Det er totalt spild af tid, men der skal som sagt ikke så meget til at more mig, så jeg har en fest, uanset om forudsigelsen rammer helt ved siden af, eller om den egentlig passer meget godt.
I dag kom jeg også til at tage en test, som hed noget i retning af "Hvilke to ord beskriver dig bedst", og det kan jeg ikke helt sige stå for, så den fik et forsøg.
De to ord, der beskriver mig bedst, er tilsyneladende:
- Begejstring
- Modstandsdygtighed
Javel ja. Altså nu er jeg genetisk og psykisk udstyret med noget, man på en god dag kan kalde kronisk lallegladhed! Jeg er temmelig lalleglad; jeg er naiv; jeg tror på det bedste; jeg tror på det positive. Jeg har sgu også lorte-dage, hvor alt er pis og papir, men mestendels er jeg glad. Glad og positiv!
I dag har jeg været begejstret flere gang; at vågne op ved at Mathilde stod og råbte i mit ansigt "NØJ, I SOVER GODT NOK LÆNGE I DAG!" Klokken var lidt over otte; jeg elsker det! Trods den bratte opvågning var det stadig ved siden af Smeden; det elsker jeg også.
Han gad sørme også at tage alle tre unger med ud at købe rundstykker; det begejstrer mig også! Og oven i hatten fik jeg den fineste buket liljer og til spørgsmålet "Hvorfor nu dét?", svarede han bare "Fordi jeg elsker dig!" Så er det jo ganske umuligt ikke at blive begejstret :o)
Elvis (min cocker spaniel Zippo) er blevet klippet. Når han bliver langhåret, får han sådan en Elvis-krølle i panden, hvorfor han går under navnet Elvis, når han trænger til at blive klippet. Det gør mig begejstret, at han er så fin og lækker igen; tak til morfar!
Så gør det mig begejstret, at jeg har fået et loppehalsbånd til Zippo af min mor. Det er så lækkert! Tak, muddi :o)
Lige nu er hytten fyldt med dejlige børn; det gør mig også begejstret og glad; glad for de små ting, der virkelig betyder noget som hundeklipning, loppehalsbånd, børn og blomster. Bare glad. Grundglad!
Facebook påstår også, jeg er modstandsdygtig, hvilket lyder som ét eller andet fra krigens tid eller som en multiresistent svinebakterie; jeg har det lidt ambivalent med den. Er det fordi, jeg er en tyk, lille trunte, der er svær at vælte i stille vejr? Eller hvad? Jeg er ikke modstandsdygtig. Jeg er før væltet; jeg har fået bundproppen trukket mere end én gang, og jeg snubler hver gang. Javist, jeg rejser mig før eller siden igen, men det gør mig ikke modstandsdygtig. Det gør mig bare til en lille væltepeter, der er for naiv til at blive liggende. For jeg tror stadig på det rigtige. Jeg tror på det gode. Jeg tror på menneskene omkring mig, selvom det er dem, der vælter mig; men igen - det gør mig ikke modstandsdygtig, for jeg tager modstand meget alvorligt.
Jeg er ikke enig i, jeg er modstandsdygtig.
Den beskrivelse, der følger sådan en quiz, gør dog lidt indtryk på mig; jeg ved godt, mange andre også får den samme, men derfor kan man jo godt reflektere lidt over ordene alligevel.
"Ubetinget kærlighed er uindskrænket kærlighed, der aldrig kræver noget. Og du elsker ganske enkelt folk, som de er - for deres sande, autentiske selv.
Rå og ufiltreret strømmer denne magiske kærlighed gennem dig i hvert øjeblik af dit liv. Den, du skænker denne kærlighed, kan i sandhed prise sig lykkelig."
Og det er jo ikke helt løgn! Jeg har hørt det mere end én gang i mine 32 år. Ganske ubetinget og ufiltreret, sådan fungerer jeg bedst; og havde jeg ikke været sådan, så var jeg nok heller ikke så "nem" at trække bundproppen på.
Jeg håber, bundpropstrækkeriet er fortid; man skal aldrig sige aldrig, men jeg har vel lov at håbe :o)
Rigtig dejlig filosofisk lørdag aften til alle I dejlige mennesker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar