Renoveringstræthed?

The Dictator havde en alletiders fødselsdag i går, trods vi intet badeværelse har. Hun fik nogle rigtig gode gaver, som nærmest ikke var til at flå ud af hænderne på hende, da hun skulle i skole; hun havde boller med i skole; vi var inviteret i byen at spise og ej at forglemme, vi vandt i bold! Alt i alt en rigtig god dag.

Min søvnmangel begynder dog at sætte sine præg. Da pommesfritterne skulle puttes i går, hørte jeg følgende ord finde vej ud af min mund:

"Læg jer hurtigt til at sove, så du kan være frisk til din fødselsdag i morgen..."
Cornelia: "Har jeg fødselsdag igen i morgen?"
Mor: "Gud nej, det var jo i dag - jeg er vist lidt træt!"
Cornelia: "Jeg synes ellers godt, man kunne sige, at man skal have fødselsdag mere end én gang om året!"

Jah, det må vi arbejde på at få indført, men jeg har ikke de helt store forhåbninger til en succes på det punkt, desværre mine monstre...

Fødselsdagsstress? No way!

Vi har fået nyt køkken. Det er SÅ tæt på at være færdigt, at det er lige til at få tårer i øjnene over. Der er også arbejdet på højtryk i over en uge, og de sidste mange dage er der virkelig sket en masse. Nu er det snart færdigt, og jeg glæder mig til snart at have tid til at sove lidt mere end fire timer i døgnet. Men hvor bliver det flot. Simpelthen skide flot! Jeg er sikker på, at jeg får det flotteste køkken i byen, så det er al besværet og mangel på søvn værd.

Oven i alt dette køkkenkaos har The Dictator saftsusemig fødselsdag. I morgen den 23. januar er det seks år siden hun kom til verden. Jamen helledusseda, det har der jo nærmest ikke været tid til at tænke over før i dag; og det er måske lige sent nok. Godt jeg havde jordforbindelse nok i fredags til at købe nogle fødselsdagsgaver.

Da Mathilde havde fødselsdag, fik jeg hende vist givet stress. Det har jeg slet ikke nået at give Cornelia. De sidste 14 (næsten) dage har vi levet uden fuldt funktionelt køkken, hvilket har været en udfordring. Det hele er gået op i køkkenlevering, tapet, klister, lister, køleskabe, mosaikker og mange andre ligegyldigheder, så nu må det være på tide, at Cornelia får et ben til jorden og kommer i fokus. Det er der så bare heller ikke særlig god tid til, for i morgen klokken 7.00 kommer der to gutter og sætter nye vinduer i, samt et murer eller to og splitter badeværelset i atomer, for det skal jo også lige shines op... Så den næste uge bliver nok uden toilet. Ej nemt. Så måske vi lige er nødt til at flytte hjemmefra et par dage. Og Cornelia har fødselsdag. Sikke en rodet fødselsdag - jeg får helt ondt af det stakkels barn, men mon ikke det går, bare hun har sin søster og sin mor?

Derfor holder vi kombineret 6- og 55 års fødselsdag på lørdag, hvor morfar har fødselsdag, hjemme hos mormor og morfar. Så tager vi hævn senere og holder en rigtig pigefødselsdag, når vi har et toilet, der igen virker. Midt i al sokkelopsætning, badeværelsesnedrivning og andre fantastiske småting i dag, nåede vi lige et få bagt en røvfuld boller, som The Dictator skal have med i præskole i morgen; og hun glæder sig rigtig meget til at have noget med, som kan deles ud. Formodentlig får hun også en fødselsdagssang i morgen til morgensang på skolen, og så skal jeg ellers love for, der er dømt paparazzi-mor i klam grad! Det glæder jeg mig til!

Inden prinsesserne blev kastet i seng i dag, sagde Cornelia til mig, at jeg skulle huske at give hende fødselsdagsgaver i morgen tidlig. Ja min My, det skal jeg nok. Så meget har jeg trods alt nået at få nogenlunde styr på...

Men ud fra hendes enorme viden at dømme, ved hun også hvad der fylder i mit hoved for tiden. Det er blevet lidt en vittighed for mig at råbe: "Pas nu på fruens tapet!!" hver gang en bordplade eller et køkkenskab skulle på plads. Efterhånden har de fleste nok fattet, at jeg er lidt øm over mit nye tapet, hvorfor Cornelia i dag leverede følgende:

"Man skal passe på det nye køkken, for det dur jo ikke, hvis det bliver smadret, når det er helt nyt."
Mor: "Nej, det ville godt nok være rigtig træls og ærgerlig."
Cornelia: "Ja, så ville du blive sur og ked af det, og ved du hvad så, mor?"
Mor: "Nej, det ved jeg ikke...?"
Cornelia: "Så bander du!!"

Og det har hun helt ret i - det gør jeg!

Det skal dælme nok blive alletiders fødselsdag, selvom jeg hverken har givet hende stress eller går og bander hele tiden :-)

Da moren fik gråt hår...

Til trods for jeg gør, hvad jeg kan for at få alle mulige og umulige hårfarver, der ikke er min egen, kan jeg åbenbart godt få gråt hår. Det har jeg i hvert fald i følge min ældste arving haft rigtig mange gange i denne uge; vi river køkken ned! Vi har pillet al savsmuldstapet af (hvilket i sig selv burde give en medalje), pillet hele køkkenet ned, savet vildt meget i beton, fuget og spartlet alle mulige mystiske steder. Og det får moren åbenbart gråt hår af.

Mathilde: "Mor, du har lige så gråt hår som morfar nu."
Mor: "Nånå dada, tror du ikke det går væk, når jeg går i bad?"
Mathilde: "Jo det tror jeg da. Det ville da også være skørt, hvis du lige pludselig fik gråt hår. Så var du jo en bedstemor..."
Mor: "Jah, der går da nok lige en hel del år, inden jeg bliver mormor."
Mathilde: "Jeg skal ALDRIG have børn - er du klar over hvor de kommer UD?"

Så måske jeg bare skal forvente aldrig at få titlen som momse. Men hun har da en del år til at ombestemme sig :-)

Så er den gal igen...

...ja altså med bagdelen!

Mor: "Tror jeg har fået et myggestik på inderlåret... Sikke et træls sted!"
Mathilde: "Jeg havde engang et på ballen - det var lidt fjollet. Hey mor - tænk lige på hvor mange myggestik du kan få på én balle, fordi du har sådan en tyk numse *fniiiiiiiiiiiis*"

Det var jeg da nødt til at grine højt og længe af, for hun har jo ret, det dejlige barn :-)