etc. etc...
Alle disse ting fremviser de med stor begejstring, og så er det umuligt ikke at tage del i deres glæde. Faktisk har jeg aldrig givet mine børn negativ kritik, når det gælder kunstværker af divergerende slags, fordi jeg er af den overbevisning, at det fremmer deres kunstneriske og kreative del af hjernen at opmuntre dette. Desuden er kunst relativ subjektiv, så hvem er jeg til at vurdere, om deres kunst er pænt eller grimt. Det er ikke min rolle...
Anyway, lige for tiden er der gået gækkebreve i den, og de bliver også produceret i ubeskriveligt store mængder; mit objektive øje synes ikke umiddelbart, at der er gået en Trampedach tabt i mine børn, men hvorom alting er, så er der altid mulighed for at kompensere ved at skrive et gækkebrevs-vers, der sparker røv!
Jeg håber så inderligt, at de har arvet deres mors sans for ordsammensætninger, men mit håb, som i formiddag var enormt højt, er netop i disse minutter dalet for at ikke at sige slukket fuldstændig!!
Her er et lille udpluk af dagens forslag til gættebrevs-vers, som de selv syntes, var fuldstændig fantastiske:
Mit navn det står med prutter,
pas på de ikke lugter!
Mit navn det står med farver,
pas på du ikke bliver malet!
Mit navn det står med bier,
pas på du ikke skriger! (ahr, okay, den rimede da i det mindste)
Mit navn det står med bøger,
pas på du ikke kommer til at læse!
Mit navn det står med hunde,
pas på de ikke slikker på dig!
Mit navn det står med løgne,
pas på du ikke er nøgen! (WTF??)
Mit navn det står med numser,
pas på du ikke flumser! (og kan man ikke få lortet til at rime, så kan man jo opfinde sine egne ord - mor er stolt!)
Og jeg kunne nemt skrive 50 mere... Stakkels mormor og morfar, som nok modtager ét af disse vers en af de kommende dage. Dog er Cornelia lidt i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skal sende et gækkebrev, for i går kom de til at plukke ALLE vintergækker og krokusser i haven, så nu tæller gækkebrevet måske slet ikke? Jeg har forsøgt at overbevise hende om, at det stadig er hyggeligt at få et gækkebrev, selvom der ikke er en vintergæk i, og alternativt så tyvstjæler vi sgu en vintergæk i en tilfældig have... Ja, bliver de ikke kunstnere, så har de altid deres lovovertrædende barndom at falde tilbage på ;-)
Jeg forstår egentlig godt børne-arbejde. Ej, det lød nok lidt forkert, men de små banditter er da så piv-hamrende effektive, at jeg kom til at tænke tanken.
Mine børn producerer ALT i meget store mængder, om det så er papirflyvere, senge til deres Sylvanian-familie, perlekæder, ørering, julepynt, armbånd, pom-pommer, konfetti (de små stykker papir, som åbenbart er fantastiske at kaste i hovedet på deres mor), tegninger, sten(!) etc. etc...
Alle disse ting fremviser de med stor begejstring, og så er det umuligt ikke at tage del i deres glæde. Faktisk har jeg aldrig givet mine børn negativ kritik, når det gælder kunstværker af divergerende slags, fordi jeg er af den overbevisning, at det fremmer deres kunstneriske og kreative del af hjernen at opmuntre dette. Desuden er kunst relativ subjektiv, så hvem er jeg til at vurdere, om deres kunst er pænt eller grimt. Det er ikke min rolle...
Anyway, lige for tiden er der gået gækkebreve i den, og de bliver også produceret i ubeskriveligt store mængder; mit objektive øje synes ikke umiddelbart, at der er gået en Trampedach tabt i mine børn, men hvorom alting er, så er der altid mulighed for at kompensere ved at skrive et gækkebrevs-vers, der sparker røv!
Jeg håber så inderligt, at de har arvet deres mors sans for ordsammensætninger, men mit håb, som i formiddag var enormt højt, er netop i disse minutter dalet for at ikke at sige slukket fuldstændig!!
Her er et lille udpluk af dagens forslag til gættebrevs-vers, som de selv syntes, var fuldstændig fantastiske:
Mit navn det står med prutter,
pas på de ikke lugter!
Mit navn det står med farver,
pas på du ikke bliver malet!
Mit navn det står med bier,
pas på du ikke skriger! (ahr, okay, den rimede da i det mindste)
Mit navn det står med bøger,
pas på du ikke kommer til at læse!
Mit navn det står med hunde,
pas på de ikke slikker på dig!
Mit navn det står med løgne,
pas på du ikke er nøgen! (WTF??)
Mit navn det står med numser,
pas på du ikke flumser! (og kan man ikke få lortet til at rime, så kan man jo opfinde sine egne ord - mor er stolt!)
Og jeg kunne nemt skrive 50 mere... Stakkels mormor og morfar, som nok modtager ét af disse vers en af de kommende dage. Dog er Cornelia lidt i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skal sende et gækkebrev, for i går kom de til at plukke ALLE vintergækker og krokusser i haven, så nu tæller gækkebrevet måske slet ikke? Jeg har forsøgt at overbevise hende om, at det stadig er hyggeligt at få et gækkebrev, selvom der ikke er en vintergæk i, og alternativt så tyvstjæler vi sgu en vintergæk i en tilfældig have... Ja, bliver de ikke kunstnere, så har de altid deres lovovertrædende barndom at falde tilbage på ;-)
torsdag den 6. marts 2014
Hvis bare jeg kunne finde ud af at tage en beslutning...
...og holde ved den!
Jeg fik et godt input på gårsdagens indlæg, nemlig at Saxo også gør i de gratis e-bogsudgivelser, og efter at have læst stolpe og og stolpe ned om deres lille tiltag, er jeg måske blevet lidt lun på idéen om at udgive mit navlepilleri som e-bog.
Så det gør jeg - hvilket så vil sige, at I skal betale for at læse lortet *LOL* Og jeg ved ikke engang, om det er pengene værd... Måske jeg skulle finde en prøvekanin? Altså bare lige for at få en fornemmelse af, om det er noget, der er værd at betale for at læse?
I don't know...
Anywho, bog færdig, korrektur læst (men jeg siger mig ikke fri for en enkelt kommafejl eller to), og så skal jeg bare have fundet på en titel. Man skulle tro, at det svære var at skrive bogen, men det er det ikke; det er at finde på en titel, der siger lidt om indholdet og stadig fanger de måske-interesserede, der skøjter rundt på nettet efter hyggelige, læs-let-bøger til lidt ventetid i lufthavnen eller noget.
Titel, titel, titel, kom til mig...
Jeg fik et godt input på gårsdagens indlæg, nemlig at Saxo også gør i de gratis e-bogsudgivelser, og efter at have læst stolpe og og stolpe ned om deres lille tiltag, er jeg måske blevet lidt lun på idéen om at udgive mit navlepilleri som e-bog.
Så det gør jeg - hvilket så vil sige, at I skal betale for at læse lortet *LOL* Og jeg ved ikke engang, om det er pengene værd... Måske jeg skulle finde en prøvekanin? Altså bare lige for at få en fornemmelse af, om det er noget, der er værd at betale for at læse?
I don't know...
Anywho, bog færdig, korrektur læst (men jeg siger mig ikke fri for en enkelt kommafejl eller to), og så skal jeg bare have fundet på en titel. Man skulle tro, at det svære var at skrive bogen, men det er det ikke; det er at finde på en titel, der siger lidt om indholdet og stadig fanger de måske-interesserede, der skøjter rundt på nettet efter hyggelige, læs-let-bøger til lidt ventetid i lufthavnen eller noget.
Titel, titel, titel, kom til mig...
onsdag den 5. marts 2014
SLUT!
Eller, næsten slut!
100 siders navlepilleri er slut...
100 siders navlepilleri er slut...
- Der er flere, der gerne vil udgive det, men jeg skal selv finansiere det.
- Jeg har ikke midlerne.
- Jeg gider ikke nøjes med at udgive en e-bog.
- Jeg er glad for resultatet.
- Jeg er MEGET glad for resultatet.
Der skal læses lidt korrektur, og så bliver det formodentlig verdens længste blogindlæg om mit kedelige, navlepillende liv, med mindre jeg får en åbenbaring om at røve en bank i nat ;-)
Men Jesus Kristus, hvor har det været sjovt at skrive. Jeg håber, det bliver lige så fornøjeligt at læse, hvis der er nogen, der orker det!
Abonner på:
Opslag (Atom)