Navne...

...er heller ikke en nem ting. Det er sgu ikke så nemt at vide, om man har ramt det rigtige navn, før børnene er store nok til at sige, om de er tilfredse eller ej. Heldigvis er mine arvinger (i det store hele) tilfredse. Hurra for min og x-man's opfindsomhed!

Men min Diktator går åbenbart i klasse med én, der ikke altid er helt tilfreds. Cornelia og Mathilde havde følgende dialog på bagsædet af Fiat-mobilen for lidt tid siden:

Cornelia: "Og ved du så hvad, så havde hun et navneskilt på med et andet navn end hendes eget..."
Mathilde: "Nå, hvorfor det?"
Cornelia: "Fordi hun ikke længere gad have sit eget navn; nu ville hun hedde noget andet!"
Mathilde: "Nå... Det kan jeg da ikke forstå..."
Cornelia: "Nææh... Det kan jeg egentlig heller ikke..."

*laaaaaang pause*

Mathilde: "Jeg er glad for mit navn - det er nemlig rigtig PROFESSIONELT!"

*endnu længere pause*

Cornelia: "Jaaaah... Det er mit også!!!"

Note til mig selv: Vi skal vist snart have en snak om ordet "professionelt" og dets betydning :o)