fredag den 2. december 2011

Få nu det flyverkort, morfar!

Mathilde: "Mor, hvor er det lige vi skal hen på ferie næste gang, hvis morfar får råd?"
Mor: "Måske til Rom. Der siger mormor, det er så spændende."
Cornelia: "Skal vi så køre eller flyve?"
Mor: "Vi skal flyve."
Cornelia: "Ej, så håber jeg altså, at morfar snart får råd til det flyverkort!"

Der hører en lang historie med til de faktorer, pigerne har stykket sammen. Én af dem går på en intern snak om, at morfar har mange penge. En anden at pigerne tror man skal erhverve et flyverkort, inden man må flyve, lige som man skal have et kørekort for at køre bil. En tredje at da vi var i Berlin i sommer, betalte mormor og morfar transporten. Det er jo selvfølgelig i børnelogik blevet til, at morfar betaler næste gang vi skal på ferie, fordi vi ikke har så mange penge...

Der er vel kun én ting at sige til det; vi GLÆDER os, morfar :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar