...til man tager et nyt, som en kendt Statsminister engang så klogt sagde. Det er lidt ærgerligt, at Jens Otto Krag var Statsminister, før jeg blev til. Jeg tror, jeg ville have syntes godt om manden.
Anyways; jeg havde også engang et standpunkt, men så tog jeg et nyt. Det skal der sgu være plads til. Jeg har altid hårdnakket påstået, at mine børn skulle være relativt store, før de måtte få huller i ørerne; men for noget tid siden, overgav jeg mig, da Mathilde fyrede den sødeste kommentar af desangående.
Mathilde: "Mor, jeg har faktisk tænkt længe over, at jeg nu er klar til at få huller i ørerne."
Mor: "Hmm, jeg kunne nu godt tænke mig, at det først sker, når I bliver lidt ældre."
Mathilde: "Jah, det kan jeg også godt forstå, men jeg føler mig bare virkelig klar nu!"
Så var der jo ikke så meget at rafle om, og jeg måtte bøje mig i støvet. Da lillesøster Cornelia så hørte, at jeg havde skiftet mening, var hendes respons "Åhr hvaaaaad, så vil jeg også mor!" - den lille lede medløber! Ikke så meget overvejelse at spore dér (hun minder mig om én, jeg kender)...
Og for de ikke skulle lide selv, var jeg jo også nødt til at få pløkket endnu et hul i højre øre... Tsk tsk tsk... Jeg går derfor nu og forbereder mig på, hvornår de begynder at plage om at få hul nummer to i begge ører, hvornår de begynder at plage om at gå med make-up, og hvornår de skal have piercet navlen.
Det der mor-halløj er sgu slet ikke så nemt! Men i guder hvor er det sjovt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar