Jeg tror, mine arvinger hører til i en politistat; og eftersom det er en kende besværligt at forklare det danske retssystemt for små-distræte 6 og 7 årige børn, opgav jeg egentlig på forhånd at fortælle, hvorfor vi ikke bor i en politistat.
Vi var på vej mod Jelling i anledningen af festivallos. På vejen passerede vi 5-6 af dem, jeg kalder "dårlig samvittigheds-reminder". Fartmålerne - eller når jeg kører - højhastighedsmålerne.
Mathilde: "Mor, er det ikke den der maskine, der holder øje med, hvor hurtigt man kører?"
Mor: "Jo, det er det."
Mathilde: "Og hvis man så kører for hurtigt, så blinker den og lyser rødt i tallene, ikke?"
Mor: "Jo."
Mathilde: "Ved du hvad Cornelia, det er faktisk ret smart, for så får politiet besked, når man kører for hurtigt."
Cornelia: "Gør de det?"
Mathilde: "Ja, det gør de. Så får politiet det at vide..."
Cornelia: "Det er da ret smart, sådan lidt ligesom Gud, han ved også altid hvad man laver, helt uden man er klar over, at han holder øje!"
Mathilde: "Ja, det er lidt det samme. Så kan politiet bare lige komme og smide en i fængsel, når man kører for hurtigt - MOR - kører du for hurtigt? Man må jo kun køre 70 her..."
Vi klarede det og kom ikke i fængsel; jeg kørte jo også pænt, når Mathilde nu er begyndt at holde øje med mig. Men så kom vi til Vejle, og jeg har en enkelt gang før vist dem, hvor HA har deres tilholdssted i Vejle, hvorfor det pludselig med en 6 årigs klare stemme fra bagsædet lyder således:
Cornelia: "MOR MOR - er vi kommet forbi der, hvor dem der, der skyder folk, hvis man driller dem, bor??"
Mor: "Æh nej, men det kommer lige om lidt, hvis jeg skal pege?"
Cornelia: "Ja tak... Hvad er det nu, de hedder?"
Mor: "Rockere..."
Cornelia: "Sådan ligesom rock-musik?"
Mor: "Mja, man kan jo godt høre rock-musik uden at være rocker."
Cornelia: "Pyha, det var godt, jeg kan nemlig godt lide rock-musik."
lørdag den 26. maj 2012
torsdag den 17. maj 2012
Drømmen om at være globetrotter
Torsdag, Kristi Himmelfartsdag - længe ventede, velfortjente, fridag. Jeg elsker helligdage, som altid for mit vedkommende har været ensbetydende med fridage.
Dagen i dag har vi brugt på absolut nix og nada, dog lige en tur i Netto for ikke at skulle belaste den danske infrastruktur alt for meget i morgen, når det igen bliver hverdag.
I Netto har de fået noget nyt the, som ikke koster spidsen af en jetjager og som kunne ligne noget, jeg godt kunne få gennem halsen; selvfølgelig skulle det prøves og lige nu sidder jeg og overvejer, om det kunne smage lidt á la Berliner-the, som jeg tidligere har fablet om. Helt rigtigt er det dog ikke. Jeg har stadig noget af min elskede Berliner-the tilbage, hvilket måske er lidt fjollet at værne så hysterisk om, men det smager altså bare skide godt! Og det smager af minder; af rigtig gode Berliner minder. Ligeså gør billedet nedenfor.
Min Berliner-the smager af solnedgang på altanen, mens mine børn grynte-snorker i hotellets dobbeltseng. Det smager af hygge og tryghed i Europas metropol nr. 1. Af en aftensmøg på altanen med fødderne oppe og bare være til stede i nuet. Af at gå hånd-i-hånd ned til sporvognen. Af at spise lasagne og pizza på den hyggeligste restaurant i byen. Af at gå i fjollede butikker, købe TopModel-bøger, tørklæder og bamser i alle afskygninger. Af at flade ud i sengen og læse højt af "Turen går til Berlin" fordi jeg har glemt at pakke et par børnevenlige bøger. Men mest af alt minder det om hyggen i at være 100% i nuet.
Selvfølgelig kan man også være i nuet herhjemme, i sin hverdag, og det er jeg da også jævnligt. Men Berlin har bare en anden atmosfære end Danmark. Der er højere til himlen og en helt fantastisk mentalitet, som jeg godt kunne tænke mig at lære mere om. Derfor overvejede jeg flere gange under mine aftner på altanen, om det ville være muligt at tage sine børn under armen og immigrere til Berlin. Det kunne være en ret spændende oplevelse for os alle tre (samt hund). Det bliver uden tvivl aldrig til noget, men det kunne være meget oplevelsesrigt, tror jeg.
Vi må hellere bare holde os til at tage på ferie dernede engang imellem, for Berlin og jeg er slet ikke færdige med hinanden - slet slet ikke! Måske vi ses igen til sommer - hvem ved :o)
lørdag den 12. maj 2012
Det vælter rundt med kendisser!
Vi mødte jo Schwarzenegger hos den kommunale tandpleje for små to uger siden, og med den oplevelse tænkte jeg, at nu må det da være godt med at møde kendte mennesker i år... Meeeeen nej, det var det så ikke!
I dag var vi i Bilka for at foretage det der anstrengende, ugentlige indkøb, der bare ikke er tid til på andre ugedage, når man er eneforælder med fuldtidsarbejde og børn, der går i seng klokken 19. Men det var faktisk en temmelig fornøjelig fornøjelse til trods for, jeg blev jordet ned et par gange af emsige pensionister med psykopatiske indkøbsvognskørselstendenser; og de har jo i HVERT fald ikke tid til at handle mandag formiddag i stedet for lørdag formiddag.
Men turen var fornøjelig lige indtil vi skulle stå i kø ved kassen, som af uransagelig årsager altid bevæger sig 14 gange så langsomt, som en tilsvarende kø gør i Føtex, Netto og Fakta. Man kan jo undres, men jeg har en lille tese om, at det nok er fordi psykopatkørselspensionisterne har brugt al deres krudt, når de kommer frem til kassen...
Det jeg egentlig ville frem til var, at da jeg så med møje og besvær havde fået al vores shit på båndet, kom der en kvik, ung gut drønende og spurgte om han da ikke lige skulle hjælpe mig med at pakke? Helt rund på bimmelimsen af at sådan en ung gut snakkede til mig - MIG - fik jeg gryntet et eller andet med, at det måtte han da meget gerne, hvis han syntes, han lige havde tid til dét.... Ja, der gik en rum tid før jeg opdagede, at han rent faktisk var ansat til selv samme opgave. Slow-mum i dag, ja tak!
Da jeg, efter at have fået kørt en milliard million varer igennem den frygtelige bip-maskine, fik trukket mit rødglødende Visa-kort op af maskinen, havde jeg tid til at lure lidt på denne unge mand og så skal jeg ellers nok liiiiiiige love for, jeg blev en lille smule lammet i mit reaktionsmønster - det var nemlig ham her, der pakkede mine bagekartofter, æbler, gulerødder og minimælk:
Jah... Jeg havde sgu ikke så travlt med at komme ud af Bilka igen, eller også måtte han da gerne lige have pakket sig selv i min vogn og komme med mig hjem!
Jeg overvejede igen, om jeg lige skulle bede om en autograf på venstre røvballe, men ved nærmere eftertanke var jeg nok blevet smidt ud af Bilka på røv og albuer, så det må vente til næste gang, jeg render ind i ham.
Og skulle du, min kære læser, have befundet dig i en jordhule, levet i eksil i Sibirien, været sneet inde i en iglo i Grønland eller ligget i koma vil jeg da lige fortælle, at dette er Taylor Lautner som blandt andet spiller lækker lækker varulv i Twilight-sagaen. Mums siger jeg bare - MUMS!
I dag var vi i Bilka for at foretage det der anstrengende, ugentlige indkøb, der bare ikke er tid til på andre ugedage, når man er eneforælder med fuldtidsarbejde og børn, der går i seng klokken 19. Men det var faktisk en temmelig fornøjelig fornøjelse til trods for, jeg blev jordet ned et par gange af emsige pensionister med psykopatiske indkøbsvognskørselstendenser; og de har jo i HVERT fald ikke tid til at handle mandag formiddag i stedet for lørdag formiddag.
Men turen var fornøjelig lige indtil vi skulle stå i kø ved kassen, som af uransagelig årsager altid bevæger sig 14 gange så langsomt, som en tilsvarende kø gør i Føtex, Netto og Fakta. Man kan jo undres, men jeg har en lille tese om, at det nok er fordi psykopatkørselspensionisterne har brugt al deres krudt, når de kommer frem til kassen...
Det jeg egentlig ville frem til var, at da jeg så med møje og besvær havde fået al vores shit på båndet, kom der en kvik, ung gut drønende og spurgte om han da ikke lige skulle hjælpe mig med at pakke? Helt rund på bimmelimsen af at sådan en ung gut snakkede til mig - MIG - fik jeg gryntet et eller andet med, at det måtte han da meget gerne, hvis han syntes, han lige havde tid til dét.... Ja, der gik en rum tid før jeg opdagede, at han rent faktisk var ansat til selv samme opgave. Slow-mum i dag, ja tak!
Da jeg, efter at have fået kørt en milliard million varer igennem den frygtelige bip-maskine, fik trukket mit rødglødende Visa-kort op af maskinen, havde jeg tid til at lure lidt på denne unge mand og så skal jeg ellers nok liiiiiiige love for, jeg blev en lille smule lammet i mit reaktionsmønster - det var nemlig ham her, der pakkede mine bagekartofter, æbler, gulerødder og minimælk:
Jah... Jeg havde sgu ikke så travlt med at komme ud af Bilka igen, eller også måtte han da gerne lige have pakket sig selv i min vogn og komme med mig hjem!
Jeg overvejede igen, om jeg lige skulle bede om en autograf på venstre røvballe, men ved nærmere eftertanke var jeg nok blevet smidt ud af Bilka på røv og albuer, så det må vente til næste gang, jeg render ind i ham.
Og skulle du, min kære læser, have befundet dig i en jordhule, levet i eksil i Sibirien, været sneet inde i en iglo i Grønland eller ligget i koma vil jeg da lige fortælle, at dette er Taylor Lautner som blandt andet spiller lækker lækker varulv i Twilight-sagaen. Mums siger jeg bare - MUMS!
tirsdag den 8. maj 2012
Ting, der gør mig Angst!
Jeg synes godt nok mine blogindlæg i øjeblikket bærer præg af min enorme mængde mere eller mindre latente frygt; der bliver af og til lige ridset lidt i lakken og så går det egentlig i sig selv igen.
Dog har der de seneste dage været en del Angstfremprovokerende oplevelser og nogle af dem, vil jeg lige dele med jer.
En mandag formiddag i Vejle City hvor jeg lige skulle transportere mit korpus fra A til B WUPTI, der var jeg sgu nær blevet rendt ned af en HA-rocker. Med vest og rygmærke og hele plingelinget. Hold nu fast hvor var det interessant. En rocker i fri dressur; jeg vil her gerne påpege, at jeg ikke har jordens mest adrenalinpumpende liv, så derfor var det lidt stort at møde en rocker på gå-ben en højhellig mandag formiddag. Jeg har i lang tid været dybt forundret over, at jeg meget sjældent ser en rocker trods deres tilholdssteder i både Horsens og Vejle, så dette var simpelthen så chokerende og fascinerende på samme tid! Et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg lige skulle trisse efter ham og høre, om vi ikke skulle dele en kold øl. Men på den anden side havde jeg et arbejde at passe og jeg drikker egentlig ikke øl. Så ville det måske være lidt fjollet...
Hver morgen og eftermiddag når jeg duller på arbejde og hjem igen er jeg kronisk forskrækket over små damer i store biler. Jeg ligner simpelthen et dådyr fanget i lyskeglen, for de dersens koner kører jo som røv og nøgler; men det er der selvfølgelig mange, der gør. Problemet er bare, at de ikke kan se op over rattet. Og så bliver jeg sgu lidt bange for en Audi A6 i mit bakspejl.
Mine kogeplader kan også godt pirke lidt til min frygt. Jeg har fået nyt køkken og derfor også nye kogeplader som er sådan nogle sindssygt smart induktionsdimmere; og lad mig lige her komme med en klar anbefaling for disse fantastisk kogeplader - hold så kæft det er fantastisk! Det er sådan, at jeg har fået sådan en skide smart pande i fødselsdagsgave, fordi min gamle, trofaste stegepande ikke duede til induktion, men den nye pande i samspil med mine nye kogeplader, gør mig lidt nervøs. Den siger nemlig sære lyde. HØJE, sære lyde og når jeg løfter panden af pladen, holder den op... Hmm... Meget Angstprovokerende! Jeg ved ikke helt, om jeg tror, lortet eksploderer, eller hvad det nu kan finde på. Men sært er det altså.
Jeg så i dag en artikel på min TV2-app med overskriften: "Her er Danmarks farligste dyr". Wauw tænkte jeg fluks, det lyder sgu spændende. Er der immigreret løver til Danmark? Eller måske dræberelge? Eller hvad med en lille frisk pytonslange? Det er nemlig dyr, jeg forstår og kan forholde mig til. Farlige dyr! Hvor blev jeg dog skuffet. Danmarks farligste dyr er en flåt... Ja tak, flot, fint, herligt. Det er super typisk dansk-hed. Det farligste dyr er så lille, at det ikke er til at få øje på. Det farligste dyr slår folk ihjel på den mest ufede måde nogensinde.
Anyways, så er det et dyr, der gør mig nervøs. Egentlig ikke så meget fordi man kan dø af en mega bisset bakterie, men fordi den er lidt svær at tage seriøst, og så ville det skuffe mig voldsomt, hvis nu fx jeg døde grundet sådan et lille pis-dyr. Næh nej, så vil jeg sgu hellere ædes af en løve! Se dét ville være sejt. Trist, men hvorom alting er - skide sejt!
Hvis jeg møder en flåt, ved jeg ikke engang, hvordan jeg skal flygte fra den. Og det synes jeg måske godt liiiiiiige de kunne have oplyst på TV2. Skal man stå stille, fordi dens blik kun opfatter bevægelse? Skal man råbe og derved skræmme den væk? Skal man løbe i zig-zag, fordi det gør det svært for flåten at følge sporet? Skal man ringe til politi og brandvæsen? Hvad fanden skal man gøre? Mangel på info siger jeg bare!
Det skulle egentlig være et hyggeligt lille indlæg, men når jeg nu er, som jeg er, så tager det hersens skriveri af og til lidt overhånd; og jeg er langt fra færdig. Der er mange ting, der kan gøre mig lettere Angst og paranoid.
I flæng kan nævnes: lemfældig omgang med sproget i fx sms'er, vejarbejde, stormvejr, sikringer der springer, snegle uden hus, min far med en fugepistol, min dræberhund når han æder naboens lille hund, myretuer, køreskolebiler, duer, bolde i alle størrelser i fri dressur etc. etc. etc.
Det er da meget godt, at det ikke er noget, jeg lader mig mærke med, hva'? :o)
Dog har der de seneste dage været en del Angstfremprovokerende oplevelser og nogle af dem, vil jeg lige dele med jer.
En mandag formiddag i Vejle City hvor jeg lige skulle transportere mit korpus fra A til B WUPTI, der var jeg sgu nær blevet rendt ned af en HA-rocker. Med vest og rygmærke og hele plingelinget. Hold nu fast hvor var det interessant. En rocker i fri dressur; jeg vil her gerne påpege, at jeg ikke har jordens mest adrenalinpumpende liv, så derfor var det lidt stort at møde en rocker på gå-ben en højhellig mandag formiddag. Jeg har i lang tid været dybt forundret over, at jeg meget sjældent ser en rocker trods deres tilholdssteder i både Horsens og Vejle, så dette var simpelthen så chokerende og fascinerende på samme tid! Et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg lige skulle trisse efter ham og høre, om vi ikke skulle dele en kold øl. Men på den anden side havde jeg et arbejde at passe og jeg drikker egentlig ikke øl. Så ville det måske være lidt fjollet...
Hver morgen og eftermiddag når jeg duller på arbejde og hjem igen er jeg kronisk forskrækket over små damer i store biler. Jeg ligner simpelthen et dådyr fanget i lyskeglen, for de dersens koner kører jo som røv og nøgler; men det er der selvfølgelig mange, der gør. Problemet er bare, at de ikke kan se op over rattet. Og så bliver jeg sgu lidt bange for en Audi A6 i mit bakspejl.
Mine kogeplader kan også godt pirke lidt til min frygt. Jeg har fået nyt køkken og derfor også nye kogeplader som er sådan nogle sindssygt smart induktionsdimmere; og lad mig lige her komme med en klar anbefaling for disse fantastisk kogeplader - hold så kæft det er fantastisk! Det er sådan, at jeg har fået sådan en skide smart pande i fødselsdagsgave, fordi min gamle, trofaste stegepande ikke duede til induktion, men den nye pande i samspil med mine nye kogeplader, gør mig lidt nervøs. Den siger nemlig sære lyde. HØJE, sære lyde og når jeg løfter panden af pladen, holder den op... Hmm... Meget Angstprovokerende! Jeg ved ikke helt, om jeg tror, lortet eksploderer, eller hvad det nu kan finde på. Men sært er det altså.
Jeg så i dag en artikel på min TV2-app med overskriften: "Her er Danmarks farligste dyr". Wauw tænkte jeg fluks, det lyder sgu spændende. Er der immigreret løver til Danmark? Eller måske dræberelge? Eller hvad med en lille frisk pytonslange? Det er nemlig dyr, jeg forstår og kan forholde mig til. Farlige dyr! Hvor blev jeg dog skuffet. Danmarks farligste dyr er en flåt... Ja tak, flot, fint, herligt. Det er super typisk dansk-hed. Det farligste dyr er så lille, at det ikke er til at få øje på. Det farligste dyr slår folk ihjel på den mest ufede måde nogensinde.
Anyways, så er det et dyr, der gør mig nervøs. Egentlig ikke så meget fordi man kan dø af en mega bisset bakterie, men fordi den er lidt svær at tage seriøst, og så ville det skuffe mig voldsomt, hvis nu fx jeg døde grundet sådan et lille pis-dyr. Næh nej, så vil jeg sgu hellere ædes af en løve! Se dét ville være sejt. Trist, men hvorom alting er - skide sejt!
Hvis jeg møder en flåt, ved jeg ikke engang, hvordan jeg skal flygte fra den. Og det synes jeg måske godt liiiiiiige de kunne have oplyst på TV2. Skal man stå stille, fordi dens blik kun opfatter bevægelse? Skal man råbe og derved skræmme den væk? Skal man løbe i zig-zag, fordi det gør det svært for flåten at følge sporet? Skal man ringe til politi og brandvæsen? Hvad fanden skal man gøre? Mangel på info siger jeg bare!
Det skulle egentlig være et hyggeligt lille indlæg, men når jeg nu er, som jeg er, så tager det hersens skriveri af og til lidt overhånd; og jeg er langt fra færdig. Der er mange ting, der kan gøre mig lettere Angst og paranoid.
I flæng kan nævnes: lemfældig omgang med sproget i fx sms'er, vejarbejde, stormvejr, sikringer der springer, snegle uden hus, min far med en fugepistol, min dræberhund når han æder naboens lille hund, myretuer, køreskolebiler, duer, bolde i alle størrelser i fri dressur etc. etc. etc.
Det er da meget godt, at det ikke er noget, jeg lader mig mærke med, hva'? :o)
torsdag den 3. maj 2012
Schwarzenegger er mine børns tandlæge!
1. maj var mine arvinger til tandlæge, og jeg er helt stolt af mig selv over ikke at have glemt det. Nå, men ind til tandlægen vi kom, og jeg blev en lille bitte smule mundlam over, at det var Arnold Schwarzenegger, der sad på tandlæge-skammelen. Øh, hvad? Er vi ikke hos den kommunale tandpleje i Hedensted Kommune?
Tandlæge Schwarzenegger har overarme i cirka samme omfang som Mathildes mave. Tandlæge Schwarzenegger har cirka samme hudfarve som Sidney Lee. Disse to faktorer sammen med Tandlæge Schwarzeneggers meget usexede, hvide træsko gør, at han ikke er helt nem at tage seriøs, når han taler om tandtråd og sodavand; og så er der lige en lille ting med Tandlæge Schwarzeneggers tænder...
Jeg har en vis forventning til tandlægers tænder, for det er lidt svært at tage en tandlæge alvorlig, hvis han ikke er et godt forbillede, en god rollemodel. Min egen tandlæge, Tandlæge Bent, har så hysterisk hvide tænder, at jeg efter et besøg er virkelig Angst for at mine øjne har taget permanent skade af al den hvid-hed. Jeg synes ikke, det er pænt, men jeg synes, det er okay, for Tandlæge Bent har da forstået, hvad det handler om. Han lever af at vedligeholde andre menneskers tænder, så derfor er der intet at kritisere ved hans egne tænder.
Tandlæge Schwarzenegger har tænder, der mildest talt er kastet ind med en skovl! De er så piv skæve, at selv Jacob Haugaard stopper op og tænker "Aaaarh, det er sgu da liiiiiige grov nok.". Og så er de meget misfarvede og ligner noget, der bliver udsat for både det ene og det andet i store mængder - det er altså ikke helt godt Hr. Tandlæge Schwarzenegger. Er det ikke lidt svært at "sælge" gode børste-vaner, når man selv har tænder, der ser sådan ud? Så kan jeg bedre rumme Tandlæge Bent med de hysterisk hvide tænder.
Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle bede om en autograf på højre balle, men blev enig med mig selv om, at jeg faktisk ikke kan lide Tandlæge Schwarzenegger.
Tandlæge Schwarzenegger er nemlig ikke særlig pædagogisk af en børnetandlæge at være. Egentlig forstår jeg slet ikke, hvad han laver, der hvor han er havnet. Jeg tror, Tandlæge Schwarzenegger er dygtig nok, men jeg har det altså lidt ambivalent med ham, og jeg håber lidt, at det bare er et skridt på hans lange vej i tandlægefaget, at han er havnet i børnetandplejen. Ellers er jeg nødt til at skrue bissen på næste gang, for jeg vil da så nødig, at mine børn får tandlægeAngst, fordi Tandlæge Schwarzenegger er så upædagogisk. Ikke at jeg tør... Hvem tør lige kritisere Schwarzenegger for noget som helst?
Det næste halve år vil jeg kanalisere så meget toughness som muligt ind i mit talecenter, så jeg på en pæn måde kan fortælle ham, at han fra nu af er nødt til at tackle mine børn lidt anderledes. Jeg ryster allerede i bukserne, men sådan er det vel at være MOR!
Hvis jeg husker det, får I en "Tandlæge Schwarzenegger VS. Mor" om et halvt års tid... Hvis jeg tør...
Tandlæge Schwarzenegger har overarme i cirka samme omfang som Mathildes mave. Tandlæge Schwarzenegger har cirka samme hudfarve som Sidney Lee. Disse to faktorer sammen med Tandlæge Schwarzeneggers meget usexede, hvide træsko gør, at han ikke er helt nem at tage seriøs, når han taler om tandtråd og sodavand; og så er der lige en lille ting med Tandlæge Schwarzeneggers tænder...
Jeg har en vis forventning til tandlægers tænder, for det er lidt svært at tage en tandlæge alvorlig, hvis han ikke er et godt forbillede, en god rollemodel. Min egen tandlæge, Tandlæge Bent, har så hysterisk hvide tænder, at jeg efter et besøg er virkelig Angst for at mine øjne har taget permanent skade af al den hvid-hed. Jeg synes ikke, det er pænt, men jeg synes, det er okay, for Tandlæge Bent har da forstået, hvad det handler om. Han lever af at vedligeholde andre menneskers tænder, så derfor er der intet at kritisere ved hans egne tænder.
Tandlæge Schwarzenegger har tænder, der mildest talt er kastet ind med en skovl! De er så piv skæve, at selv Jacob Haugaard stopper op og tænker "Aaaarh, det er sgu da liiiiiige grov nok.". Og så er de meget misfarvede og ligner noget, der bliver udsat for både det ene og det andet i store mængder - det er altså ikke helt godt Hr. Tandlæge Schwarzenegger. Er det ikke lidt svært at "sælge" gode børste-vaner, når man selv har tænder, der ser sådan ud? Så kan jeg bedre rumme Tandlæge Bent med de hysterisk hvide tænder.
Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle bede om en autograf på højre balle, men blev enig med mig selv om, at jeg faktisk ikke kan lide Tandlæge Schwarzenegger.
Tandlæge Schwarzenegger er nemlig ikke særlig pædagogisk af en børnetandlæge at være. Egentlig forstår jeg slet ikke, hvad han laver, der hvor han er havnet. Jeg tror, Tandlæge Schwarzenegger er dygtig nok, men jeg har det altså lidt ambivalent med ham, og jeg håber lidt, at det bare er et skridt på hans lange vej i tandlægefaget, at han er havnet i børnetandplejen. Ellers er jeg nødt til at skrue bissen på næste gang, for jeg vil da så nødig, at mine børn får tandlægeAngst, fordi Tandlæge Schwarzenegger er så upædagogisk. Ikke at jeg tør... Hvem tør lige kritisere Schwarzenegger for noget som helst?
Det næste halve år vil jeg kanalisere så meget toughness som muligt ind i mit talecenter, så jeg på en pæn måde kan fortælle ham, at han fra nu af er nødt til at tackle mine børn lidt anderledes. Jeg ryster allerede i bukserne, men sådan er det vel at være MOR!
Hvis jeg husker det, får I en "Tandlæge Schwarzenegger VS. Mor" om et halvt års tid... Hvis jeg tør...
tirsdag den 1. maj 2012
Hvor bor vi egentlig?
Tre dulledamer på vej hjem fra tandlægen; da vi rammer Jordens rotationscentrum Ølsted City, tænker jeg, at vi lige laver en lille pop-quiz.
Mor: "Hvad hedder gaden, vi bor på?"
Cornelia: "Øøøøhhh....."
Mathilde: "Bankagervej!"
Mor: "Hvilket nummer bor vi i?"
Cornelia: "45"
Mathilde: "55"
Mor: "Hvilken by bor vi i?"
Cornelia: "FØTEX!!"
Mor: "Hvad hedder gaden, vi bor på?"
Cornelia: "Øøøøhhh....."
Mathilde: "Bankagervej!"
Mor: "Hvilket nummer bor vi i?"
Cornelia: "45"
Mathilde: "55"
Mor: "Hvilken by bor vi i?"
Cornelia: "FØTEX!!"
Abonner på:
Opslag (Atom)