tirsdag den 22. september 2015

Jeg har fået...

...neeeeeej, ikke herpes igen!

Jeg har fået en udfordring, og jeg synes, den er helt igennem fantastisk!

Ordret er udfordringen: Lav en top 10 over de mest irriterende, små og ligegyldige ting.

Jeg elsker den! Det er der nemlig en mulighed for, at min forskruede hjerne kan få noget meget, meget mærkeligt ud af ;o)

Here goes; min top ti over snot irriterende ting og sager, der fylder i mit liv:
  1. At strømper altid bliver væk, hvorfor mit offspring i henholdsvis 11 og 9 år altid har haft to ikke-identiske strømper på.
  2. At høre på Inger Støjberg.
  3. At der findes toiletpapir, der kradser SÅ meget i understellet, at det føles som om, man har fået en gynækologisk undesøgelse af Edward Scissorhands.
  4. At tale til mennesker, der ikke responderer.
  5. At nogle mennesker tager det, jeg siger/skriver, alt for bogstaveligt.
  6. At opdage, at jeg igennem 20 år har sunget forkert i en sang.
  7. At tandpasta, der skummer i den rette mængde, er så forbandet stærk, at jeg ikke kan mærke min tunge i 35 minutter efter tandbørstningen.
  8. At nogle mennesker er ganske humorforladte - som for eksempel min tandlæge Røvlund.
  9. X-man; bare sådan i al almindelighed.
  10. At jeg ikke kan trylle; det gad jeg nemli' rigtig godt at kunne!
Tusind tak for udfordringen til Christina :o) Den var god!

Jeg har ingen idé om, hvorvidt der er andre i det ganske danske land, der deler mine irritationspointer, men det var, hvad der lige kunne falde ud af styrthjelmen på mig.

Men jeg tror da lige, jeg topper udfordringen med et lille tillæg med top ti over de meste fantastiske ting i mit liv; er det ikke okay, Christina?

Top ti over ting jeg glæder mig over:
  1. Mine tossede børn!
  2. Min lettere retarderede og fuldstændig åndssvage familie.
  3. Smeden.
  4. Kærlighed.
  5. Musik.
  6. Velformulerede mennesker.
  7. Vandhaner.
  8. Bogstaver.
  9. Bloggen.
  10. Ærlighed.
Man fornemmer jo lidt et tema i min "Glædens Top Ti", ikke? Så hvor den med vandhanen kom fra, ved jeg sgu ikke helt; men tænk lige over det et øjeblik... Ingen vandhaner = sygt meget bøvl!

Jeg har fået flere udfordringer, og dem tager jeg op i de næste dage; jeg har en svag mistanke om, at nogle af dem bliver temmelig filosofiske og ret åndssvage ;o)

Jeg glæder mig allerede!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar