mandag den 24. oktober 2011

Jeg, et rodehoved!

Jeg ser Årgang 0 - og gerne et par gange om året, for jeg synes simpelthen det er en fantastisk udsendelse. Yderst repræsentativ i forhold til den danske befolkning og belyser virkelig livet (både med og uden børn) på godt og ondt.

For ikke så længe siden så jeg den igen, og følgende blev udtalt af én af fædrene: "Vi er en kreativ familie, så det må være derfor, vi roder så meget." Det skal fra nu af være min undskyldning for at rode! Jeg er (efter min egen mening) en kreativ sjæl, så det må være derfor jeg er så piv elendig til at rydde op. Og så er jeg fuldstændig ligeglad med hvad andre mener om mit rod; jeg er jo dybest set den samme, uanset om jeg er et rodehoved eller ej.

Men jeg er et kæmpe rodehoved, og det er jeg mig fuldt ud bevidst. Jeg er også rodet i min tænkning, hvorfor jeg jævnligt glemmer vigtige ting. Altså sådan noget som at køre børnene til tandlæge, øretjek, give s.u. på en børnefødselsdag osv. You name it, og jeg har med garanti glemt det mindst én gang! Og af skade bliver man klog, så alt det vigtige kommer i kalenderen (selvom det stadig kan smutte for mig). Efter flere år med denne "glemsomhed" jeg ynder at kalde distæthed (fordi det lyder lidt á la "glemsom på den fede og intellektuelle måde"), er jeg nået til den konklusion, at sådan er jeg bare; og det er der sgu ikke stort at gøre ved!

Og jeg vil så nødig, at mine børn om mange(!) år på min gravsten skriver:

"Hun var max dårlig til at lege med sine børn men skide god til at skure køkkenskabe!"

Jeg går nærmere efter: "Den sødeste, sjoveste, bedste, kærligste mor i verden!"

onsdag den 19. oktober 2011

De fås skam større!

Tre damer i føtex (Nelly, Tilde og moi) en søndag eftermiddag.

Mathilde, lettere højtråbende på vej igennem slikafdelingen:
"Hey mor, hende der har en endnu større røv end dig!"

Mor: "..." (pinligt, pinligt, pinligt; bare damen ikke hørte det)

Damen med den endnu større røv kigger på min ældste datter og derefter på mig; sætter næsen i sky og nærmest løber bort med sin indkøbsvogn. Og så måtte jeg ty til det bedste middel mod pinlighed - latter. Og hold nu kæft hvor jeg grinede, for det var altså ret sjovt at hun blev så fornærmet over noget, der var så åbenlyst.

Måske Mathilde er lidt for åbenmundet, men helt ærligt... Jeg synes altså også at mange folk er vildt nærtagende og helt blottet for selvironi!

Tror vi iværksætter en kampagne for indførelse af mere selvironi :-)

onsdag den 12. oktober 2011

Den røv!

Jeg ved ikke hvilke anatomiske ting, der gør, at Mathilde altid skal tisse, når jeg vasker hår på Cornelia. Og det skulle hun jo så også i dag.

Mathilde råbende inde fra stuen: "Mor, kan du ikke godt flytte din røv allerede nu, for jeg kommer ud og tisser om lidt?"

Altså den store My :-)

tirsdag den 11. oktober 2011

Er min datter et svin?

Ej hvor en bisset overskrift, det kan jeg godt se. Men det ses jo tydeligt i diverse medier, at hvis overskriften fanger opmærksomheden, er der flere læsere. Jeg er glad for mine faste læsere, meeeeen der må jo gerne komme flere til!

Nå, til sagens kerne. I dag et Mathilde quote, der fandt vej ud af munden på hende, da hun skulle tage overtøj og støvler på i morges:

"Hellere svede som et svin end fryse som en pingvin."

Fatter ikke hvor de får det fra...

søndag den 9. oktober 2011

When you wish upon a star...

I nat var natten for stjerneskud. Og hvorledes er det nu lige med de dersens stjerneskud? Jeg tænkte om ikke det er noget mindst ét af mine børn har en mening om; og lur mig om ikke The Dictator straks rullede sig ud.

The Dictator quote: "Et stjerneskud opstår når en ny stjerne skal sættes op. Så findes der nemlig sådan en stjernekanon, som man putter en stjerne i, og så bliver den skudt op på plads på himlen!"

Den er da lidt for sød, så jeg drister mig ikke til at ødelægge hendes søde forestilling om disse fantastiske naturfænomener :-)

lørdag den 8. oktober 2011

At dele seng...

...med The Dictator kan være lidt af en udfordring. I nat havde Mathilde en overnattende gæst, og hvor er det bare piv hyggeligt med så meget tøsefnidder i vores lille hus. Men af praktiske årsager (2 børnesenge; 3 børn) skulle Cornelia dele seng med mig.

Vi så Vild Med Dans og ungerne åd så meget slik at jeg ikke forstår, at de ikke fik ondt i deres maver! Jeg tror nutidens børn er født med en eller anden mutantsyre i maverne, så de omsætter sukker hurtigere end vi andre.

De blev proppet i seng; de to store på værelset og Cornelia i min seng. Og hvor er hun bare SJOV at dele seng med. Altså på den der godt-vi-ikke-skal-gøre-det-hver-nat-for-så-ville-moren-snart-gå-til-af-søvnmangel-men-for-en-enkelt-nat-er-det-ret-sjovt-måde. Hun startede på langs - meget godt. Senere lå hun nærmest på min ryg - knap så godt, barn rettet ud og lagt på langs igen. Kort efter lå hun med hovedet i fodenden med højre arm og ben ud over kanten. Endnu engang blev hun rettet ud og lagt "på plads". Lidt senere lå hun helt rullet sammen i fodenden med en pude over sig i stedet for dynen. Barn, pude og dyne igen lagt på langs. Øjeblikket efter tyrede hun sin lille røv lige ind i mit ansigt (meget ubehagelig på chok-agtig-måden at vågne på), fordi man åbenbart ligger skide godt på tværs af sengen i hovedenden... Gæt engang hvordan resten af natten forløb?!?

Jeg var helt lettet da klokken var syv, og hun mente vi skulle stå op. Sikke en befrielse :o) Men uanset mit brok, var det altså skide sjovt :o)