Jeg, et rodehoved!

Jeg ser Årgang 0 - og gerne et par gange om året, for jeg synes simpelthen det er en fantastisk udsendelse. Yderst repræsentativ i forhold til den danske befolkning og belyser virkelig livet (både med og uden børn) på godt og ondt.

For ikke så længe siden så jeg den igen, og følgende blev udtalt af én af fædrene: "Vi er en kreativ familie, så det må være derfor, vi roder så meget." Det skal fra nu af være min undskyldning for at rode! Jeg er (efter min egen mening) en kreativ sjæl, så det må være derfor jeg er så piv elendig til at rydde op. Og så er jeg fuldstændig ligeglad med hvad andre mener om mit rod; jeg er jo dybest set den samme, uanset om jeg er et rodehoved eller ej.

Men jeg er et kæmpe rodehoved, og det er jeg mig fuldt ud bevidst. Jeg er også rodet i min tænkning, hvorfor jeg jævnligt glemmer vigtige ting. Altså sådan noget som at køre børnene til tandlæge, øretjek, give s.u. på en børnefødselsdag osv. You name it, og jeg har med garanti glemt det mindst én gang! Og af skade bliver man klog, så alt det vigtige kommer i kalenderen (selvom det stadig kan smutte for mig). Efter flere år med denne "glemsomhed" jeg ynder at kalde distæthed (fordi det lyder lidt á la "glemsom på den fede og intellektuelle måde"), er jeg nået til den konklusion, at sådan er jeg bare; og det er der sgu ikke stort at gøre ved!

Og jeg vil så nødig, at mine børn om mange(!) år på min gravsten skriver:

"Hun var max dårlig til at lege med sine børn men skide god til at skure køkkenskabe!"

Jeg går nærmere efter: "Den sødeste, sjoveste, bedste, kærligste mor i verden!"