torsdag den 30. januar 2014

At være foran...

...er noget, der sjældent sker i tilfældet "Gitte". Jeg plejer skyde skylden på, at jeg er født for sent, derfor er jeg altid for sent på den. Det er naturlov, I can't help it.

Men lige nu...LIGE nu, er jeg foran :-)

Jeg har nemlig brugt hele aftenen på at finde fastelavnskostumer til mit offspring, selvom der i morgen er 3 uger, til de skal til fastelavnsdisco i SFO'en. En årligt tilbagevendende begivenhed som er noget, de ser frem til med stor glæde; det er jo fantastisk, at de glæder sig så meget, så selvfølgelig får den fuld skrue med udklædningen. Endda glemmer jeg (næsten), at min indkomst består af en sølle SU, og alligevel ikke helt, for jeg er nærmest i chok over de ublu priser, der forlanges for en smule udklædning.

Mathilde skal være vampyr; og naaaarj da, hun har slet ikke arvet sin mors forelskelse i Twilight og The Vampire Diaries... Det kender jeg i hvert fald ikke noget til...
Anywho; vampyr barnet være skal, og jeg har fundet det fedeste "Sweeney Todd old school vampire princess-ish" inspirerede kostume med strutskørt og høj hat på sned, som endda var på tilbud; I like :-)

Cornelia, som ellers plejer være mit lidt mere opfindsomme barn, skal være Hermione Granger. Altså hende fra Harry Potter, som er hendes livs store kærlighed; hun elsker simpelthen Harry Potter lige så højt som sin mor, så selvfølgelig skal hun da være Hermione. Men så var det lige, at kæden hoppede af for mig, for det er jo f.u.l.d.s.t.æ.n.d.i.g åndssvagt, hvad man kan forlange for en sølle nylon-kappe med et strygemærke-logo på. Jeg er lidt (men også kun lidt) forarget. Den var dyrere end Mathildes kjole, som har både tyl, blonder, strut, corsage, hat, satin osv. Så sgu da også, f*#king trademark system!

Børnene er glade, ergo er mor glad :-) Dog er det lidt irriterende, at jeg kun skal voldsminke ét barn, men så får hun sgu farvelade i hovedet for to (moren skal jo kompensere egne behov på en eller anden måde) ;-) Og skal det andet barn have krøller - jagten på krøllejern går nu ind :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar