mandag den 15. august 2011

En ekstra fødselsdagssang

Mathilde er startet i 1. klasse i dag, og hvor så hun bare stor ud, da hun stolt og rank sad på sin stol i klasselokalet. Min lille My, som er blevet så stor, og lige om lidt har fødselsdag.

Apropos fødselsdag: Hver morgen er der morgensang for alle børn på skolen i hallen, så det var der selvfølgelig også i morges. Efter den første sang bliver der altid spurgt, om der er nogen, der har fødselsdag, og hvis der er, skal de op til offentlig skue og så synger resten af skolen fødselsdagssang for fødselaren.
I dag skulle alle børn, der har haft fødselsdag i sommerferien, stille sig op foran, så de kunne få en fødselsdagssang. Fluks rejser Mathilde sig, tuller op foran og får en fødselsdagssang. Og hun så ud til at nyde det i fulde drag. Da morgensangen var færdig, spurgte jeg Mathilde, hvorfor hun var gået derop, da hun jo først har fødselsdag på fredag? "Jamen mor, det er da fordi jeg har fortjent to fødselsdagssange i denne uge."

Nå ja, hvorfor ikke :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar