Forældremøder...

I love 'em... Love 'em love 'em love 'em!

NOT!!

Forældremøder er sådan noget Vor Herre har opfundet i vrede! Man sidder og snakker stolpe op og stolpe ned om ligegyldige ting som frugtordning, klassekasse, hvordan lektier bliver kommunikeret ud, trivsel osv. På vores skole snakker vi ikke faglighed som sådan.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide de lærere, mine børn er velsignet med, selvom jeg af og til giver udtryk for noget andet. Det, jeg har et enormt problem med, er ledelsen, ledelsesmetoder, læringsmetoder, politikere og inspektørens forkvaklede sludder. Men Jesper og Mette kan jeg faktisk rigtig godt lide!

I aften var jeg til forældremøde i Mathildes klasse og hold nu fuldstændig kæft, hvor kan jeg blive helt enormt pinlig på andre forældres vegne. Nøøøøøj altså hvor synes jeg, der er (eller rettere BURDE være) grænser for, hvor latterligt man som forældre kan tillade at opføre sig i en relativ åben forsamling - men det er der åbenbart nogen, der ikke er enige med mig i!

Med fare for at træde nogen over tæerne. Med fare for at nogle af de andre forældre læser med. Med fare for jeg bliver stemplet som backstabber...
Jeg kan ikke forstå, at man som forælder har SÅ lidt respekt for lærerne. Jeg kan ikke begribe, hvordan man kan se sig selv som et godt eksempel, hvis man ikke selv taler ordentligt til lærerne.

Jeg ved godt, at jeg har givet dem en overhaling med jævne mellemrum, og måske det derfor bliver lidt dobbeltmoralsk for nogen at se, men jeg har sgu altid gjort det med respekt for deres fag.

Vi tager lige et tilfældigt quote fra en tilfældig mor (jeg havde nemlig ikke andet fornuftigt at give mig til end at tage noter på telefonen...)

"Jamen de lærer jo ikke noget! Jeg har taget *barn*'s bøger med, og der er ikke skrevet noget i dem!!" sagt out-of-nowhere, fuldstændig udenfor kontekst med, hvad der for mig lød som, den klammeste foragt og disrespekt i stemmen.

Måske det er min opdragelse, der gør det. Måske det er fordi, jeg bare godt kan lide at lærerne laver et stykke arbejde, jeg ikke gad at have (jeg havde revet begge ben af ALLE ungerne og guillotineret for længe siden). Måske det bare er fordi, jeg ønsker at omgås mine medmennesker med r.e.s.p.e.k.t.! Men jeg syntes Fandengalemig, at den kommentar var under bæltestedet! Og det er sagt to FREAKING uger inde i skoleåret!

Æh nej, hånden på hjertet, hvor fandens effektiv er jeg lige de første to uger efter en 6 ugers ferie? Ikke særlig effektiv, det indrømmer jeg sgu da gerne! Det tager sgu tid at komme i gang igen efter ferien - også for ungerne! Jeg tror bestemt ikke, at det er lærernes engagement, vi skal skælde ud så tidligt i skoleåret. Det gør mig PINLIG!

Men hun fik et, for mig at høre, ordentligt, fagligt argumenteret og velbegrundet svar. Mig? Jeg havde stranguleret hende! Men nå, svaret resulterede så i følgende udtalelse fra selv samme kone:

"Skal de aldrig lære at stave eller hvad?" sagt med præcis samme foragt i stemmen som før.

Jeg kan ikke HA' det! Jeg kan ikke, og jeg vil satme ikke, men tør jeg at sige noget? Næh nej, så sad jeg bare på min flade røv og bjæffede "Jaja, rolig nu, de går kun i 3. og er to uger inde i skoleåret..."

Så kunne den skarpe jo spørge mig om, hvorfor Fanden jeg gider lade mig gå på af sådan noget pjat, for det var jo ikke min røv, der (ikke særlig konstruktivt) blev ristet? Og det er faktisk lidt pudsigt, for jeg har brugt dagen på at reflektere over konflikter. Bare sådan i al almindelighed fordi jeg skriver om det i bogen. Når jeg tænker tilbage, så har jeg aldrig kunne udstå konflikter. Konflikter, som jeg selv er en del af, kan jeg lige til nød acceptere i fald, de har grobund i noget sagligt. Men konflikter/verbale lussinger/nedsablinger/angreb i det offentlige rum kan jeg slet ikke med! Jeg farer lige i forsvarsposition med det samme, hvæsser kløerne og ligner satme et eller andet, der er taget ud af en viking-historie! Jeg puster mig op med det samme for at tage én eller anden i forsvar, selvom jeg ikke har en skid med det at gøre!

Hvorfor, Gitte, hvorfor Helvede gider du? Fordi jeg ikke kan snuppe den mangel på respekt, som jeg vitterligt oplever, det er. Fordi jeg ikke kan snuppe, at nogen mennesker tror, at blot fordi de er omgivet af andre mennesker, så kan de slippe afsted med hvad-som-helst. Fordi jeg ikke bryder mig om, at man angriber andre mennesker på den måde. Fordi jeg ærlig talt synes, at sådan en dialog burde være taget under fire øjne. Fordi jeg synes, at det er fucking tarveligt at angribe folks faglighed på den måde!

Man skulle sgu nok have været der... Og måske jeg bare burde spænde hjelmen! Måske jeg bare skulle slappe lidt af! Men jeg tænder da også fuldstændig af, hvis nogen spørger mig, hvorfor fanden jeg ikke gør mit arbejde ordentligt (helst sagt af folk, der ikke har en skid forstand på området).

Ja, jeg bræger evig og altid om ærlighed. Ja, jeg skælder og smælder selv på skolesystemet. Ja, jeg er nok pishamrende dobbeltmoralsk. Men ting kan siges på mange måder - på rigtig mange måder; og kunne vi ikke godt alle sammen blive lidt bedre til at sige tingene på en pæn måde? Det kunne jeg virkelig godt tænke mig, så det stakkels fagpersonale ikke behøver frygte at blive taget fuldstændig med bukserne nede til et forbandet forældremøde, der ikke bør handle om, hvorfor hendes bette barn ikke har de fornødne skrivekundskaber endnu... Jeg synes, det er respektløst, og det kan jeg slet ikke arbejde med.

Kan vi ikke godt prøve? At tale pænt? Og ordentligt?

Jeg har endnu et forældremøde i næste uge i Cornelias klasse - jubiiii - jeg kan slet ikke styre min ekstase og begejstring! Måske jeg endda kan få endnu et brok-indlæg ud af det? Vi venter i spænding ;-)