...har jeg tidligere bræget lidt om i forbindelse med mine børns skole-hjem-samtaler; og som skrevet i det indlæg, har jeg det vældig fint med at have avlet middelmådige børn, kein Problem i dét, medium-fiver mig selv og klapper mig på skulderen. Ros til mig for Helvede!
Men så kom jeg alligevel i tvivl om, hvorvidt mit indlæg kunne tolkes som om jeg hylder Janteloven eller noget, og det er bestemt ikke tilfældet; tvært i mod synes jeg, det er fantastisk, når vi kan noget forskelligt, og jeg har bestemt ikke ondt i røven over, der findes mennesker, der er dygtigere end mig til en milliard ting. MEN... og nu kommer essensen; i Go'morgen DK var der i dag en fantastisk klog (efter min mening) filosof/forfatter/en-masse-andet, Morten Albæk, som har skrevet bogen "Det gennemsnitlige menneske", og hold nu kæft hvor ville han og jeg bare svinge skide godt. Han har lige netop skrevet en bog, om det jeg forsøger at sige. Selvom vi (han og jeg) ikke hylder Janteloven, så behøver vi jo ikke alle sammen at tro, at vi er og kan ALT!
Det er kun en promille af danskerne, der rent faktisk har evner og talenter ud over det sædvanlige og derfor er genier på en eller anden led. Alle vi andre er gennemsnitlige, og det er okay at være gennemsnitlig/ordinær/almindelig. Det er blot hans påstand, at mange af os ikke har den selvindsigt og heller ikke vil acceptere, at vi er erstattelige, fordi vi anser os selv for at være nogle helt specielle individer. Nej, det er vi ikke!
Bum, lige præcis det jeg mener!
Så kunne man jo i en snæver vending lige pege påstanden mod mig, der synes jeg er såååå evig sjov, at jeg er nødt til at fortælle menneskeheden om det, i min altid vildt narcissistiske tilgang til emnerne. Men jeg får ikke en dårlig smag i munden af dobbeltmoralens bitre sødme, for jeg synes faktisk, at jeg gør meget ud af at blogge om mit latterligt almindelige liv, med mine middelmådige børn, min uopdragne køter og vores jævne hverdag med vores ordinære glæder og ditto problemer. Bare fordi man er ordinær, behøver vejen frem i livet ikke gå lige ud ad landevejen, og det er sådan set bare dét, jeg forsøger at beskrive i bloggen.
Skal vi ikke bare vedtage, Morten og jeg, at det er okay at være gennemsnitlig, så vi ikke får opdraget en generation af egocentriske, selvoptagede narcissister (i pleonasmens hellige sprog), der alle tror, at de er verdens centrum? Selvom man er gennemsnitlig, behøver det jo ikke være kedeligt ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar