Jeg er flyttet hjem...

Jeg kan simpelthen ikke få min WordPress til at opføre sig ordentligt!

Jeg har forsøgt at ae den, true den, råbe efter den, tale pænt til den, rode, rode, rode, rode rundt med den og lige lidt hjælper det. SURT!

Så jeg har besluttet mig for at flytte hjem igen. Hjem til Blogspot (nej, ikke Bloksbjerg, det er først til sommer), som heller ikke er optimal for mig, men det fungerer bedre end WordPress; og jeg blev en erfaring rigere.

Så farvel WP. Du var en kort overgang mit livs kærlighed, men det fungerede ikke for nogen af os.
Hej igen Blogspot :o)

Og det er endda lykkes mig at flytte indlæggene fra WP til Blogspot - jeg er SLEMT STOLT af mig selv :o)

I found my youth...

...Gud, har den været væk? Ej, det ved jeg sgu ikke, om den har, men i dag fandt jeg den.

I Stereo Studio!

Hvordan hænger det så sammen?
Jo altså, jeg var på besøg hos min tanketriller, Rosa, i dag, og efterfølgende kom jeg til at gå i Stereo Studio. De hører altid noget fantastisk musik derinde, og det gjorde de også i dag. De lagde hårdt og brutalt ud med N*SYNC - Tearin' Up My Heart, som giver det vilde flashback til sen-halvfemserne for mig. Rigtig god sang, som jeg aldrig nåede at blive træt af. Det kan dog tænkes, at det var fordi, jeg var dybt forelsket i ALLE medlemmer fra N*SYNC... Perhaps...

Anyway, efter N*SYNC begyndte No Mercy med Where Do You Go - som jeg æææælsker! ENDNU! Og det gav endnu et flashback til sen-halvfemserne, som i grunden var en herlig tid.

Da jeg skulle betale for mit shit, tænkte jeg, at ham ved kassen lignede én, der var med på en onsdags-dialog om 90'er musik, fordi han også lignede én på min alder give or take et par år.
Så jeg lagde ud med "Hold da op noget godt musik I spiller herinde i dag..."
KVK (Knøs Ved Kassen): "Æh, hvad?"
Mig: "Det er da noget rigtig godt musik - totalt 90'er mode, I er gået i... Fra min ungdom...?"
KVK: "Æh, jeg kender dem ikke rigtigt...?"
Mig (lettere chokeret): "WHAT THE FUCK? Kender du ikke No Mercy??? Eller N*SYNC"
KVK: "Ej, det er jeg vist ikke gammel nok til...!"
Mig: "......."

Okay, så blev jeg nok lige sat på plads af en KNØS, der åbenbart ikke var gammel nok til at kende N*SYNC eller No Mercy... Jeg føler mig slet ikke max gammel nu, vel?!? Og jeg er stadig ikke kommet på et godt svar, som jeg burde have fyret af! Dét irriterer mig lidt.

Det vil jeg fortælle min tanketriller om i næste uge, det kan hun sikkert få en masse ud af ;-)

Og jeg har lært ikke at være onsdags-kvik. I've learned my lesson the hard way! Kom af vejen for den gamle kone - som vel snart skal have gangstativ med, men så har jeg også noget at slå med, næste gang jeg møder en flabet knøs! Suk...

LURET!

Jeg ved, hvor kæden hopper af!

Langt om længe er det lykkes mig at finde ud af, hvorfor skolebørn hverken kan læse eller regne, når de forlader den danske folkeskole (skal hun nu bitche over skolen igen? JA, lige lidt...)!

I næste uge har mine arvinger emne-uge, og ungerne er derfor opdelt i grupper på tværs af alle årgangene. God idé, giv den fuld gas, kære skole.

I dag er grupperne blevet lækket, og så er det, det begynder at gøre lidt ondt i min rygsøjle.

Mathilde er kommet i Jordbærgruppen; eller det vil sige, det tror jeg, hun er. De skriver "Jordbærerne". Seriøst? Hedder det ikke "Jordbærene"? Eller må man begge dele? Jeg tror nu nok, at ordbogen giver mig ret, men jeg kommer da ærlig talt i tvivl... Seriøst, må man begge dele?

Cornelia er kommet i Æblegruppen; altså "Æblerne", hvilket ikke er helt skudt ved siden af.

Så er der også en gruppe Græskar; som i pluralis er blevet til "Græskarne" - ih hovsa dasse, hva'? Det hedder da vist "Græskarrene", men jeg er sgu også så emsig ;-)

Indledningen, på 20 linjer, indeholder 7 kommafejl samt en helvedes masse slå- og sprogfejl.

Oh my FREAKING God! Jamen hvor skide svært kan det være? Og når man endda er uddannet indenfor området? Jeg har sgu ikke noget imod folk, der har problemer med at sætte bogstaverne rigtigt sammen endsige sætte kommaer, meeeeen det kniber lidt, når personen bag kommunikeet faktisk er uddannet til at lære børn at stave...

Jeg undrer mig ikke længere over, at danske børn ikke kan stave, når de forlader folkeskolen. Men gør det så meget? Altså ud over jeg har kronisk ondt i min rygsøjle af at se på det?

Jeg håber, mine børn tager ved lære af deres mor og hendes pishamrende emsige tilgang til emnet. Det er nemlig ikke særlig svært ;-)

Man har et standpunkt...

...til man tager et nyt, som en kendt Statsminister engang så klogt sagde. Det er lidt ærgerligt, at Jens Otto Krag var Statsminister, før jeg blev til. Jeg tror, jeg ville have syntes godt om manden.

Anyways; jeg havde også engang et standpunkt, men så tog jeg et nyt. Det skal der sgu være plads til. Jeg har altid hårdnakket påstået, at mine børn skulle være relativt store, før de måtte få huller i ørerne; men for noget tid siden, overgav jeg mig, da Mathilde fyrede den sødeste kommentar af desangående.

Mathilde: "Mor, jeg har faktisk tænkt længe over, at jeg nu er klar til at få huller i ørerne."
Mor: "Hmm, jeg kunne nu godt tænke mig, at det først sker, når I bliver lidt ældre."
Mathilde: "Jah, det kan jeg også godt forstå, men jeg føler mig bare virkelig klar nu!"

Så var der jo ikke så meget at rafle om, og jeg måtte bøje mig i støvet. Da lillesøster Cornelia så hørte, at jeg havde skiftet mening, var hendes respons "Åhr hvaaaaad, så vil jeg også mor!" - den lille lede medløber! Ikke så meget overvejelse at spore dér (hun minder mig om én, jeg kender)...

Og for de ikke skulle lide selv, var jeg jo også nødt til at få pløkket endnu et hul i højre øre... Tsk tsk tsk... Jeg går derfor nu og forbereder mig på, hvornår de begynder at plage om at få hul nummer to i begge ører, hvornår de begynder at plage om at gå med make-up, og hvornår de skal have piercet navlen.

Det der mor-halløj er sgu slet ikke så nemt! Men i guder hvor er det sjovt :-)

Allergi...

...er en underlig størrelse.

Mine børn er velsignet med en mor, der har diverse allergier, hvilket åbenbart har givet især min yngste datters fantasi endnu større mulighed for udfoldelse.

Cornelia: "Mor, jeg kan faktisk ikke tåle frøer. Jeg er allergisk overfor dem og overfor folk, der har rørt ved dem..."
Mor: "Nå, det var da en atypisk ting at være allergisk overfor?!?"
Cornelia: "Jah, det er faktisk heller ikke nemt, for hvis jeg kommer tæt på frøer eller nogen, der har rørt ved frøer, så kan jeg godt begynde at nyse og sådan noget... Og HALTE...!"
Mor: "Det lyder da temmelig ufedt, men jeg håber da, det går alt sammen alligevel."
Cornelia: "Jah, det gør det også mor, for jeg er ved at vænne mig til det...."

Javel ja :-)

Hvordan er det med ham der Gud?

I morges, da vi var på vej i skole, var Mathilde i sit filosofiske hjørne. Jeg elsker, når hun er det, for hun tænker virkelig meget over nogle fantastiske ting.

Denne morgen undrede hun sig over forskellige tings "navne".

Mathilde: "Mor, jeg tænker faktisk tit over, hvorfor en flagstang hedder en flagstang..."
Mor: "Jamen det er da en rigtig god ting at tænke over, hvorfor tingene hedder, som de gør."
Mathilde: "Jah, der er bare lige det problem, at jeg aldrig får svar..."
Mor: "Svar fra hvem?"
Mathilde: "Jamen jeg spørger jo Gud, hvorfor han har valgt at kalde en sten for en sten... - Han svarer bare aldrig..."
Mor: "Hvordan tænker du, at du gerne vil have et svar? Som hvis han talte til dig?"
Mathilde: "JA!"
Mor: "Det kan jo også være, han svarer på måder, du endnu ikke har opdaget. Det kan jo tænkes, at hvis du spørger om noget, og så pludselig sker der noget, så du får svar på dit spørgsmål?!?"
Mathilde: "Jah, der var også engang, hvor vi var ved stranden, så fandt jeg en sten, og på dén sten stod der "En sten hedder en sten fordi...." og så ikke mere..."
Mor: "Nå for søren. Det kan være, at Gud vil have dig til selv at tænke over tingene og selv tænke dig frem til et svar, der giver mening i dit hoved, måske?"
Mathilde: "Jah, det kan godt være, men det synes jeg er skørt; jeg vil jo bare gerne vide, hvorfor en sten hedder en sten!"
Mor: "Jeg tror, at du nok skal få svar på dit spørgsmål engang, hvis bare du husker at holde øje med de små tegn."
Mathilde: "Det tror jeg også, jeg gør. Men Gud har jo nok også lidt travlt, for jeg er nok ikke den eneste, der spørger ham om noget..."

Min søde, skønne, dejlige, kommende cand.theol ;-)

At hade børn...

Den anden morgen, da jeg skulle aflevere mit offspring i skolen, mødte jeg en far, med sit yngste barn i hånden, som uden indledning startede med sætningen "Jeg hader børn...!"  Ja for Satan og go' mandag morgen til dig også! Lige præcis, det må man altså gerne engang imellem. Bare helst ikke sine egne børn i mere end et kvart sekund hvert andet år; men jeg forstår ham godt; også fordi han har dobbelt så mange børn, som jeg har...

Lige nu hader jeg også børn! Altså ikke bare sådan i al almindelighed og heller ikke mine egne, men jeg hader børn, der har lus, der noget så eftertrykkeligt er blevet videregivet til mit afkom. Lus er et lorte-dyr, der bare skulle pisse af Helvede til. Ligegyldigt hvordan jeg vrider min fantasi, så kan jeg ikke komme på én eneste gavnlig ting ved lus. Det er overhovedet ikke et nyttedyr på nogen led! Og herhjemme er den store lusekamp begyndt og ih-altså, hvor jeg håber, at vi vinder den kamp snart.

Men jeg er satme blevet en motherfucker med en tættekam ;-) Min nye spidskompetence!

Nå, men ud over at hade børn med lus og være kronisk indsmurt i balsam og deraf følgende fornemmelse af at være blevet balsameret (om ikke så længe ruller pigerne mig ind i toiletpapir og taadaaaaaa - mummy-mom, hvilket i grunden ikke er nemt at sige 20 gange i træk...), så er det efter 2 måneders "kø-tid" lykkedes mig at få en psykolog. Hun hedder Rosa, og jeg ser frem til at besøge hende i næste uge! FARVEL STRESS, blev der sagt!! - altså på sigt. Det er næppe en mirakelpsykolog, men sejt, hvis hun er :-)

I sidste uge kom jeg vist til at påstå, at jeg havde ægløsning grundet underlige madvaner, men det var vist ikke rigtigt, for mine madvaner er stadig temmelig fucked up, og jeg har nu udviklet det underligste crush på forsangeren i The Offspring; jeg ku' SÅ godt... Nå hvad, gad du ikke høre om min cyklus? Hehe, min blog - jeg bestemmer ;-)

Der er nymåne på torsdag, så jeg tror, det er derfor! Og om endnu 14 dage er det fuldmåne, så jeg har cirka 10 dage ind imellem, hvor jeg kan være bare nogenlunde normal - månen har altid haft en fjollet virkning på mig... Måske jeg skulle blive heks eller wiccaner eller hvad det nu hedder. Er det ikke noget med månen og dens faser blandt andet?

Det vil jeg være - heks!