lørdag den 22. juni 2013

Brok...

Jeg bilder mig selv (og alle andre) ind, at jeg ikke er brok-røv. Det er løgn! Jeg har brok på sinde i dag, så nu er du advaret.

Lockout; lærere, der piver; kommuner, der piver; forældre, der piver; Bondo; Ziegler; regeringsindgreb; piv piv piv. Det gør mig sur. Sur og gal!

Da der blev grebet ind fra regeringens side, som alle ønskede, regnede jeg egentlig med, at jeg skulle slippe for at høre mere piveri. Det var nok liiiiiige lidt for optimistisk af mig at tro.

Kort efter mine børn var startet i skole igen, skulle de i 2. a. afholde læsetest. Fiiiiint med mig, det kan ikke hidse mig op; det er lovbestemt, længere er den ikke. I dag har jeg fået resultatet af læseprøven og Mathilde ligger blandt de øverste 10 %. Hurra for det, hun er skide dygtig! Jeg highfiver mig selv og er pisse stolt af min dygtige datter!

MEN… I de generelle kommentarer, står der “Generelt vil jeg sige, at de ca 10% undervisning børnene har mistet kan mærkes [...]“. Nu kan det godt være, at jeg ikke har lov til at blive tøsefornærmet, når min datter ligger i toppen, men jeg bliver sgu lidt sur. Efter min snæversynede mening ligner det rigtig meget ansvarsfraskrivelse, og det er fandeme ikke i orden! Hvad fanden har de brugt de resterende 90 % af tiden på?

Under hele denne konflikt har jeg været på lærer-siden. Kritisk, men jeg kan godt forstå, hvor de kommer fra… Nu er jeg bare sur! Sur over at det er så nemt at give lockouten skylden for elendige resultater i en læseprøve. Jeg er med på, at hvis man ikke vedligeholder sin læsning, så støver det til. Men det her er bare for nemt!

Forældrene giver lærerne skylden, og lærerne giver lockouten skylden, men der er INGEN, der handler på det! Og der var vel dybest set ikke nogen, der havde forbudt forældrene at læse bøger af divergerende slags med deres børn, som de nu pludselig havde enormt meget tid med under lockouten? Jeg tror det næppe! Desværre er det ikke moderne at tage ansvar for sine egne børn. Jeg håber på, det snart sker, så vi ikke fortsætter tendensen med at lægge ansvaret hos de offentlige institutioner.

Nu vil jeg bruge resten af min lørdag på at være stolt. Skide stolt af det barn, som netop har proklameret: “Nu behøver jeg ikke læse mere, fordi jeg er dygtig nok i forvejen.”

Hip hip hur-fucking-ra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar