The Dictator havde en alletiders fødselsdag i går, trods vi intet badeværelse har. Hun fik nogle rigtig gode gaver, som nærmest ikke var til at flå ud af hænderne på hende, da hun skulle i skole; hun havde boller med i skole; vi var inviteret i byen at spise og ej at forglemme, vi vandt i bold! Alt i alt en rigtig god dag.
Min søvnmangel begynder dog at sætte sine præg. Da pommesfritterne skulle puttes i går, hørte jeg følgende ord finde vej ud af min mund:
"Læg jer hurtigt til at sove, så du kan være frisk til din fødselsdag i morgen..."
Cornelia: "Har jeg fødselsdag igen i morgen?"
Mor: "Gud nej, det var jo i dag - jeg er vist lidt træt!"
Cornelia: "Jeg synes ellers godt, man kunne sige, at man skal have fødselsdag mere end én gang om året!"
Jah, det må vi arbejde på at få indført, men jeg har ikke de helt store forhåbninger til en succes på det punkt, desværre mine monstre...
tirsdag den 24. januar 2012
søndag den 22. januar 2012
Fødselsdagsstress? No way!
Vi har fået nyt køkken. Det er SÅ tæt på at være færdigt, at det er lige til at få tårer i øjnene over. Der er også arbejdet på højtryk i over en uge, og de sidste mange dage er der virkelig sket en masse. Nu er det snart færdigt, og jeg glæder mig til snart at have tid til at sove lidt mere end fire timer i døgnet. Men hvor bliver det flot. Simpelthen skide flot! Jeg er sikker på, at jeg får det flotteste køkken i byen, så det er al besværet og mangel på søvn værd.
Oven i alt dette køkkenkaos har The Dictator saftsusemig fødselsdag. I morgen den 23. januar er det seks år siden hun kom til verden. Jamen helledusseda, det har der jo nærmest ikke været tid til at tænke over før i dag; og det er måske lige sent nok. Godt jeg havde jordforbindelse nok i fredags til at købe nogle fødselsdagsgaver.
Da Mathilde havde fødselsdag, fik jeg hende vist givet stress. Det har jeg slet ikke nået at give Cornelia. De sidste 14 (næsten) dage har vi levet uden fuldt funktionelt køkken, hvilket har været en udfordring. Det hele er gået op i køkkenlevering, tapet, klister, lister, køleskabe, mosaikker og mange andre ligegyldigheder, så nu må det være på tide, at Cornelia får et ben til jorden og kommer i fokus. Det er der så bare heller ikke særlig god tid til, for i morgen klokken 7.00 kommer der to gutter og sætter nye vinduer i, samt et murer eller to og splitter badeværelset i atomer, for det skal jo også lige shines op... Så den næste uge bliver nok uden toilet. Ej nemt. Så måske vi lige er nødt til at flytte hjemmefra et par dage. Og Cornelia har fødselsdag. Sikke en rodet fødselsdag - jeg får helt ondt af det stakkels barn, men mon ikke det går, bare hun har sin søster og sin mor?
Derfor holder vi kombineret 6- og 55 års fødselsdag på lørdag, hvor morfar har fødselsdag, hjemme hos mormor og morfar. Så tager vi hævn senere og holder en rigtig pigefødselsdag, når vi har et toilet, der igen virker. Midt i al sokkelopsætning, badeværelsesnedrivning og andre fantastiske småting i dag, nåede vi lige et få bagt en røvfuld boller, som The Dictator skal have med i præskole i morgen; og hun glæder sig rigtig meget til at have noget med, som kan deles ud. Formodentlig får hun også en fødselsdagssang i morgen til morgensang på skolen, og så skal jeg ellers love for, der er dømt paparazzi-mor i klam grad! Det glæder jeg mig til!
Inden prinsesserne blev kastet i seng i dag, sagde Cornelia til mig, at jeg skulle huske at give hende fødselsdagsgaver i morgen tidlig. Ja min My, det skal jeg nok. Så meget har jeg trods alt nået at få nogenlunde styr på...
Men ud fra hendes enorme viden at dømme, ved hun også hvad der fylder i mit hoved for tiden. Det er blevet lidt en vittighed for mig at råbe: "Pas nu på fruens tapet!!" hver gang en bordplade eller et køkkenskab skulle på plads. Efterhånden har de fleste nok fattet, at jeg er lidt øm over mit nye tapet, hvorfor Cornelia i dag leverede følgende:
"Man skal passe på det nye køkken, for det dur jo ikke, hvis det bliver smadret, når det er helt nyt."
Mor: "Nej, det ville godt nok være rigtig træls og ærgerlig."
Cornelia: "Ja, så ville du blive sur og ked af det, og ved du hvad så, mor?"
Mor: "Nej, det ved jeg ikke...?"
Cornelia: "Så bander du!!"
Og det har hun helt ret i - det gør jeg!
Det skal dælme nok blive alletiders fødselsdag, selvom jeg hverken har givet hende stress eller går og bander hele tiden :-)
Oven i alt dette køkkenkaos har The Dictator saftsusemig fødselsdag. I morgen den 23. januar er det seks år siden hun kom til verden. Jamen helledusseda, det har der jo nærmest ikke været tid til at tænke over før i dag; og det er måske lige sent nok. Godt jeg havde jordforbindelse nok i fredags til at købe nogle fødselsdagsgaver.
Da Mathilde havde fødselsdag, fik jeg hende vist givet stress. Det har jeg slet ikke nået at give Cornelia. De sidste 14 (næsten) dage har vi levet uden fuldt funktionelt køkken, hvilket har været en udfordring. Det hele er gået op i køkkenlevering, tapet, klister, lister, køleskabe, mosaikker og mange andre ligegyldigheder, så nu må det være på tide, at Cornelia får et ben til jorden og kommer i fokus. Det er der så bare heller ikke særlig god tid til, for i morgen klokken 7.00 kommer der to gutter og sætter nye vinduer i, samt et murer eller to og splitter badeværelset i atomer, for det skal jo også lige shines op... Så den næste uge bliver nok uden toilet. Ej nemt. Så måske vi lige er nødt til at flytte hjemmefra et par dage. Og Cornelia har fødselsdag. Sikke en rodet fødselsdag - jeg får helt ondt af det stakkels barn, men mon ikke det går, bare hun har sin søster og sin mor?
Derfor holder vi kombineret 6- og 55 års fødselsdag på lørdag, hvor morfar har fødselsdag, hjemme hos mormor og morfar. Så tager vi hævn senere og holder en rigtig pigefødselsdag, når vi har et toilet, der igen virker. Midt i al sokkelopsætning, badeværelsesnedrivning og andre fantastiske småting i dag, nåede vi lige et få bagt en røvfuld boller, som The Dictator skal have med i præskole i morgen; og hun glæder sig rigtig meget til at have noget med, som kan deles ud. Formodentlig får hun også en fødselsdagssang i morgen til morgensang på skolen, og så skal jeg ellers love for, der er dømt paparazzi-mor i klam grad! Det glæder jeg mig til!
Inden prinsesserne blev kastet i seng i dag, sagde Cornelia til mig, at jeg skulle huske at give hende fødselsdagsgaver i morgen tidlig. Ja min My, det skal jeg nok. Så meget har jeg trods alt nået at få nogenlunde styr på...
Men ud fra hendes enorme viden at dømme, ved hun også hvad der fylder i mit hoved for tiden. Det er blevet lidt en vittighed for mig at råbe: "Pas nu på fruens tapet!!" hver gang en bordplade eller et køkkenskab skulle på plads. Efterhånden har de fleste nok fattet, at jeg er lidt øm over mit nye tapet, hvorfor Cornelia i dag leverede følgende:
"Man skal passe på det nye køkken, for det dur jo ikke, hvis det bliver smadret, når det er helt nyt."
Mor: "Nej, det ville godt nok være rigtig træls og ærgerlig."
Cornelia: "Ja, så ville du blive sur og ked af det, og ved du hvad så, mor?"
Mor: "Nej, det ved jeg ikke...?"
Cornelia: "Så bander du!!"
Og det har hun helt ret i - det gør jeg!
Det skal dælme nok blive alletiders fødselsdag, selvom jeg hverken har givet hende stress eller går og bander hele tiden :-)
søndag den 15. januar 2012
Da moren fik gråt hår...
Til trods for jeg gør, hvad jeg kan for at få alle mulige og umulige hårfarver, der ikke er min egen, kan jeg åbenbart godt få gråt hår. Det har jeg i hvert fald i følge min ældste arving haft rigtig mange gange i denne uge; vi river køkken ned! Vi har pillet al savsmuldstapet af (hvilket i sig selv burde give en medalje), pillet hele køkkenet ned, savet vildt meget i beton, fuget og spartlet alle mulige mystiske steder. Og det får moren åbenbart gråt hår af.
Mathilde: "Mor, du har lige så gråt hår som morfar nu."
Mor: "Nånå dada, tror du ikke det går væk, når jeg går i bad?"
Mathilde: "Jo det tror jeg da. Det ville da også være skørt, hvis du lige pludselig fik gråt hår. Så var du jo en bedstemor..."
Mor: "Jah, der går da nok lige en hel del år, inden jeg bliver mormor."
Mathilde: "Jeg skal ALDRIG have børn - er du klar over hvor de kommer UD?"
Så måske jeg bare skal forvente aldrig at få titlen som momse. Men hun har da en del år til at ombestemme sig :-)
Mathilde: "Mor, du har lige så gråt hår som morfar nu."
Mor: "Nånå dada, tror du ikke det går væk, når jeg går i bad?"
Mathilde: "Jo det tror jeg da. Det ville da også være skørt, hvis du lige pludselig fik gråt hår. Så var du jo en bedstemor..."
Mor: "Jah, der går da nok lige en hel del år, inden jeg bliver mormor."
Mathilde: "Jeg skal ALDRIG have børn - er du klar over hvor de kommer UD?"
Så måske jeg bare skal forvente aldrig at få titlen som momse. Men hun har da en del år til at ombestemme sig :-)
tirsdag den 3. januar 2012
Så er den gal igen...
...ja altså med bagdelen!
Mor: "Tror jeg har fået et myggestik på inderlåret... Sikke et træls sted!"
Mathilde: "Jeg havde engang et på ballen - det var lidt fjollet. Hey mor - tænk lige på hvor mange myggestik du kan få på én balle, fordi du har sådan en tyk numse *fniiiiiiiiiiiis*"
Det var jeg da nødt til at grine højt og længe af, for hun har jo ret, det dejlige barn :-)
Mor: "Tror jeg har fået et myggestik på inderlåret... Sikke et træls sted!"
Mathilde: "Jeg havde engang et på ballen - det var lidt fjollet. Hey mor - tænk lige på hvor mange myggestik du kan få på én balle, fordi du har sådan en tyk numse *fniiiiiiiiiiiis*"
Det var jeg da nødt til at grine højt og længe af, for hun har jo ret, det dejlige barn :-)
lørdag den 31. december 2011
Nyt-fucking-år!
Det er nytårsaftensdag og jeg bliver mere og mere loren ved den forestående begivenhed, fordi jeg synes, den er så latterlig; men nu "kvinder" jeg mig op og får en hyggelig aften ud af det. Vi skal tilbringe aftenen hos min søde storebror incl. familie, samt muddi, måffe og moster-ba-loster, og det glæder jeg mig til. Meget endda!
Prinsesserne er badet (under tvang), og har helt selv valgt påklædning, hvorfor de nu ligner Jytte Abildstrøm i tøjet; jeg kan dog ikke forvente stort andet, når de har en mor med orange hår...
Trods mit halvsure indlæg den anden dag om Bitchen 2011, har der selvfølgelig også været noget godt ved selvsamme Bitch. Og af de gode ting, der er sket i det snart forgangne år, vil jeg godt skænke mine "indsatte" og mine andre fængselsbesøgskollegaer en tanke. Det har været en fantastisk sjov, krævende, givende og spændende ting, jeg har fået afprøvet, og jeg tror næppe, jeg slipper den igen, før der absolut ikke er en kriminel i miles omkreds, der orker at få mig på besøg!
Så kom det lige fra The Dictator mens jeg i nærværende øjeblik sidder og skriver:
"Mor, du er jo tyk!"
Mor: "Ja."
Cornelia: "Jamen mor, tyk kan også betyde fed..."
Mor: "Jaaaah...?"
Cornelia: "Altså som i sej - det sagde hun i Nissebanden."
Mor: "Så du synes, din mor er sej?"
Cornelia: "Ja, nemlig mor (påklistret et ægte, kæmpe smil)!"
Men jeg kom fra de fantastiske øjeblikke, hvortil mine børn har leveret noget der lugter lidt af 90% af materialet. Så har jeg fantastiske øjeblikke i forbindelse med mit studie og fantastiske stunder på mit arbejde. Som en dag inden jul hvor jeg mødte én af "mine" store elever i privat sammenhæng, og jeg kom til at spørge, om det var godt at have deres vante lærer igen. Efter lidt betænkningstid tænkte jeg, at det var en lidt penibel situation at sætte hende i, hvorfor jeg sagde, at jeg godt kunne forstå, hvis de var glade for at have deres faste lærer igen, og den kække pige svarer: "Nej, det er faktisk slet ikke nær så sjovt som at have dig, jeg vidste bare ikke lige, hvordan jeg skulle sige det.". Det er da herligt at høre!
Og min bandit, som bare er en bette knøs, har saftsusemig givet mig rigtig mange billige grin. Men ud over at fortælle fjollede ting om sit liv, snakker vi også om meget private og ømtålelige emner, og der er det rigtig rart, at han fortælle så meget, for jeg er åbenbart én, man kan have tillid til. Jeg har ingen tavshedspligt ud over mine egne etiske grænser, hvilket han godt er klar over, så jeg må jo bare ligne én, man kan have tillid til - og det gør mig da glad. Sådan rigtig grundglad!
Indskudt bemærkning: Så kaldte jeg lige Mathilde en "smart-ass", fordi hun svarer igen. Jeg ved ikke helt, om det er legalt, men jeg tror, mine arvinger har et varieret sprogbrug, fordi jeg jævnligt siger mærkelige ting til dem...
Men apropos det at være grundglad vil jeg slutte årets sidste dag med at være grundglad. Grundglad for mine børn, grundglad for mit liv (selvom det tit er noget crap af ikke selvforskyldte årsager - ansvarsfralæggelse? Nej, ikke engang.), grundglad for min familie, som har hørt på meget shit i dette år, grundglad for mine nye venner og bekendtskaber, og grundglad for de venner, der blev hængende da livet var en Kælling!
Så vil jeg være grundglad for de mennesker, der gider læse min blog! TAK!
Vi slutter sgu året med en salut fra Gladsaxe-pigegarde: Trut-trutte-ruuuuuuuuut!
Prinsesserne er badet (under tvang), og har helt selv valgt påklædning, hvorfor de nu ligner Jytte Abildstrøm i tøjet; jeg kan dog ikke forvente stort andet, når de har en mor med orange hår...
Trods mit halvsure indlæg den anden dag om Bitchen 2011, har der selvfølgelig også været noget godt ved selvsamme Bitch. Og af de gode ting, der er sket i det snart forgangne år, vil jeg godt skænke mine "indsatte" og mine andre fængselsbesøgskollegaer en tanke. Det har været en fantastisk sjov, krævende, givende og spændende ting, jeg har fået afprøvet, og jeg tror næppe, jeg slipper den igen, før der absolut ikke er en kriminel i miles omkreds, der orker at få mig på besøg!
Så kom det lige fra The Dictator mens jeg i nærværende øjeblik sidder og skriver:
"Mor, du er jo tyk!"
Mor: "Ja."
Cornelia: "Jamen mor, tyk kan også betyde fed..."
Mor: "Jaaaah...?"
Cornelia: "Altså som i sej - det sagde hun i Nissebanden."
Mor: "Så du synes, din mor er sej?"
Cornelia: "Ja, nemlig mor (påklistret et ægte, kæmpe smil)!"
Men jeg kom fra de fantastiske øjeblikke, hvortil mine børn har leveret noget der lugter lidt af 90% af materialet. Så har jeg fantastiske øjeblikke i forbindelse med mit studie og fantastiske stunder på mit arbejde. Som en dag inden jul hvor jeg mødte én af "mine" store elever i privat sammenhæng, og jeg kom til at spørge, om det var godt at have deres vante lærer igen. Efter lidt betænkningstid tænkte jeg, at det var en lidt penibel situation at sætte hende i, hvorfor jeg sagde, at jeg godt kunne forstå, hvis de var glade for at have deres faste lærer igen, og den kække pige svarer: "Nej, det er faktisk slet ikke nær så sjovt som at have dig, jeg vidste bare ikke lige, hvordan jeg skulle sige det.". Det er da herligt at høre!
Og min bandit, som bare er en bette knøs, har saftsusemig givet mig rigtig mange billige grin. Men ud over at fortælle fjollede ting om sit liv, snakker vi også om meget private og ømtålelige emner, og der er det rigtig rart, at han fortælle så meget, for jeg er åbenbart én, man kan have tillid til. Jeg har ingen tavshedspligt ud over mine egne etiske grænser, hvilket han godt er klar over, så jeg må jo bare ligne én, man kan have tillid til - og det gør mig da glad. Sådan rigtig grundglad!
Indskudt bemærkning: Så kaldte jeg lige Mathilde en "smart-ass", fordi hun svarer igen. Jeg ved ikke helt, om det er legalt, men jeg tror, mine arvinger har et varieret sprogbrug, fordi jeg jævnligt siger mærkelige ting til dem...
Men apropos det at være grundglad vil jeg slutte årets sidste dag med at være grundglad. Grundglad for mine børn, grundglad for mit liv (selvom det tit er noget crap af ikke selvforskyldte årsager - ansvarsfralæggelse? Nej, ikke engang.), grundglad for min familie, som har hørt på meget shit i dette år, grundglad for mine nye venner og bekendtskaber, og grundglad for de venner, der blev hængende da livet var en Kælling!
Så vil jeg være grundglad for de mennesker, der gider læse min blog! TAK!
Vi slutter sgu året med en salut fra Gladsaxe-pigegarde: Trut-trutte-ruuuuuuuuut!
fredag den 30. december 2011
Crap-året 2011
Jeg kommer ikke til at savne 2011 det fjerneste, for det har da på mange punkter været et shit-år. 2010 var dog endnu værre (og jeg er ellers ikke pessimist)! Umiddelbart vil jeg derfor synes, at det må blive bedre i 2012, hvis kontinuiteten skal bibeholdes; og jeg har store forhåbninger til det kommende år. Det bliver godt. Måske, hvis jeg er heldig, rigtig godt!
2012 starter vi med at sende Cornelia i brobygning. Kan ikke forstå min lille My er blevet så stor, at hun skal til at i skole om et lille øjeblik, men det skal hun altså. Og den 23. januar fylder hun 6 år. Det kan heller ikke være rigtigt - jeg er i hvert fald ikke blevet ældre, siden hun kom til verden, så der må være tale om en regnefejl af de grove. Hun bliver nok kun 2 år. Men hun er da godt nok en kommende 2-årig med et meget varieret sprog. Som i dag da vi lige var en tur i Horsens for at købe...ingenting...og endte ud med et Justin Bieber håndklæde og en Fluffy Go Walkies, hvor den fremmelige 2-årige valgte at udtrykke sine følelser for sine med(mod?)mennesker med: "Jeg fatter ikke hvorfor andre mennesker ikke kan finde ud af at stå i kø. De kan jo bare pisse hjem, hvis det er for svært for dem at lære!". Kom jeg til at grine lidt? Jah, det gjorde jeg vist... Er det særlig mor-er-det-bedste-forbillede-agtigt? Nej! Ergo må jeg jo stadig være 24 år og ikke have en skid forstand på hvad der sker i verden omkring mig, eller hvordan man er mor sådan for alvor. Logisk konklusion. Eller også bliver jeg bare snart 29 år og har stadig ikke lært, hvad jeg skal med det der, de kalder "livet". Lidt klogere er jeg blevet efter disse to shitty-years. Jeg har lært, hvem jeg kan stole på; hvem, der vil mig det godt; at jeg, trods alt det shit jeg har skulle finde mig i fra xman, stadig er latterligt optimistisk og naiv - jeg rækker stadig Fanden en lillefinger og bliver hver gang chokeret over at han tager hele armen. Ikke mindst har jeg lært, at jeg har nada tollerencetærskel, når det gælder mine børns ve og vel.
Nå, men når den snarligt 2-årige om lidt starter i brobygning, er det med noget blandede følelser fra hendes mors side. Jeg glæder mig rigtig meget for hende, da hun virkelig ser frem til det. Nu har hun også gået i børnehave i 3 år og er meget klar til, at der skal ske noget mere. At få noget mere læring proppet ind i gryden. At opleve det der "skole" som Mathilde og jeg taler om så tit. Og så bliver det super nice for mig at skulle aflevere børn kun ét sted. Mine bekymringer ligger nærmere i, at det er noget evindeligt rod med mine børns forhold til xman. Og eftersom dette rod tilsyneladende har tænkt sig at fortsætte, er jeg lidt betuttet ved, om det kunne ødelægges hendes start på "skolelivet". Men nu har jeg på forhånd dømt 2012 til at blive vores år, så selvfølgelig sker det ikke.
Jeg har det sådan med årsskifte, at de interesserer mig overhovedet ikke, så hvorfor jeg lige pludselig går så højt op i lorte-året 2011 ved jeg ikke. Tror jeg er fuldt med på massernes hysterie omkring denne begivenhed, der for mig ikke er mere særlig end den 31. maj. Og nytårsforsætter skal jeg slet ikke ind på, for så får jeg mig selv skubbet op i det røde felt. Folk med nytårsforsætter burde stille sig ud på fortorvet og håbe på at blive ramt af realitetstoget i en fart. Det er efter min mening tåbeligt at tro, at man vullevullevap kan lave sig selv og sit liv om natten mellem den 31. december og 1. januar. L.a.t.t.e.r.l.i.g.t. I tell you! Derimod giver man sig selv muligheden for at opleve en masse nederlag og/eller fiaskoer. Så hold dog op! Vær glad for det du har, eller gør noget ved det NU!
Denne holdning til nytårsaften tror jeg, at jeg ubevidst har projiceret over i mine børn. Da vi snakkede om den forestående tradition i dag, sagde Mathilde: "Hvad betyder det der nytårsaften?" Så fik vi en snak om at vi skifter år, lige som vi gør med månederne, datoerne osv. Hun var ganske uimponeret men ser frem til at de må være oppe til midnat, så de kan se noget krudt. Første gang de prøvede det, var sidste år, da jeg ellers ikke rigtig har kunne se nogen grund til at holde børn længe oppe for at se 5 minutters raketter på bekostning af en god og sund døgnrytme. Nu er de så store, at de kan holde til det og finder krudtet spændende og fascinerende. Mere imponeret var hun, da jeg sagde at vi kunne få lige præcis det aftensmad, de har lyst til, og lige præcis det dessert, de gerne vil. Efter lang tids spekuleren kom hun med sit ønske: "Lange spaghettier med gul sovs og fiskefrikadeller. Og chips til dessert." Så det skal pigerne nok have. Tror jeg vil ofre lidt større kulinarisk oplevelse på mig selv, men de skal da have, hvad de har lyst til :-)
SKÅL for helvede og pas på jer selv og jeres krudt-nysgerrige børn!
2012 starter vi med at sende Cornelia i brobygning. Kan ikke forstå min lille My er blevet så stor, at hun skal til at i skole om et lille øjeblik, men det skal hun altså. Og den 23. januar fylder hun 6 år. Det kan heller ikke være rigtigt - jeg er i hvert fald ikke blevet ældre, siden hun kom til verden, så der må være tale om en regnefejl af de grove. Hun bliver nok kun 2 år. Men hun er da godt nok en kommende 2-årig med et meget varieret sprog. Som i dag da vi lige var en tur i Horsens for at købe...ingenting...og endte ud med et Justin Bieber håndklæde og en Fluffy Go Walkies, hvor den fremmelige 2-årige valgte at udtrykke sine følelser for sine med(mod?)mennesker med: "Jeg fatter ikke hvorfor andre mennesker ikke kan finde ud af at stå i kø. De kan jo bare pisse hjem, hvis det er for svært for dem at lære!". Kom jeg til at grine lidt? Jah, det gjorde jeg vist... Er det særlig mor-er-det-bedste-forbillede-agtigt? Nej! Ergo må jeg jo stadig være 24 år og ikke have en skid forstand på hvad der sker i verden omkring mig, eller hvordan man er mor sådan for alvor. Logisk konklusion. Eller også bliver jeg bare snart 29 år og har stadig ikke lært, hvad jeg skal med det der, de kalder "livet". Lidt klogere er jeg blevet efter disse to shitty-years. Jeg har lært, hvem jeg kan stole på; hvem, der vil mig det godt; at jeg, trods alt det shit jeg har skulle finde mig i fra xman, stadig er latterligt optimistisk og naiv - jeg rækker stadig Fanden en lillefinger og bliver hver gang chokeret over at han tager hele armen. Ikke mindst har jeg lært, at jeg har nada tollerencetærskel, når det gælder mine børns ve og vel.
Nå, men når den snarligt 2-årige om lidt starter i brobygning, er det med noget blandede følelser fra hendes mors side. Jeg glæder mig rigtig meget for hende, da hun virkelig ser frem til det. Nu har hun også gået i børnehave i 3 år og er meget klar til, at der skal ske noget mere. At få noget mere læring proppet ind i gryden. At opleve det der "skole" som Mathilde og jeg taler om så tit. Og så bliver det super nice for mig at skulle aflevere børn kun ét sted. Mine bekymringer ligger nærmere i, at det er noget evindeligt rod med mine børns forhold til xman. Og eftersom dette rod tilsyneladende har tænkt sig at fortsætte, er jeg lidt betuttet ved, om det kunne ødelægges hendes start på "skolelivet". Men nu har jeg på forhånd dømt 2012 til at blive vores år, så selvfølgelig sker det ikke.
Jeg har det sådan med årsskifte, at de interesserer mig overhovedet ikke, så hvorfor jeg lige pludselig går så højt op i lorte-året 2011 ved jeg ikke. Tror jeg er fuldt med på massernes hysterie omkring denne begivenhed, der for mig ikke er mere særlig end den 31. maj. Og nytårsforsætter skal jeg slet ikke ind på, for så får jeg mig selv skubbet op i det røde felt. Folk med nytårsforsætter burde stille sig ud på fortorvet og håbe på at blive ramt af realitetstoget i en fart. Det er efter min mening tåbeligt at tro, at man vullevullevap kan lave sig selv og sit liv om natten mellem den 31. december og 1. januar. L.a.t.t.e.r.l.i.g.t. I tell you! Derimod giver man sig selv muligheden for at opleve en masse nederlag og/eller fiaskoer. Så hold dog op! Vær glad for det du har, eller gør noget ved det NU!
Denne holdning til nytårsaften tror jeg, at jeg ubevidst har projiceret over i mine børn. Da vi snakkede om den forestående tradition i dag, sagde Mathilde: "Hvad betyder det der nytårsaften?" Så fik vi en snak om at vi skifter år, lige som vi gør med månederne, datoerne osv. Hun var ganske uimponeret men ser frem til at de må være oppe til midnat, så de kan se noget krudt. Første gang de prøvede det, var sidste år, da jeg ellers ikke rigtig har kunne se nogen grund til at holde børn længe oppe for at se 5 minutters raketter på bekostning af en god og sund døgnrytme. Nu er de så store, at de kan holde til det og finder krudtet spændende og fascinerende. Mere imponeret var hun, da jeg sagde at vi kunne få lige præcis det aftensmad, de har lyst til, og lige præcis det dessert, de gerne vil. Efter lang tids spekuleren kom hun med sit ønske: "Lange spaghettier med gul sovs og fiskefrikadeller. Og chips til dessert." Så det skal pigerne nok have. Tror jeg vil ofre lidt større kulinarisk oplevelse på mig selv, men de skal da have, hvad de har lyst til :-)
SKÅL for helvede og pas på jer selv og jeres krudt-nysgerrige børn!
torsdag den 29. december 2011
Er sødmælk minder eller retro?
Det er onsdag; eller nærmere torsdag for om 2 minutter er klokken over midnat og jeg forsøger at flikke noget sammen til en psykologiopgave. Min bærbare er død, og hvad jeg havde skrevet til opgaven i sidste uge er gone gone bye bye. Det er saftsusemig så nitte-agtigt, at det er til at tude over. Ikke så meget det jeg havde skrevet, så klogt var det nok trods alt ikke, men mine kildehenvisninger var der, så jeg kunne jo så nemt som ingenting have fundet det igen i bøgerne. Men næh nej... Og rigtige kvinder laver ikke back-ups. De TUDER! Så det gør jeg, mens jeg forsøger at huske bare en bette smule af mine bevingede ord.
Men bloggen skal jo også passes (den er godt nok blevet negligeret her i julen), så det bliver lige til et mærkeligt indlæg nu.
Energi skal der til under panikgenskrivning af forsvundet opgave, så jeg sidder nu med en liter sødmælk (vi skulle vist have haft risengrød en dag, men det blev så ikke lige til noget) og hører Party I Provinsen. Ved ikke helt om det virker; mælken gør uden tvivl, men jeg tror jeg skifter musikgenre om lidt. Mælkedrikningen, der foregår Flyttemand Olsen-style, med bunden i vejret ved hver mundfuld, mens jeg råber SKÅL FOR FANDEN, gør mig helt nostalgisk, for min mormor havde altid sødmælk i køleskabet; den der mystiske fornemmelse i munden, som sødmælk giver, fordi det er så fed, minder mig om det. Så nu sidder jeg og tænker dybe tanker om hvorvidt nostalgi kan argumenteres i retning af at være det samme som retro. For mig, forstås. Og jeg er vist nået til den konklusion at sødmælk bare er retro. Basta!
Samme tid som jeg nåede til den betydningsfulde konklusion, at sødmælk er retro, kom jeg til at tænke på hvad mine arvinger om 20 år har af minder fra deres barndom, og det er denundenlynemig sjov filosofi. Godt nok ikke på Kierkegaard niveau - nærmere på navlebeskuelsesniveau, men sjovt er det stadig. Jeg håber de ender med overvejende positive minder så som "nærværende mor", "sjove hverdage", "hyggelige traditioner" etc. og ikke noget med "syg skilsmisse", "tvangsbad" og "sære madpakker". For det har virkelig været en syg skilsmisse og selvom det er over 1½ år siden, er det stadig lige sygt og betændt. Har efterhånden C/O adresse i Statsforvaltningen i Højbjerg, men det er en helt anden snak. Og ja, jeg tvangsbader mine børn. Stod det til dem, skulle de aldrig i bad, og når jeg så endelig har fået dem presset ned i badekaret, nægter de pure at komme op igen. Puha, det er hårdt arbejde! Sære madpakker giver jeg dem også med, og glemmer jævnligt hvem der ikke kan tåle hvad i hvilken uge. Desuden plastrer jeg indersiden af deres madkasselåg til med post-its hvor der står "Jeg elsker dig", "Hav en dejlig dag", "Jeg glæder mig til vi ses i eftermiddag" og de kan jo for fanden ikke læse. Tror pædagogerne tænker "Weirdoooo....". Men jeg synes det er hyggeligt!
Og så var det lige jeg over en msn-samtale sammenlignede sex uden orgasme som flæskesteg uden flæskesvær... Weirdoooo virker mere berettiget nu, ikke? Tror bare jeg skal gå i seng!
Men bloggen skal jo også passes (den er godt nok blevet negligeret her i julen), så det bliver lige til et mærkeligt indlæg nu.
Energi skal der til under panikgenskrivning af forsvundet opgave, så jeg sidder nu med en liter sødmælk (vi skulle vist have haft risengrød en dag, men det blev så ikke lige til noget) og hører Party I Provinsen. Ved ikke helt om det virker; mælken gør uden tvivl, men jeg tror jeg skifter musikgenre om lidt. Mælkedrikningen, der foregår Flyttemand Olsen-style, med bunden i vejret ved hver mundfuld, mens jeg råber SKÅL FOR FANDEN, gør mig helt nostalgisk, for min mormor havde altid sødmælk i køleskabet; den der mystiske fornemmelse i munden, som sødmælk giver, fordi det er så fed, minder mig om det. Så nu sidder jeg og tænker dybe tanker om hvorvidt nostalgi kan argumenteres i retning af at være det samme som retro. For mig, forstås. Og jeg er vist nået til den konklusion at sødmælk bare er retro. Basta!
Samme tid som jeg nåede til den betydningsfulde konklusion, at sødmælk er retro, kom jeg til at tænke på hvad mine arvinger om 20 år har af minder fra deres barndom, og det er denundenlynemig sjov filosofi. Godt nok ikke på Kierkegaard niveau - nærmere på navlebeskuelsesniveau, men sjovt er det stadig. Jeg håber de ender med overvejende positive minder så som "nærværende mor", "sjove hverdage", "hyggelige traditioner" etc. og ikke noget med "syg skilsmisse", "tvangsbad" og "sære madpakker". For det har virkelig været en syg skilsmisse og selvom det er over 1½ år siden, er det stadig lige sygt og betændt. Har efterhånden C/O adresse i Statsforvaltningen i Højbjerg, men det er en helt anden snak. Og ja, jeg tvangsbader mine børn. Stod det til dem, skulle de aldrig i bad, og når jeg så endelig har fået dem presset ned i badekaret, nægter de pure at komme op igen. Puha, det er hårdt arbejde! Sære madpakker giver jeg dem også med, og glemmer jævnligt hvem der ikke kan tåle hvad i hvilken uge. Desuden plastrer jeg indersiden af deres madkasselåg til med post-its hvor der står "Jeg elsker dig", "Hav en dejlig dag", "Jeg glæder mig til vi ses i eftermiddag" og de kan jo for fanden ikke læse. Tror pædagogerne tænker "Weirdoooo....". Men jeg synes det er hyggeligt!
Og så var det lige jeg over en msn-samtale sammenlignede sex uden orgasme som flæskesteg uden flæskesvær... Weirdoooo virker mere berettiget nu, ikke? Tror bare jeg skal gå i seng!
Abonner på:
Opslag (Atom)