...bliver jeg lidt harm i betrækket. Andre gange bliver jeg sur. Enkelte gange bliver jeg ganske tosset. Og en sjælden gang imellem bliver jeg bare så helt-ind-til-marven-skuffet.
I dag er jeg sidstnævnte. Skuffet.
Hvad er jeg skuffet over, spørger du?
Jo, nu skal du høre...
Jeg kom til at åbne facebook. Det gør jeg tit. Jeg gjorde det også for et kvarter siden. Det skulle jeg aldrig have gjort!
En bekendt havde i formiddag kommenteret en artikel på dagens.dk. En side jeg end ikke i et svagt øjeblik kunne finde på at ofre megen opmærksomhed, men når den nu poppede op på min forside med Peter Lundin som overskrift, så gav jeg det en chance. Artiklen var sådan set god nok. Det meste er citeret fra Peter Lundins nyeste eks-kone. Hun fortæller sådan set bare, at de blev skilt i sidste uge, at hun fortryder sit ægteskab med Lundin, og at hun elsker deres fælles søn. Det kan man da ikke have meget imod, og det har jeg heller ikke; men så kom jeg til at læse kommentarsporet. Så blev jeg mindet om, hvorfor jeg ikke følger dagens.dk, BT, Ekstra Bladet eller andre sladderspalter.
Hold nu op! Mit vokabularium under kapitlet om eder er vokset til det dobbelte. Og så var det, jeg blev skuffet. Skuffet over menneskeheden. Skuffet over opførslen. Og skuffet over ordvalgene.
Skal vi lige for en god ordens skyld snuppe et par stykker af dem? Ja da!
Gitte skriver: Stakkels stakkels barn - håber han får et ok liv, når han nu har 2 psykopatiske forældre.
Inger skriver: Du er jo selv snot dum og så får du også et barn med ham du er en stor idiot selv har ikke ondt af dig
Jannie skriver: Hun må jo være totalt hjernedød. Ondt af hende? Hun ligger som hun har redt.
Tina skriver: Der må være noget galt med de kvinder som skriver og besøger det værste svin. Han er bare et dyr.
Vagn skriver: Fuck dig dit klamme svin vi har sku heler ikke ondt af dig.
Ina skriver: Så er man sku da syg i hovedet at gifte sig med en morder.
Birgitte skriver: De kvinder der gifter sig med en mand som ham må selv være psykopat. Og så yderligere få en søn med ham. Så har han en til han kan partere har du tænkt på det. Stakkels barn og stupide kælling. Fik du dine 15 minutes.
Jamen det var da lige de syv pæneste af dem. Skal vi lige tage to minutter til at tænke lidt over dem? Konen var gift med Lundin. De har fået en fælles søn. Hun har nu indset, at manden er psykopat. Hun fortryder. De er blevet skilt.
Undskyld mig, men hvor henne blev det i den forbindelse okay at kalde hende hjernedød, psykopat, et klamt svin og syg i hovedet?
Hvorfor har visse mennesker behov for at ytre deres mening på den måde? Og i det sprog? Hvorfor kan I ikke nøjes med at tænke det? Hvad gør det for jer? Og skal jeg lægge noget i, at det overvejende er kvinder, der farer i tasterne? Er det mere legalt at kalde en kvinde for en psykopatkælling, når man selv er det?
Og så er der lige den overdrevne og tyktflydende medlidenhed med deres fælles søn. Jeg prøver lige endnu engang: Hvordan kan vi (for)dømme hendes forælderevner, bare fordi hun har været gift med Peter Lundin? Bare fordi man er gammel nok til at have en facebook-konto, bliver man så automatisk en selvbestaltet sandhedsguru? Ved vi, hvad der foregår i det lille hjem? NEJ. Hvad dømmer vi det på? En artikel og hendes valg af ægtemand. Er det lidt noller? JA. Bliver jeg lidt spids i ansigtet over det? JA.
Skal vi ikke prøve at lære lidt af det her - alle sammen?
Jeg synes faktisk ikke, vi kan være det bekendt.
Stop jer selv! Bare stop!
