Lille familie på tre var i Legoland i efterårsferien, fordi jeg var overbevist om, at det var der, sæsonen sluttede. At jeg så tog fejl og vi endte der igen ugen efter, er en anden historie.
Nå, men i Legoland vi var, og de havde voldpyntet hele parken med Halloween pynt og gejl. Jeg har netop i år taget højtiden til mig og min amerikaniseringsAngst (den slags Angst, der udtales på tysk, forstås) er så godt som ikke eksisterende længere. Og hvad så om det var noget, amerikanerne fandt på? Take it or leave it. Men hvorom alting er, så tror de på det i Legoland og jeg syntes det var herligt. Alle steder stod der skrækindjagende fugleskræmsler, kæmpe spindelvæv og enorme edderkopper, græskar lå alle steder i hele parken og (indsæt trommehvirvel nu) der var skeletter i diverse kørende aktiviteter... Skeletter I tell you!! Pigerne syntes det var helt fantastisk og det syntes jeg egentlig også. Desuden var det jo højlys dag, så det var jo ikke ligefrem fordi de ubemærket kunne snige sig ind på mig og æde mig eller noget (bilder mig ind, at en superhelt ville komme og lægge sig imellem, hvis det skulle ske).
Da eftermiddagen efterhånden skred frem og Legoland blev lettere affolket, begyndte min paranoia. Tænk nu om en af fugleskræmslerne hoppede på mig, mens vi var et sted, hvor der ikke var andre mennesker? Ahr, Gitte, sandsynligheden er minimal. Sætter min lid til, at ansvarlige Legoland-folk ikke finder på sådan en grusom joke. Tillid til verden genoprettet og paranoia rystet af... Så langt - så godt.
Vi har en meget klippefast tradition for at skulle prøve Minetoget, når der er ved at være affolket, for ellers er det umuligt at komme til der (fatter dog ikke hvorfor, for det er da ikke verdens mest underholdende aktivitet), så det skulle vi selvfølgelig også dén dag. Ingen i kø; tøserne snupper lokomotivet (altså forreste vogn) og moren havner i vogn nr. 2. Lige da toget sætter i gang, kigger jeg mig over skulderen bare for at se, om der vitterligt ikke var andre end os, der skulle med. Hurtig konstatering - der var kun os. OG DOG... I bageste vogn sidder et skelet. What? Paranoia kommer krybende op langs rygraden. Tænker ved mig selv: Herre Gud, det er jo nok lavet af plastik. Men paranoia vil ikke slippe sit klamme greb i mig.
Turen er opdelt i en tur i dagslys under åben himmel og en tur i minerne. Tur i dagslys fyldt med skeletter, spindelvæv, Manden Med Leen, skeletter, der havde hængt sig selv etc. etc. Paranoia tiltager langsomt. Skelettet bagest i toget giver mig fniller og kigger mig under første halvdel af turen cirka 5.000 gange over skulderen bare for at være sikker på, at geniet stadig sidder i bageste vogn. Trods alle kontrolkig tror jeg stadig ikke helt på det. Er sikker på, at det om lidt prikker mig på skulderen. Forestiller mig, at det kommer kravlende fra én vogn til den næste lidt ligsom hende psykopat-zombien i The Ring... Kravlende med sine lange, klamme, tynde lemmer, onde øjne og fingre, der kan kværke mig i løbet af et kort øjeblik! Må dog til sidst affinde mig med, at jeg ikke kan kigge i begge retninger på samme tid, og vender mig derfor om, så jeg kan have (øjen?)kontakt med psykopat-skelettet, der i min fantasi snart skaber overskrifter á la "Plastikskelet myrder mor og to børn i Legoland".
Er dog glad for at kunne sige, at jeg overlevede... Endda alle de fire ture pigerne mente vi skulle have, men min livlige fantasi er bestemt ikke blevet dæmpet; nærmere det modsatte. Men det er nu engang mig, der er mor, så jeg må hellere pakke min paranoia ned i en kasse og gemme den indtil næste Halloween og indtil da være lidt mere mor-agtig-med-ansvar-og-hel-molevitten; så finder jeg nok en anden måde at være u-mor-agtig på, når dette er påkrævet :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar