onsdag den 25. september 2013

Man har et standpunkt...

...til man tager et nyt, som en kendt Statsminister engang så klogt sagde. Det er lidt ærgerligt, at Jens Otto Krag var Statsminister, før jeg blev til. Jeg tror, jeg ville have syntes godt om manden.

Anyways; jeg havde også engang et standpunkt, men så tog jeg et nyt. Det skal der sgu være plads til. Jeg har altid hårdnakket påstået, at mine børn skulle være relativt store, før de måtte få huller i ørerne; men for noget tid siden, overgav jeg mig, da Mathilde fyrede den sødeste kommentar af desangående.

Mathilde: "Mor, jeg har faktisk tænkt længe over, at jeg nu er klar til at få huller i ørerne."
Mor: "Hmm, jeg kunne nu godt tænke mig, at det først sker, når I bliver lidt ældre."
Mathilde: "Jah, det kan jeg også godt forstå, men jeg føler mig bare virkelig klar nu!"

Så var der jo ikke så meget at rafle om, og jeg måtte bøje mig i støvet. Da lillesøster Cornelia så hørte, at jeg havde skiftet mening, var hendes respons "Åhr hvaaaaad, så vil jeg også mor!" - den lille lede medløber! Ikke så meget overvejelse at spore dér (hun minder mig om én, jeg kender)...

Og for de ikke skulle lide selv, var jeg jo også nødt til at få pløkket endnu et hul i højre øre... Tsk tsk tsk... Jeg går derfor nu og forbereder mig på, hvornår de begynder at plage om at få hul nummer to i begge ører, hvornår de begynder at plage om at gå med make-up, og hvornår de skal have piercet navlen.

Det der mor-halløj er sgu slet ikke så nemt! Men i guder hvor er det sjovt :-)

mandag den 23. september 2013

Allergi...

...er en underlig størrelse.

Mine børn er velsignet med en mor, der har diverse allergier, hvilket åbenbart har givet især min yngste datters fantasi endnu større mulighed for udfoldelse.

Cornelia: "Mor, jeg kan faktisk ikke tåle frøer. Jeg er allergisk overfor dem og overfor folk, der har rørt ved dem..."
Mor: "Nå, det var da en atypisk ting at være allergisk overfor?!?"
Cornelia: "Jah, det er faktisk heller ikke nemt, for hvis jeg kommer tæt på frøer eller nogen, der har rørt ved frøer, så kan jeg godt begynde at nyse og sådan noget... Og HALTE...!"
Mor: "Det lyder da temmelig ufedt, men jeg håber da, det går alt sammen alligevel."
Cornelia: "Jah, det gør det også mor, for jeg er ved at vænne mig til det...."

Javel ja :-)

fredag den 6. september 2013

Hvordan er det med ham der Gud?

I morges, da vi var på vej i skole, var Mathilde i sit filosofiske hjørne. Jeg elsker, når hun er det, for hun tænker virkelig meget over nogle fantastiske ting.

Denne morgen undrede hun sig over forskellige tings "navne".

Mathilde: "Mor, jeg tænker faktisk tit over, hvorfor en flagstang hedder en flagstang..."
Mor: "Jamen det er da en rigtig god ting at tænke over, hvorfor tingene hedder, som de gør."
Mathilde: "Jah, der er bare lige det problem, at jeg aldrig får svar..."
Mor: "Svar fra hvem?"
Mathilde: "Jamen jeg spørger jo Gud, hvorfor han har valgt at kalde en sten for en sten... - Han svarer bare aldrig..."
Mor: "Hvordan tænker du, at du gerne vil have et svar? Som hvis han talte til dig?"
Mathilde: "JA!"
Mor: "Det kan jo også være, han svarer på måder, du endnu ikke har opdaget. Det kan jo tænkes, at hvis du spørger om noget, og så pludselig sker der noget, så du får svar på dit spørgsmål?!?"
Mathilde: "Jah, der var også engang, hvor vi var ved stranden, så fandt jeg en sten, og på dén sten stod der "En sten hedder en sten fordi...." og så ikke mere..."
Mor: "Nå for søren. Det kan være, at Gud vil have dig til selv at tænke over tingene og selv tænke dig frem til et svar, der giver mening i dit hoved, måske?"
Mathilde: "Jah, det kan godt være, men det synes jeg er skørt; jeg vil jo bare gerne vide, hvorfor en sten hedder en sten!"
Mor: "Jeg tror, at du nok skal få svar på dit spørgsmål engang, hvis bare du husker at holde øje med de små tegn."
Mathilde: "Det tror jeg også, jeg gør. Men Gud har jo nok også lidt travlt, for jeg er nok ikke den eneste, der spørger ham om noget..."

Min søde, skønne, dejlige, kommende cand.theol ;-)

onsdag den 4. september 2013

At hade børn...

Den anden morgen, da jeg skulle aflevere mit offspring i skolen, mødte jeg en far, med sit yngste barn i hånden, som uden indledning startede med sætningen "Jeg hader børn...!"  Ja for Satan og go' mandag morgen til dig også! Lige præcis, det må man altså gerne engang imellem. Bare helst ikke sine egne børn i mere end et kvart sekund hvert andet år; men jeg forstår ham godt; også fordi han har dobbelt så mange børn, som jeg har...

Lige nu hader jeg også børn! Altså ikke bare sådan i al almindelighed og heller ikke mine egne, men jeg hader børn, der har lus, der noget så eftertrykkeligt er blevet videregivet til mit afkom. Lus er et lorte-dyr, der bare skulle pisse af Helvede til. Ligegyldigt hvordan jeg vrider min fantasi, så kan jeg ikke komme på én eneste gavnlig ting ved lus. Det er overhovedet ikke et nyttedyr på nogen led! Og herhjemme er den store lusekamp begyndt og ih-altså, hvor jeg håber, at vi vinder den kamp snart.

Men jeg er satme blevet en motherfucker med en tættekam ;-) Min nye spidskompetence!

Nå, men ud over at hade børn med lus og være kronisk indsmurt i balsam og deraf følgende fornemmelse af at være blevet balsameret (om ikke så længe ruller pigerne mig ind i toiletpapir og taadaaaaaa - mummy-mom, hvilket i grunden ikke er nemt at sige 20 gange i træk...), så er det efter 2 måneders "kø-tid" lykkedes mig at få en psykolog. Hun hedder Rosa, og jeg ser frem til at besøge hende i næste uge! FARVEL STRESS, blev der sagt!! - altså på sigt. Det er næppe en mirakelpsykolog, men sejt, hvis hun er :-)

I sidste uge kom jeg vist til at påstå, at jeg havde ægløsning grundet underlige madvaner, men det var vist ikke rigtigt, for mine madvaner er stadig temmelig fucked up, og jeg har nu udviklet det underligste crush på forsangeren i The Offspring; jeg ku' SÅ godt... Nå hvad, gad du ikke høre om min cyklus? Hehe, min blog - jeg bestemmer ;-)

Der er nymåne på torsdag, så jeg tror, det er derfor! Og om endnu 14 dage er det fuldmåne, så jeg har cirka 10 dage ind imellem, hvor jeg kan være bare nogenlunde normal - månen har altid haft en fjollet virkning på mig... Måske jeg skulle blive heks eller wiccaner eller hvad det nu hedder. Er det ikke noget med månen og dens faser blandt andet?

Det vil jeg være - heks!