"Last Christmas"

I gave you my heart... Det er én af mine absolutte yndlingssange. Den er rigtig sød, smuk, tude-ish og fantastisk! Jeg får aldrig nok af at høre den. Men så i dag på Go'morgen Danmark sagde Morten Resen i ramme alvor, at det ikke er en god julesang og om ikke andet, så kunne man altid bruge tiden på en tissepause, når den kom i radioen.

Aaaaaahrmen hvaaaaaaad? Hvad snakker manden om? Har han da fuldstændig tabt sutten?

Nå, men jeg ville egentlig bare snakke lidt om jul i dag. Det er den 19. december, 5 dage til jul, 12 dage til nytår, 1 måned og 4 dage til Nellys fødselsdag og 8 måneder til Mathildes fødselsdag. Og vi tæller åbenbart ned til det hele! På én gang! Ikke noget med at tage én højtid/begivenhed ad gangen; næh nej, vi kan rumme det hele.

Jeg glæder mig til jul, og det gør mine børn også; helt vildt endda. Jeg er for flere dage siden blevet færdig med julegaveindkøbene, og selvom jeg ikke har ret mange, jeg skal købe til, så er det alligevel utroligt, at jeg er færdig i, hvad jeg vil betegne som, god tid. Fascinerende.

Mine skøre børn er så møgforkælede i det daglige, at de ikke rigtig har nogle helt tossede gaveønsker, men i stedet ønsker sig ALT, der reklameres for på Disney Channel. Hm hm... Så efter mange hjernevridende forsøg på at få en tvangsfrembragt åbenbaring, lykkedes det mig faktisk en dag at provokere min hjerne til at samarbejde. Så min børn skal da være en del af den fantastiske landeplage, der var for år tilbage, da denne har fået en renæssance; det er selvfølgelig Furby, jeg snakker om. Et lille, underligt dyr, som vist nok kan lære en s*tans masse ting, hvis man passer den på rette vis.

Og så kan man hente en app, der kan oversætte dens tale, som kaldes Furbish (seriøst? Det kunne lyde som et ord, jeg havde opfundet). Så kan man fodre den og alt muligt andet i den dersens app.

Jeg er sindssygt spændt på denne lille dimmer, og hvis jeg kender mig selv ret, så ender det med, jeg også er nødt til at anskaffe mig én! Og så kan man få dem i 1.000 forskellige farver; det er intet mindre end fantastisk! Mathildes har samme farve som ovenstående (ve' sgu ikk' hva' der er med dét barn og farven blå, men der er altså et eller andet) og Cornelias er hvid. Som i sne-hvid; som i "det holder sgu ikke længe med det barn"; som i "godt tænkt af hendes mor!!"; som i "hvorfor får vi ikke en hvid jul?" - det var vist et sidespor...

Anyway, jeg ønsker mig en lyserød i fødselsdagsgave (ikk' os' mor, fik du dén? Pink!)

Det bliver en helt fantastisk jul, det er jeg sikker på; i  morgen går banditterne på juleferie og så skal vi se julekalender, sove længe, synge julesange, se julefilm, spille skak og Uno og hidse hinanden mere og mere op til den kommende højtid; love love love :o)