søndag den 13. april 2014

Ren magi...

...er der næppe tale om!

Mathilde: "Mor, prøv lige at se, Cornelia kan trylle!"
Mor: "Nå for dælen, hvordan dét?"
Mathilde: "Prøv at se, nu har hun en bussemand på pegefingeren - CORNELIA, RYST HÅNDEN - og, tadaaaaa, nu har hun IKKE en bussemand på pegefingeren længere.....!!"

Saftsusemig heldigt, jeg selv har lavet de øgler, ellers ville det være lidt svært at elske dem efter sådan et "nummer" ;o)

torsdag den 10. april 2014

I "lob" you too... Part II

Jah...

Yderligere forklaring er vist spild af ord ❤️



Skønne, skønne øgler 😊

Børn med humor...

...er helt fantastisk!

Jeg havde ikke engang opdaget, at mine børn er blevet så store og har den fedeste humor; men det har de altså :o)

For et par weekender siden har jeg været ved at cutte både fingre og hænder af mig selv med en brødkniv (ved en FEJL forstås), og jeg skærer mig ellers aldrig, men i dén weekenden gik det helt galt.

Eftersom jeg snakker altid, har jeg nok sagt noget med, at brødknive og "mor" ikke er en god kombination længere, da jeg var færdig med at bande og svovle. Altså bare sådan noget fyldsnak, som jeg ikke rigtig regnede med, nogen hørte; men det gjorde "nogen" dælme, for en dag, da jeg lige ville snuppe topskuddet på et jordbær med en kniv, kom Mathilde stormende og råbte:

"MOR KAN DU LÆGGE DEN KNIV!!! Har vi ikke snakket om, at du ikke må bruge knive længere? Aaaaaaaltså, mor.... tsk tsk tsk"

Der er alligevel nogle, der lytter, og så har de sgu humor :o)

Love love love!

mandag den 7. april 2014

Trampoliner og søskende...

...kan være en småfarlig cocktail!

Som nu i fredags da øglerne efter skole gik ud og hoppede på trampolin; det plejer jo at gå super fint, men i fredags mente Mathilde, at hun skulle træne sine "stå-på-hænder"-kundskaber (ret halvhjernet at gøre på en trampolin - I know), og mens hun stod dér og kukkelurede, kom der pludselig en søster i vejen. Det resulterede i et ordentligt cirkelspark, da Mathilde var på vej ned fra sin håndstand, og Nelly hoppede forbi. 

Sådan så hun ud lørdag:


Og søndag så hun således ud:


Læg lige mærke til, at hun er blå/lilla helt ned forbi sin venstre næsefløj!

I dag, mandag, ser det kære barn således ud, og nu kan man virkelig se det grønne, gule, blå, der går langt ned forbi næsefløjen; det er ikke fejl på linsen, hun ER virkelig grøn/gul/blå på hele den ene side af næsen og langt under øjet - og det ser vildere ud IRL! Psyko-ish!


Weekendens råd må derfor være: Gå IKKE over sporet, når der kommer tog! En hæl direkte på næseryggen giver blåt øje!

Og heldigvis tager hun det i stiv arm og synes efterhånden, at det er temmelig sejt at være indehaver af et "regnbue-øje", som vi kalder det her i Dukkehuset :-)

Så når hævelsen engang vil falde helt, så skal vi måske lige en tur omkring lægen og se, om den er brækket. Jeg tror det ikke, men hellere være på den sikre side :-)

tirsdag den 1. april 2014

Aprils-nar...

...eller aaaaapriiiiiiil-snaaaaak, som mine øgler i mange år troede, det hed - nogen burde virkelig tage en alvorlig snak med de to...

Men hvorom alting er, så kom jeg til at tænke på, at jeg som regel (der er undtagelser) gør en dyd ud af at udtale de fleste ord kor-rekt! Altså, jeg snakker også jævnligt som en havnearbejder, men som oftest taler jeg så korrekt som muligt (eller som jeg gider).

Det er bare som om, det ikke rigtig er smittet af på mine føromtalte øgler. Som nu i søndags, da Cornelia skulle læse for mig, og hun render ind i ordet "zoologisk have". Det udtaler det kære barn som følger: "so'logisk" og jeg er lidt mere "soooooo'loisk". Nu er det ikke lige dét ord, der er nemmest at øve sig på, thi vi støder ikke på det så ofte, men alligevel - de siger det også forkert på News - men dem kan man nu slet ikke regne med, for de udtaler omtrent halvdelen af alle ord forkert. Også ordet "efterretningstjeneste"; jeg er ked af at ødelægge illusionen for dem, der udtaler det forkert, men det er altså trykstærkt i den første stavelse! Så fik vi lige dét på plads.

Men hvordan lærer man egentlig at udtale ordene korrekt? Jeg er en pisse belastende ordkløver, så jeg slår alle ord op, som jeg ikke er sikker på udtalen i, eller hvis jeg synes, noget lyder noller. Det meste af det, jeg slår op, hænger så heldigvis fast ;-) Men hvis nu alle andre ikke har det elendige ordkløvergen, som jeg er udstyret med (TAK, mor og far!) - hvad så? Hvad gør man? Taler man bare forkert hele livet og er godt tilfreds med det? Når de siger det på News, så må det jo være rigtigt, eller hvad tænker folk?

Det er nok ikke så stort et problem, som jeg gerne vil gøre det til, men så alligevel - det ved vi jo ikke med sikkerhed?!? Måske manglen på korrekt udtale i mange år nu er årsag til, at 1/5 af de danske skoleelever ikke er i stand til at passe et arbejde eller få en uddannelse (hvilket også var virkelig skræmmende læsning!).
Anyway, jeg fortsætter mit sproglige korstog mod de anti-sproglige hedninge og håber, at det på et eller andet tidspunkt smitter af; i hvert fald på mit eget afkom :-)

Nå, har I oplevet noget fisseblade i dag? Altså fis og ballade - prøv bare at sige dét hurtigt 10 gange ;-)

Pigerne har fyret SINDSSYGT MANGE DÅRLIGE april-vitser af i dag. Ahr men, hvordan skal det da ikke gå med de kære børn? Jeg ser ikke en Vestas direktør i nogen af dem; men de skal også være kunstnere, så går det jo nok det hele - og så er det måske meget godt at være tilpas tosset?

"Mor, jeg behøver ikke lave madpakke i dag!"
"Hvorfor ikke?"
"Apriiiiiiiiiils nar..."

Nej vel?