torsdag den 10. september 2015

Forældremøder...

...er noget, vor Herre har opfundet i vrede!

Jeg hader dem af et ondt, ondt hjerte! Nogen påstår ellers, jeg har et hjerte af guld, hvilket jeg også har langt størstedelen af tiden, men lige i denne sammenhæng er mit hjerte koldt som is og sort som ibenholt. Det er jeg ikke udpræget stolt af, men sådan ligger landet altså.

I går var det i The Dictators klasse. Der er rundt regnet 14 børn, hvilket giver i omegnen af 28 forældre +/- nogle skilsmisser og bonusforældre. Men lad os bare regne med 28 forældre for nemheden skyld. Vi startede 10 og endte med at være 13. Flere steder var både mor og far repræsenteret, så hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, det var et lidt fesent fremmøde. Jeg ved da udmærket godt, det som regel er spild i tid (især i netop dén klasse), men alligeveller... Man kunne jo lige oppe sig en smule; det er trods alt éns afkoms hverdag, vi skal høre om.

Men jeg kan jo også sagtens være hellig, når jeg er så fucking ufejlbarlig; i den tid jeg har haft skolesøgende børn, har der været 17 forældremøder, jeg er har deltaget i de 16. Hip hurra og en fucking HOPLA-nål til mig.

Nå, men bortset fra jeg har lyst til at strangulere og kværke (er dét det samme?) en ordentlig røvfuld kværulerende forældre (og måske en enkelt lærer), så var det rent objektivt set bare spild af tid.

Én positiv er der dog at sige om seancen; hold nu kæft hvor er jeg glad for, Cornelia-øglen har fået Daniel, som er mit absolutte yndlingsmenneske i hele verden! Sorry, men det er han altså! Han er sgu så fantastisk at arbejde med; han er til at snakke med; der er fornuft og anerkendelse i ham; der er rummelighed; der er forståelse for forskellighed, og der er altid plads til en dialog om alverdens ting og sager!

Dermed ikke sagt at alle andre lærere ikke besidder samme kompetencer, men jeg har ikke oplevet det endnu. Jeg har været tæt på, men slet ikke i samme grad som hos Daniel. Jeg elsker det menneske!

Nå, slut med at skamrose manden; selvom det er fuldt berettiget, så må jeg hellere stoppe nu.

I næste uge går det løs i Mathildes klasse; det plejer at være lidt mindre "det-her-skal-bare-overståes"-agtig-ish, så mon ikke det bliver godt nok? Og så er der selvfølgelig en inspektør, der skal i krydsilden, for der er for en gangs skyld lidt ledelsesmæssig bøvl... Men jeg har faktisk store forventninger; jeg håber, de bliver indfriet.

Planer for dagen: Lave noget produktivt; have ny varmtvandbeholder; knalde smeden; skændes med eks-manden (jojo, der er masser af materiale til min næste bog); elske mine børn!

Dog ikke det hele på samme tid...

Fantastisk skønherlig torsdag til jer alle!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar