At være foran...

...er noget, der sjældent sker i tilfældet "Gitte". Jeg plejer skyde skylden på, at jeg er født for sent, derfor er jeg altid for sent på den. Det er naturlov, I can't help it.

Men lige nu...LIGE nu, er jeg foran :-)

Jeg har nemlig brugt hele aftenen på at finde fastelavnskostumer til mit offspring, selvom der i morgen er 3 uger, til de skal til fastelavnsdisco i SFO'en. En årligt tilbagevendende begivenhed som er noget, de ser frem til med stor glæde; det er jo fantastisk, at de glæder sig så meget, så selvfølgelig får den fuld skrue med udklædningen. Endda glemmer jeg (næsten), at min indkomst består af en sølle SU, og alligevel ikke helt, for jeg er nærmest i chok over de ublu priser, der forlanges for en smule udklædning.

Mathilde skal være vampyr; og naaaarj da, hun har slet ikke arvet sin mors forelskelse i Twilight og The Vampire Diaries... Det kender jeg i hvert fald ikke noget til...
Anywho; vampyr barnet være skal, og jeg har fundet det fedeste "Sweeney Todd old school vampire princess-ish" inspirerede kostume med strutskørt og høj hat på sned, som endda var på tilbud; I like :-)

Cornelia, som ellers plejer være mit lidt mere opfindsomme barn, skal være Hermione Granger. Altså hende fra Harry Potter, som er hendes livs store kærlighed; hun elsker simpelthen Harry Potter lige så højt som sin mor, så selvfølgelig skal hun da være Hermione. Men så var det lige, at kæden hoppede af for mig, for det er jo f.u.l.d.s.t.æ.n.d.i.g åndssvagt, hvad man kan forlange for en sølle nylon-kappe med et strygemærke-logo på. Jeg er lidt (men også kun lidt) forarget. Den var dyrere end Mathildes kjole, som har både tyl, blonder, strut, corsage, hat, satin osv. Så sgu da også, f*#king trademark system!

Børnene er glade, ergo er mor glad :-) Dog er det lidt irriterende, at jeg kun skal voldsminke ét barn, men så får hun sgu farvelade i hovedet for to (moren skal jo kompensere egne behov på en eller anden måde) ;-) Og skal det andet barn have krøller - jagten på krøllejern går nu ind :-)

Mekanikere burde være en uddøende race...

...ej, det burde de måske ikke. Men der er fandeme ikke ret mange, ud over min psykolog, der har en lige så høj timeløn som mekanikere. Der er jo nok en grund til det, det er jeg godt klar over, men alligeveller...

Anyway, min bil er en splint i røven for tiden! Den har en selealarm, hvilket i princippet er en fin anordning, men så skal de sgu også lave lortet, så det ikke går i udu, når dytten kun er 5 år gammel! Den hersens selealarm er altså gået fløjten, hvorfor den piver (clockradio-alarm x 100 på vildt-irriterende-lyd-jeg-kværker-snart-en-eller-anden-skalaen!) i tide og utide, selvom jeg altså har sele på; jeg kan ikke engang finde ud af at starte bilen uden at have sele på...

I godt et år har det virket at "bøvle" lidt rundt med selen; trække lidt, skubbe lidt, rokke lidt, men det virker altså ikke mere, og jeg er nu officielt ved at blive fuldstændig INSANE!

Derfor har jeg snakket med tre forskellige mekanikere i dag, og den ene var da mere tosset end den anden:

Den første: "Aaarhmen, jeg skal jo lige undersøge bilen før jeg kan udtale mig om problemet..."
Mig: "Jamen det er selealarmen, der hyler, jeg skal bare have en ny seledimmer?"
Den første: "Jamen det kan du jo ikke vide, vel...?"
Mig: "....nej nej, bevares..."
Den første: "En undersøgelse tager 1 time á 900 kr plus moms, og så snakker vi reservedele og montage bagefter."
Mig (samlende min kæbe op fra gulvet): "Fint, jeg vender tilbage."

Den anden: "Jah, du skal have ny selelås, den koster vel omkring 5-600 kr. plus moms i indkøb og så montering efterfølgende, hvilket vel er omkring en halv time, så du skal nok regne med 1.000-1.200 kr. plus moms."
Mig: "Javel, jeg vender tilbage."

Den tredje: "Sådan en selelås koster omkring 400 kr. i indkøb plus moms, og så tager det knap en halv time at montere den."
Mig: "Okay, jeg vender tilbage senere."

Altså det er jo bare den lille bitte dimmer, man propper selen i, så det siger "klik" og ikke en ny motorblok, jeg skal bruge *suk*

Livet som bilejer er af og til op ad bakke ;-)

Så blev The Dictator 3 år, hurra...

...ej, det passer ikke! Hun blev 8 år i torsdags, den 23. januar, hvor det var pisse koldt og trods kulde NADA sne. Der vil jeg gerne viderebringe en smule kritik til vejrguderne; da hun blev født, lå der kæmpe meget sne (2006). Det var dén vinter, hvor flere børn blev født i militærets PMV'er; der lå så meget sne, og det var så pisse koldt, at vejsalten ikke virkede, og ambulancerne kunne ikke køre ud; af den årsag var sat bæltekøretøjer ind i stedet.

Jeg husker det så tydeligt, fordi jeg var så pisse bekymret for, at jeg skulle få veer og gå i fødsel i de dage. X-man arbejdede hele tiden, på de mest underlige tidspunkter, og jeg var højgravid og havde en lille Mathilde-kommende-storesøster hjemme. Jeg kunne lige se scenariet for mig: X-man ikke hjemme, bil ikke hjemme, mig i fødsel, ingen ambulance = Mathilde 17 mdr. og højgravide mig proppet ind i en PMV i 14 minusgrader... Jow jow, fantasien har aldrig fejlet noget.

Heldigvis blev The Dictator i min mave, til der var kommet lidt mere styr på infrastrukturen og vejforholdene. Og der lå stadig sne, da hun langt om længe ville ud og se månens lys for første gang; der har faktisk næsten været sne på samtlige af hendes fødselsdage, siden hun blev født, men ikke i år! Det synes jeg, var lidt trist, for det har været sådan en hyggelig "vejr-tradition".

Vi havde en fantastisk hyggelig dag, selvom sneen manglede, og i går, lørdag, holdt vi den hyggeligste fødselsdagsfest for klassen, sammen med én af Nellys allerbedste veninder :-) Det var en fantastisk dag, som fødselsdagspigerne (og alle de andre dejlige børn) nød i fulde drag; det er bestemt ikke sidste gang, vi gør sådan noget. Nu er jeg bare spændt på, hvad Mathilde finder på, hun gerne vil om et halvt år :-)

Og så er Danmark (nok ikke mindst mig) gået i MASSEHYSTERI fordi håndboldherrerne er i EM-finale! Love love love love looooooove it :-)

Jeg har forsøgt at forklare mine søde børn, at de ikke skal forvente at have en mor imellem klokken middag og til Danmark (forhåbentlig) vinder guld senere på eftermiddagen; det er bare lidt som om, det ikke rigtig fiser ind hos dem trods mine mange "HOLD NU KÆFT, MOR SER BOLD!!" ;-) Ej, det passer ikke, jeg siger ikke "kæft". Men jeg har lyst til det...

Mor er i håndbold-mode, så vi skrives ved, når vi lige om lidt er EM-mestre :-)

Navne...

...er heller ikke en nem ting. Det er sgu ikke så nemt at vide, om man har ramt det rigtige navn, før børnene er store nok til at sige, om de er tilfredse eller ej. Heldigvis er mine arvinger (i det store hele) tilfredse. Hurra for min og x-man's opfindsomhed!

Men min Diktator går åbenbart i klasse med én, der ikke altid er helt tilfreds. Cornelia og Mathilde havde følgende dialog på bagsædet af Fiat-mobilen for lidt tid siden:

Cornelia: "Og ved du så hvad, så havde hun et navneskilt på med et andet navn end hendes eget..."
Mathilde: "Nå, hvorfor det?"
Cornelia: "Fordi hun ikke længere gad have sit eget navn; nu ville hun hedde noget andet!"
Mathilde: "Nå... Det kan jeg da ikke forstå..."
Cornelia: "Nææh... Det kan jeg egentlig heller ikke..."

*laaaaaang pause*

Mathilde: "Jeg er glad for mit navn - det er nemlig rigtig PROFESSIONELT!"

*endnu længere pause*

Cornelia: "Jaaaah... Det er mit også!!!"

Note til mig selv: Vi skal vist snart have en snak om ordet "professionelt" og dets betydning :o)

På denne årets sidste dag...

...så bør man vist blive lidt melankolsk og tænke over året, der snart er gået. Det gider jeg ikke! Jeg tror, det er mere effektivt og en smule sundere for sindet at tænke over dagene, der går, dagligt; så det gør jeg! Jeg kan alligevel ikke huske, hvad der skete i sommerferien...

Jeg glæder mig til at bruge aftenen med min dejlige familie, men der ud over er der ikke den store forskel på i aften og enhver anden aften for mig. Jeg gider virkelig ikke hidse mig op over, at det er årets sidste dag! Basta.

Jeg glæder mig også til Queen Margrethe "The Other" holder tale. Det er så hygsomt :-)

Jeg håber, I alle får en helt fantastisk aften og en god begyndelse på det nye år. Pas på jer selv, hinanden og dem, I måtte møde på jeres vej.

Nu vil jeg gå ud og afmontere postkassen, så den ikke bliver offer for barnlige sjæles festfyrværkeri :-)

Godt nytår :-)

I aften er det juleaften...

...og hvis man spørger mine arvinger, er der noller længe til endnu!

Jeg har pacificeret dem - altså på en relativt human måde, selvom jeg dog ikke er helt sikker på, at der om lidt ikke er en eller anden tosse fra Menneskerettighedsdomstolene i Strasbourg, der banker på og lægger mig i benlås. Jeg tvivler, meeeeeen... Jeg har såmænd bare truet mine børn med, at de skal i bad! Så bliver de altid så milde og holder op med at skændes; men det er vist ikke helt legalt at true med! Så nu har de barrikaderet sig i soveværelset med iPads og julefilm i flimmeren, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få dem overtalt til at gå i bad; men mon ikke det bliver under tvang (jeg synes, det pusler ude foran hoveddøren *ryste ryste*), som det plejer ;o)

Anyway; det er den 24. december, og der er egentlig mange ting, jeg har lyst til at skrive om. Det kan bare ikke rigtig blive til andet end nogle små-brok-agtige tanker, men så faldt jeg tilfældigvis over en status på facebook, hvor pågældende skriver, at vedkommende egentlig er imod "gave-ræset". Så blev jeg sgu egentlig lidt mere sur. Hvem siger, det bliver et ræs? Hvem har bestemt, at det skal være et ræs? Er man ikke i sin gode ret til at beslutte, at det netop ikke skal være et ræs? Jow, det tror jeg nok lige...

Jeg ved ikke, hvor mange penge, jeg har brugt på gaver til mine børn, og hvis jeg har brugt samme antal kroner på begge mine børn, så er det lige så tilfældigt, som mit valg af strømper! Jeg har heller ikke brugt samme antal kroner på gaver til resten af min dejlige familie. Totalt tilfældigt. Det er min SU-økonomi og ønskerne, der ligesom skal gå op i en højere enhed. Men gør det noget? Jeg håber da så inderligt ikke, at der er nogen i min familie, der får ondt i røven over, at jeg ikke pertentligt har sammenlignet boner og fået lommeregneren til at gløde for at lægge alle tallene sammen!

Det behøver ikke, at være et ræs. Det behøver ikke at gå op i millimeter-retfærdighed, men det er et spørgsmål om holdning og værdier. Jeg håber, at jeg har lært mine børn, at det ikke handler om hvor mange kr./øre, man kan gøre sine gaver op i, men om nærvær, familie, hygge, religion, god mad og dejlig stemning. Selvfølgelig handler det meget om gaver i deres alder, de er jo trods alt ganske almindelige børn, men det er ikke det primære formål med julen i mit hoved, og hvis jeg gør mit mor-job rigtigt, så bliver de heller ikke en del af gave-ræset, når de bliver ældre; forhåbentligt bliver det ganske normalt for dem, at alle ikke får for det samme beløb.

Nu kom jeg til at sige religion; et farligt emne! Politik og religion *uha da da*. Nå, men jeg fejrer altså jul, fordi jeg synes, ham Jesus var en fin fyr! Hvis andre fejrer det af andre årsager så fred være med det, bare det fungerer for dem :o)
Siden jeg var lille bitte, har det været en tradition, at vi midt i alle julesalmerne læser juleevangeliet. Jeg synes, det er en hyggelig fortælling, også selvom nogle mener, at det nok ikke var sådan, det reelt foregik. I don't give a damn for med julen, fejrer vi Jesu fødsel. Der har også været nogle kvikke præster, der liiiiiige, snedigt, har tæsket julen ind på samme tid, som hedninge fejrer lysfest, og det har jeg sgu ikke det store imod. Sådan gjorde jeg også, da mine børn var små, og skulle lære at spise andre ting end kartoffelmos. Har vi ikke alle lige most en gulerod eller broccoli i deres kartoffelmos? Jeg har! Og sådan implementere man altså bare ting, hvad enten det er broccoli eller religion. Det kan virkelig ikke hidse mig op.

I år, tror jeg nok, vil Mathilde gerne læse juleevangeliet, og selvom det er fyldt med underlige egenavne, som man ikke har en snebolds chance i Helvede for at udtale rigtigt i første forsøg, så er jeg sikker på, at hun nok skal klare det rigtig fint, bare lytterne er lidt tålmodige :o)

Rigtig glædelig jul alle sammen :o) Jeg håber, I får en rigtig dejlig dag og aften med de dejligste mennesker, I kender, i fred og fordragelighed, i julens ånd :o)

PS: Sådan her drømmer jeg mig til, det ser ud, når vi skal ud af døren senere i dag, men som det pt. lyder i mit tag og ind af vindues-sprækkerne, så bliver jeg nok skuffet. Så blev det ikke lige i år, vi fik en hvid jul, men den bliver uden tvivl hyggelig alligevel :o)

PPS: Lad tvangsbadningen begynde (og kommer der en Strasbourg-tosse, kan jeg så ikke bestille en lækker én af slagsen?).

"Last Christmas"

I gave you my heart... Det er én af mine absolutte yndlingssange. Den er rigtig sød, smuk, tude-ish og fantastisk! Jeg får aldrig nok af at høre den. Men så i dag på Go'morgen Danmark sagde Morten Resen i ramme alvor, at det ikke er en god julesang og om ikke andet, så kunne man altid bruge tiden på en tissepause, når den kom i radioen.

Aaaaaahrmen hvaaaaaaad? Hvad snakker manden om? Har han da fuldstændig tabt sutten?

Nå, men jeg ville egentlig bare snakke lidt om jul i dag. Det er den 19. december, 5 dage til jul, 12 dage til nytår, 1 måned og 4 dage til Nellys fødselsdag og 8 måneder til Mathildes fødselsdag. Og vi tæller åbenbart ned til det hele! På én gang! Ikke noget med at tage én højtid/begivenhed ad gangen; næh nej, vi kan rumme det hele.

Jeg glæder mig til jul, og det gør mine børn også; helt vildt endda. Jeg er for flere dage siden blevet færdig med julegaveindkøbene, og selvom jeg ikke har ret mange, jeg skal købe til, så er det alligevel utroligt, at jeg er færdig i, hvad jeg vil betegne som, god tid. Fascinerende.

Mine skøre børn er så møgforkælede i det daglige, at de ikke rigtig har nogle helt tossede gaveønsker, men i stedet ønsker sig ALT, der reklameres for på Disney Channel. Hm hm... Så efter mange hjernevridende forsøg på at få en tvangsfrembragt åbenbaring, lykkedes det mig faktisk en dag at provokere min hjerne til at samarbejde. Så min børn skal da være en del af den fantastiske landeplage, der var for år tilbage, da denne har fået en renæssance; det er selvfølgelig Furby, jeg snakker om. Et lille, underligt dyr, som vist nok kan lære en s*tans masse ting, hvis man passer den på rette vis.

Og så kan man hente en app, der kan oversætte dens tale, som kaldes Furbish (seriøst? Det kunne lyde som et ord, jeg havde opfundet). Så kan man fodre den og alt muligt andet i den dersens app.

Jeg er sindssygt spændt på denne lille dimmer, og hvis jeg kender mig selv ret, så ender det med, jeg også er nødt til at anskaffe mig én! Og så kan man få dem i 1.000 forskellige farver; det er intet mindre end fantastisk! Mathildes har samme farve som ovenstående (ve' sgu ikk' hva' der er med dét barn og farven blå, men der er altså et eller andet) og Cornelias er hvid. Som i sne-hvid; som i "det holder sgu ikke længe med det barn"; som i "godt tænkt af hendes mor!!"; som i "hvorfor får vi ikke en hvid jul?" - det var vist et sidespor...

Anyway, jeg ønsker mig en lyserød i fødselsdagsgave (ikk' os' mor, fik du dén? Pink!)

Det bliver en helt fantastisk jul, det er jeg sikker på; i  morgen går banditterne på juleferie og så skal vi se julekalender, sove længe, synge julesange, se julefilm, spille skak og Uno og hidse hinanden mere og mere op til den kommende højtid; love love love :o)