Hvorfor det hedder et rundstykke

Søndag... Søndag... Søndag...

Og så var det lige jeg fik to børn, der taler non-stop, hvorfor en søndag ofte er længe ventet, men også af og til kan være lidt for lang, når morens ører er lige ved at falde af grundet non-stop-tale fra to speedsnakkende arvinger.

Ikke desto mindre kommer der jævnligt nogle guldkorn,  når nu de taler a.l.t.i.d. I dag leverede Cornelia en lidt sjov én, som jeg synes, jeg vil forevige herinde i cyberspace.

Cornelia: "Mor, jeg ved godt hvorfor det hedder et rundstykke."
Mor: "Nå for dælen, hvorfor hedder det så et rundstykke?"
Cornelia: "Fordi den er rund...!"
Mor: "Joooh, det er det da...."
Cornelia: "Og mor, så ligger det smarte jo i, at man skærer den i STYKKER! Wupti, så er det et rund-stykke."
Mor: "Jamen du har da så evigt ret mit barn."
Cornelia: "Mmm.... Jeg er nemlig klog, ikke sandt mor?"
Mor: "Jo, dét er du uden tvivl."

Det er efter min mening hele essensen i at være mor. At proppe så meget selvtillid ind i de kære børn som overhovedet muligt, så skal der nok komme nogen senere og forsøge at pille det af dem igen. Men hvis ikke en mor synes, at hendes børn er kloge, hvem i alverden skulle så?