onsdag den 9. september 2015

Herpes... Part II

...skal vi ikke lige snakke lidt mere om herpes? Og hvis der ikke er nogen, der vil dele herpes-erfaringer, så kan vi da godt snakke lidt mere om mit herpes!

Mit herpes er gået over. Smøre, smøre, smøre, HOPLA, herpes borte. Så måske der ikke er så meget skrive om lige på det punkt, MEN (for der er altid et "men") jeg skal satanfløjteme ellers nok lige love for, at det indlæg fik mange besøgende. Jamen er du da helt vindblæst, der var stor interesse i emnet.

Hvad er I for nogen grissebasser? Altså, jeg havde gjort det samme selv, men alligeveller ;o)

"Uh, har hun fået herpes? Must read immediately..."

"Ej for Fanden, er det bare et forkølelsessår? Fesent..."

Og ja, det var bare et forkølelsessår; mere opsigtsvækkende eller eksotisk var det altså ikke. Men at det kunne give så mange besøgende, morer jeg mig gevaldigt over! Måske jeg bare generelt skal til at blogge noget mere om sygdom?

Uh, og forældremøde i aften i The Dictators klasse; mums en lækker combo; herpes og forældremøde! Og jeg kan ikke beslutte mig for, hvilken jeg helst ville være foruden ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar