mandag den 24. juni 2013

Siesta mañana...

Jeg lovede engang et pive-indlæg, når jeg fik et afslag fra det første forlag. Det har I hermed til gode, for jeg har ikke fået et afslag fra Siesta Forlaget :-) Så nu har jeg fået en ny bedste ven. Han hedder Stig, og jeg er allerede helt pjattet med ham. Søde Stig skriver vildt flatterende ting til mig så som:

"Ingen tvivl om, du skriver rigtig godt, og det egner sig bestemt til udgivelse (...)"

*indsæt her grimasser, der passer; lige dele begejstring, lige dele små-flæben*

Jeg blev SÅ glad! Eneste "lille" bump på vejen er, at jeg skal have fundet en måde at rejse et kapital på kr. 40.000, hvilket også er noget af en udfordring! Det bliver nærmest en umulighed, men jeg vil gøre, hvad jeg kan. Ellers bliver det til en gratis-bog i e-format eller et langt og uoverkommeligt indlæg her på bloggen. Men jeg vil såååååå gerne have den trykt på vaske ægte papir, så den passer i reolerne ved siden af Dostojevskij, Auel og alle de andre rigtige forfattere! Jeg vil, jeg vil, jeg viiiiiiiiil!!!

Nå, men hvad der startede som en god dag endte knap så godt, da jeg i et anfald af gladhed, befippelse, distræthed, andre-gode-undskyldninger kom til at tage ved en tallerken, der havde stået en halv time i en pivhamrende varm ovn. Så nu er jeg den lykkelige ejer af to brandvabler, hver på størrelse med en 5-krone, på min dertil (tilsyneladende) indrettede pege- og tommelfinger. Så jeg har tøet frys-selv-is op hele aftenen for derefter at genfryse dem. Det er fandeme fast arbejde og nu, 3½ time senere, gør det stadig lige ondt; desuden er det ret svært at skrive indlæg (for ikke at tale om semi-alvorlige bøger) med kun højre hånd! NOLLER!

Men fuck dét, jeg er glad :-)

Tak, Stig. Tak...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar