...er et emne, jeg berører alt for lidt i min navlefnullerbeskuende tilværelse!
Jeg har et kapitel i min bog, der omhandler min eks-svigerindes herpes (eller mangel på samme; jeg gættede bare på, hun havde fået herpes, fordi jeg blev bedt om at sige det første, der faldt mig ind), men nu kan jeg da skrive om min egen herpes (som bestemt ikke er en mangelvare lige pt.).
Måske jeg burde uddybe lidt; godt nok flasher jeg rigtig meget på min navle-blog, men jeg skal nok spare jer for de virkelig mærkelige emner - dog ikke herpes - som jeg har været så heldig at erhverve mig... I munden vel at bemærke!
Det er lidt sjovt dog, for når jeg møder divergerende forældre i for eksempel SFO'en, som spørger, hvordan det går, så er det pishamrende-jeg-tisser-snart-lidt-i-bukserne-funny at sige: "Joh tak, det går sådan set fint nok bortset fra, jeg har fået herpes..."
*og så er det, man bare skal gå sin vej*
Soooooo freaking funny ;o)
Men der skal heller ikke meget til at more mig og min lille hjerne!
Ja, jeg har fået herpes. Øv med bøv på! Men hva' fuck, bare det ikke breder sig... Eller noget... Mor, du læser ikke med, vel??
fredag den 4. september 2015
mandag den 31. august 2015
Mere brok...
...er der på vej!
Jamen jeg kan slet ikke være i min egen krop, når jeg bliver så hysterisk, og så er jeg sgu nødt til at skrive det et eller andet sted, og det bliver sjovt (tøhø) nok lige her.
Jeg er hysterisk med mine børns skolegang, det ved jeg godt! Jeg er mig det faktisk pinligt bevidst, men jeg har prøvet at gøre noget ved det, og trods utallige meditationstimer, så hjælper det ikke rigtigt. Jeg må lære at cope og få det bedste ud af mine momentane eksplosioner.
Men jeg har lige nu en irritation så stor, at jeg er lige ved at implodere.
The Dictators knap så geniale lærer har fået en påhitsomhed, vil hun nok selv betegne den som, som jeg ikke under nogen omstændigheder har tænkt mig at følge; så er det store spørgsmål bare, om jeg skal bjæffe eller holde kæft?
Der er forældremøde i næste uge, så jeg tror lige, jeg venter, til det er overstået, før jeg giver mig til at bjæffe alt for højt. Indtil da lader jeg vist bare som om, jeg ikke har opdaget ordren - kan man ikke godt det? Nu er jeg jo ikke den hurtigste knallert på havnen(!), så det kunne i teorien godt være forbigået mit ellers så skarpsindige falkeblik, ikke?
Ja for Fanden, det er dét, jeg gør. Spiller dum! Eller er dum? Bare dum! Uintelligent! Dåååååm!
Sådan forsvandt min irritation som dug for solen; it's so funny because it's not true :o)
Jamen jeg kan slet ikke være i min egen krop, når jeg bliver så hysterisk, og så er jeg sgu nødt til at skrive det et eller andet sted, og det bliver sjovt (tøhø) nok lige her.
Jeg er hysterisk med mine børns skolegang, det ved jeg godt! Jeg er mig det faktisk pinligt bevidst, men jeg har prøvet at gøre noget ved det, og trods utallige meditationstimer, så hjælper det ikke rigtigt. Jeg må lære at cope og få det bedste ud af mine momentane eksplosioner.
Men jeg har lige nu en irritation så stor, at jeg er lige ved at implodere.
The Dictators knap så geniale lærer har fået en påhitsomhed, vil hun nok selv betegne den som, som jeg ikke under nogen omstændigheder har tænkt mig at følge; så er det store spørgsmål bare, om jeg skal bjæffe eller holde kæft?
Der er forældremøde i næste uge, så jeg tror lige, jeg venter, til det er overstået, før jeg giver mig til at bjæffe alt for højt. Indtil da lader jeg vist bare som om, jeg ikke har opdaget ordren - kan man ikke godt det? Nu er jeg jo ikke den hurtigste knallert på havnen(!), så det kunne i teorien godt være forbigået mit ellers så skarpsindige falkeblik, ikke?
Ja for Fanden, det er dét, jeg gør. Spiller dum! Eller er dum? Bare dum! Uintelligent! Dåååååm!
Sådan forsvandt min irritation som dug for solen; it's so funny because it's not true :o)
søndag den 30. august 2015
I need to shut the fuck up...
...like... ALWAYS!
Jeg har her til formiddag læst nogle af mine tidligere blogindlæg, og jeg fatter ærlig talt ikke, at der er nogen, der læser mit bavl! Jamen jeg lyder jo ærlig talt til at være vindblæst og fyldt med vævefejl i kysen! WTF?
Nå, men det her er min meditation; min bearbejdning; min refleksion, og jeg elsker det, så der er nok ikke så meget at gøre. Selvom jeg skulle ende med zero, zip, nada, nul læsere, så tror jeg, jeg vil fortsætte dette lille tidsfordriv af en jævn omgang egocentrisk beskuelse af min egen navle; bare fordi jeg kan! Og når det så ikke er nok, så skriver jeg en bog om det, eller også skriver jeg bare en helvedes masse kapitler, som aldrig får dagens lys (og andre menneskers øjne) at se. Det er så afstressende at få alle de flyvske tanker ned på papir, og så er de også bare nemmere at gemme væk og finde frem, når der er tid til at reflektere over dem.
Men så var det jo lige, at jeg tænkte ved mig selv: Hvad gør alle andre, når de tager deres liv op til revision? Seriøst? Jeg aner det ikke, men jeg er faktisk temmelig nysgerrig på, hvordan andre gør det. Hvad gør I? Er der nogen, der vil dele? Det er måske et lidt følsomt emne, men nu er jeg jo så torskedum at flashe alle mine fejl og mangler på det store World Wide Web, så man kan ikke rigtig sige noget forkert til mig; been there, done that, got the t-shirt; og jeg er verdensmester i at holde på hemmeligheder og dybe tanker, så kom endelig ud af buske og del med mig :o)
Orv, tanke; der er måske ikke nogen, der tager deres liv op til revision engang i mellem? Er det bare mig? Er det kun mig, der kan få fniller af mig selv og tænke: "Det her er sgu ikke optimalt, og jeg er nødt til at gøre et eller andet for at ændre det."?
Nu lyder det som noget, jeg gør hver og hveranden dag, men det er det altså ikke. Men sådan engang i mellem, og for mig er det meget sundt. Jeg tror næppe, jeg ville kunne undvære det. Også hvis det bare er at overveje tanken om, at livet er fantastisk trods divergerende bump på vejen. Det gør mig glad i bøtten; og jeg elsker at være glad trods mine momentane og yderst teatralske brokrøvs-perioder ;o)
Men lad mig lige slutte med noget, der er lidt mere let og positivt end al min lommefilosofi; ordnet "eufemisme". Det er så ganske fantastisk, og det skal til at indgå i min daglige brug af tossede ord og vendinger :o) Love funny words!
Jeg har her til formiddag læst nogle af mine tidligere blogindlæg, og jeg fatter ærlig talt ikke, at der er nogen, der læser mit bavl! Jamen jeg lyder jo ærlig talt til at være vindblæst og fyldt med vævefejl i kysen! WTF?
Nå, men det her er min meditation; min bearbejdning; min refleksion, og jeg elsker det, så der er nok ikke så meget at gøre. Selvom jeg skulle ende med zero, zip, nada, nul læsere, så tror jeg, jeg vil fortsætte dette lille tidsfordriv af en jævn omgang egocentrisk beskuelse af min egen navle; bare fordi jeg kan! Og når det så ikke er nok, så skriver jeg en bog om det, eller også skriver jeg bare en helvedes masse kapitler, som aldrig får dagens lys (og andre menneskers øjne) at se. Det er så afstressende at få alle de flyvske tanker ned på papir, og så er de også bare nemmere at gemme væk og finde frem, når der er tid til at reflektere over dem.
Men så var det jo lige, at jeg tænkte ved mig selv: Hvad gør alle andre, når de tager deres liv op til revision? Seriøst? Jeg aner det ikke, men jeg er faktisk temmelig nysgerrig på, hvordan andre gør det. Hvad gør I? Er der nogen, der vil dele? Det er måske et lidt følsomt emne, men nu er jeg jo så torskedum at flashe alle mine fejl og mangler på det store World Wide Web, så man kan ikke rigtig sige noget forkert til mig; been there, done that, got the t-shirt; og jeg er verdensmester i at holde på hemmeligheder og dybe tanker, så kom endelig ud af buske og del med mig :o)
Orv, tanke; der er måske ikke nogen, der tager deres liv op til revision engang i mellem? Er det bare mig? Er det kun mig, der kan få fniller af mig selv og tænke: "Det her er sgu ikke optimalt, og jeg er nødt til at gøre et eller andet for at ændre det."?
Nu lyder det som noget, jeg gør hver og hveranden dag, men det er det altså ikke. Men sådan engang i mellem, og for mig er det meget sundt. Jeg tror næppe, jeg ville kunne undvære det. Også hvis det bare er at overveje tanken om, at livet er fantastisk trods divergerende bump på vejen. Det gør mig glad i bøtten; og jeg elsker at være glad trods mine momentane og yderst teatralske brokrøvs-perioder ;o)
Men lad mig lige slutte med noget, der er lidt mere let og positivt end al min lommefilosofi; ordnet "eufemisme". Det er så ganske fantastisk, og det skal til at indgå i min daglige brug af tossede ord og vendinger :o) Love funny words!
fredag den 28. august 2015
Musik...
...var det min oprindelige hensigt at skrive om, men det blev simpelthen alt for omsiggribende. Er I godt klar over, hvor mange smukke, skønne, fantastiske sangtekster, der er skrevet gennem tiden?
Javist, jeg har nogle yndlingssange, men når man først begynder at grave i det, så er det jo ganske umuligt at stoppe igen. Da jeg havnede med en "off the top of my head" liste på mere end 50 sange, så opgav jeg mit foretagende. Det ville jo absolut ingen ende tage!
Men snydes er der bestemt ikke nogen, der skal, så et lille citat kan det måske blive til.
Jeg har et yndlings citat; det er så forrygende smukt, at det næsten ikke er til at rumme. Jaja, jeg er mig fuldt ud bevidst, at jeg har et lettere forkvaklet forhold til ord, men hvis man nu kender mig, så vides det også, at jeg ikke bare slynger ord ud, fordi jeg kan. Der ligger af og til lidt tankevirksomhed bag.
Det er heller ikke helt fis og ballade, at jeg med jævne mellemrum bliver kaldt en sprognazist. Jeg er ikke helt stolt af, at ordet "nazist" indgår i en beskrivelse af min kærlighed til ord, men når man betragter det i rette kontekst, så må jeg nok krybe til korset og tilstå, at det er et fuldstændig korrekt prædikat at sætte på mig.
Citatet er gammelt, og første gang, jeg stødte på det, skænkede jeg det ikke synderlig opmærksomhed. Men det er som om, det gennem årene bliver ved med at vende tilbage til mig. Og det vokser på mig. Med alder kommer visdom - er der nogen, der siger - og selvom jeg ikke ret tit føler mig særlig voksen, så vil jeg påstå, at jeg er blevet klogere de seneste 32 år; citatet giver så skøn mening nu. Det er så smukt; det er en fantastisk ideologi; det er sådan, jeg er skruet sammen i kysen; det er sådan at være menneske (mig). Så må man tage de øretæver, det kan give på vejen, og selvom det sjældent virker til at være det hele værd, så håber jeg stadig, at det er det hele værd!
Jeg håber, og jeg tror på det bedste; både i mig selv og i menneskeheden generelt.
Det er bare MIG!
Here goes:
Shakespeare; Hamlet
Javist, jeg har nogle yndlingssange, men når man først begynder at grave i det, så er det jo ganske umuligt at stoppe igen. Da jeg havnede med en "off the top of my head" liste på mere end 50 sange, så opgav jeg mit foretagende. Det ville jo absolut ingen ende tage!
Men snydes er der bestemt ikke nogen, der skal, så et lille citat kan det måske blive til.
Jeg har et yndlings citat; det er så forrygende smukt, at det næsten ikke er til at rumme. Jaja, jeg er mig fuldt ud bevidst, at jeg har et lettere forkvaklet forhold til ord, men hvis man nu kender mig, så vides det også, at jeg ikke bare slynger ord ud, fordi jeg kan. Der ligger af og til lidt tankevirksomhed bag.
Det er heller ikke helt fis og ballade, at jeg med jævne mellemrum bliver kaldt en sprognazist. Jeg er ikke helt stolt af, at ordet "nazist" indgår i en beskrivelse af min kærlighed til ord, men når man betragter det i rette kontekst, så må jeg nok krybe til korset og tilstå, at det er et fuldstændig korrekt prædikat at sætte på mig.
Citatet er gammelt, og første gang, jeg stødte på det, skænkede jeg det ikke synderlig opmærksomhed. Men det er som om, det gennem årene bliver ved med at vende tilbage til mig. Og det vokser på mig. Med alder kommer visdom - er der nogen, der siger - og selvom jeg ikke ret tit føler mig særlig voksen, så vil jeg påstå, at jeg er blevet klogere de seneste 32 år; citatet giver så skøn mening nu. Det er så smukt; det er en fantastisk ideologi; det er sådan, jeg er skruet sammen i kysen; det er sådan at være menneske (mig). Så må man tage de øretæver, det kan give på vejen, og selvom det sjældent virker til at være det hele værd, så håber jeg stadig, at det er det hele værd!
Jeg håber, og jeg tror på det bedste; både i mig selv og i menneskeheden generelt.
Det er bare MIG!
Here goes:
Shakespeare; Hamlet
"Doubt thou the stars are fire,
doubt that the sun doth move,
doubt truth to be a liar,
but never doubt I love."
Smukkere bliver det ikke! Jeg kan næsten tude, blot jeg læser det. Og når jeg engang får råd, skal det tatoveres på hele bagsiden mit aldrende kadaver :o)
torsdag den 20. august 2015
Første skoledag i syv sind...
Skrevet mandag den 10. august mens tøserne var i skole:
Der er bare ikke noget som årets første skoledag! Den er fantastisk og skelsættende på alle mulige og umulige måder.
Jeg har sendt mit ældste monster i 5. klasse og min lille Dictator i 3. klasse, og de er begge så klar, som det overhovedet er muligt, til det nye klassetrin med nye udfordringer.
Morgensamling deltog jeg i dagens anledning i, og ja... Skal vi ikke bare lade den ligge dér og håbe, inspektøren bliver lidt mere inspirerende i løbet af året. Mage til fesen peptalk har jeg sjældent hørt. Nå, lad det nu ligge, din kost, Gitte.
Anywho; jeg var knippel stolt af mig selv i morges, for jeg har planer om ikke at være en vanvittig forælder i år. Jeg har lovet mig selv at opføre mig ordentligt. Bare fordi jeg selv er så f*cking ufejlbarlig (indsæt selv her en passende høj latter som reaktion på min fede løgn), så behøver jeg måske ikke fortælle inspektøren, at jeg synes, han er uinspirerende, vel?
Nix, det gør jeg ikke, så det vil jeg lade være med - så længe som jeg nu kan holde det indenbords. Det er lidt ligesom sprit. På et eller andet tidspunkt får man for meget, og så kommer det retur. Jah, jeg er en freaking brokrøv, men jeg gider ikke rigtig, at mine børn bliver testpersoner for deres lemfældige omgang med undervisningsprincippet.
Jeg giver mig selv indtil det første forældremøde. Til den tid (om en måned) så har jeg nok de første 10 punkter, der er ved at gøre mig vanvittig. Men jeg holder dem inde, det lover jeg mig selv højt og helligt. Jeg pakker dem simpelthen ned i en lille bitte æske, ligesom Pandora, og så lover jeg at opføre mig ordentligt.
The Dictator har fået min absolutte yndlingslærer (desværre kun som vikar), men det gør mig glad, for han er et fantastisk menneske! Virkelig vidunderlig; jeg elsker det! Ham gider jeg at snakke med. Han besidder en sund pædagogik, som man ikke kan læse sig til, og en ganske fornuftig mængde menneskelighed og rummelighed. Jeg er rigtig, rigtig glad, hvilket jeg også fortalte ham, da jeg stødte på ham i eftermiddag.
Det skal være min tilgangsvinkel til dette skoleår.
Then shit happened!!!!
EDITH: Det er nu den 20. august; der er gået 10 dage, siden jeg skrev ovenstående, som jeg ikke har ville poste, for ærlig talt så lyder jeg sgu da som en bindegal kost.
Men ikke desto mindre er der løbet mere vand i åen på de 10 dage. 4 dage kunne jeg holde mig på måtten. 4 dage, så kom jeg til at snakke med nogle forældre, der tænker det samme som jeg. 4 dage, Gitte-pigen, 4 dage... Det er ikke ny rekord, men jeg havde faktisk lige tænkt mig at være en eksemplarisk forælder i år og hellerej dét, kan jeg tilsyneladende finde ud af.
Det er en lille smule op ad bakke... Men sådan er det, og så må jeg forholde mig til det!
På med ja-hatten; noget bliver gjort; nogen bør reagere; det SKAL blive godt!
4 dage, Gitte, 4 dage...
Emsige kælling ;-)
Der er bare ikke noget som årets første skoledag! Den er fantastisk og skelsættende på alle mulige og umulige måder.
Jeg har sendt mit ældste monster i 5. klasse og min lille Dictator i 3. klasse, og de er begge så klar, som det overhovedet er muligt, til det nye klassetrin med nye udfordringer.
Morgensamling deltog jeg i dagens anledning i, og ja... Skal vi ikke bare lade den ligge dér og håbe, inspektøren bliver lidt mere inspirerende i løbet af året. Mage til fesen peptalk har jeg sjældent hørt. Nå, lad det nu ligge, din kost, Gitte.
Anywho; jeg var knippel stolt af mig selv i morges, for jeg har planer om ikke at være en vanvittig forælder i år. Jeg har lovet mig selv at opføre mig ordentligt. Bare fordi jeg selv er så f*cking ufejlbarlig (indsæt selv her en passende høj latter som reaktion på min fede løgn), så behøver jeg måske ikke fortælle inspektøren, at jeg synes, han er uinspirerende, vel?
Nix, det gør jeg ikke, så det vil jeg lade være med - så længe som jeg nu kan holde det indenbords. Det er lidt ligesom sprit. På et eller andet tidspunkt får man for meget, og så kommer det retur. Jah, jeg er en freaking brokrøv, men jeg gider ikke rigtig, at mine børn bliver testpersoner for deres lemfældige omgang med undervisningsprincippet.
Jeg giver mig selv indtil det første forældremøde. Til den tid (om en måned) så har jeg nok de første 10 punkter, der er ved at gøre mig vanvittig. Men jeg holder dem inde, det lover jeg mig selv højt og helligt. Jeg pakker dem simpelthen ned i en lille bitte æske, ligesom Pandora, og så lover jeg at opføre mig ordentligt.
The Dictator har fået min absolutte yndlingslærer (desværre kun som vikar), men det gør mig glad, for han er et fantastisk menneske! Virkelig vidunderlig; jeg elsker det! Ham gider jeg at snakke med. Han besidder en sund pædagogik, som man ikke kan læse sig til, og en ganske fornuftig mængde menneskelighed og rummelighed. Jeg er rigtig, rigtig glad, hvilket jeg også fortalte ham, da jeg stødte på ham i eftermiddag.
Det skal være min tilgangsvinkel til dette skoleår.
Then shit happened!!!!
EDITH: Det er nu den 20. august; der er gået 10 dage, siden jeg skrev ovenstående, som jeg ikke har ville poste, for ærlig talt så lyder jeg sgu da som en bindegal kost.
Men ikke desto mindre er der løbet mere vand i åen på de 10 dage. 4 dage kunne jeg holde mig på måtten. 4 dage, så kom jeg til at snakke med nogle forældre, der tænker det samme som jeg. 4 dage, Gitte-pigen, 4 dage... Det er ikke ny rekord, men jeg havde faktisk lige tænkt mig at være en eksemplarisk forælder i år og hellerej dét, kan jeg tilsyneladende finde ud af.
Det er en lille smule op ad bakke... Men sådan er det, og så må jeg forholde mig til det!
På med ja-hatten; noget bliver gjort; nogen bør reagere; det SKAL blive godt!
4 dage, Gitte, 4 dage...
Emsige kælling ;-)
mandag den 25. maj 2015
Ink love, love ink!
Så var det vist, at jeg engang kom til at bræge noget med et indlæg om mine farvelader, så det må jeg hellere gøre noget alvorligt ved!
Ja... Lad os lige tage den igen: "Jeg skal have en sne-ugle." og sådan nogle sataner er altså hvide, hvilket man ikke kan tatovere, uden det kommer til at ligne lunken morgen-tis med tiden (er min egen, personlige holdning), så derfor finder Tina da lige på noget andet, så jeg stadig kan få en sne-ugle, der ikke er hvid.
Nu er det selvfølgelig en smagssag, men i mine øjne ligner det ikke mindre en sneugle, når den er is-blå.
Nå, tegning klar, tatovør klar, Gitte klar! ACTION!
Først en helvedes masse hygiejniske tiltag såsom at pakke alt og alle ind i film, gummi og plastik. NB: Hvis du ikke ser din tatovør gøre dette, så GÅ DIN VEJ igen!
Så findes der farver, nåle og maskiner, og nu fik jeg godt nok ikke lige et close-up af nålene, men jeg har lånt lidt på internettet ;-)
Sådan ser de ud - relativt harmløse ser de jo ud til at være, hvilket de også er, indtil de kommer i hænderne på en lettere sadistisk tatovør!
Ja, alle de små bøtter på bordet er blæk, som snart bliver prikket ind under huden på mig. De to næste billeder er Tina, som er ved at putte nål i maskineriet :-)
Først lige et lille stemningsbillede fra da øglerne og jeg var til Prison Ink i det gamle fængsel i Horsens i marts 2015 - det var et hyggeligt arrangement, men personligt synes jeg, der var for lidt plads!
Anywho; my passion, my ink! #lovethatinkshit
Jeg har en tatovør. Min helt egen tatovør. Lige så sejt som at have sin egen redaktør, ikk'?
Jeg er blevet tatoveret hos flere forskellige, men så en dag mødte jeg Tina i Borgergade, og nu er hun "min". Jeg kan ikke som sådan sætte en finger på, hvorfor hun er "min", da der er flere ting, der spiller ind. Den forbaskede kemi og selvfølgelig smag og behag.
Jeg synes, hun laver nogle fantastiske designs. Jeg er helt væk i dem! Et hurtigt overslag så har hun for nuværende lavet 33 tatoveringer på mig. Halli-hallo, jeg burde egentlig få et klippekort og hver 10. tattoo gratis ;-)
Nå, men hvad er det så hun kan? Jeg veee' 'et ikk' sådan med bestemthed, men når jeg en lørdag aften skriver "Kan du ikke lave en eller anden Burton-ish dame i fuld figur?" (altså Tim Burton) og hun to dage senere smækker et billede afsted med den skønneste dame i gammeldags mamelukker, korset og skørt-afstiver, så er det ligesom, kemien fungerer. Jamen hun er SÅ herlig! Og nej, I må ikke se hende før hun er kommet på min læg - håber det bliver snart *S*
Det er sådan noget, Tina kan!
En dag havde hun tegnet en baby-drage, som desvære blev solgt for næsen af mig, men så fik jeg da bare tegnet en anden og anderledes én ;-)
Mig: "Hun skal hedde Norberta, sidde i en halv æggeskal, der skal i sløjfe i "håret" og så skal der være noget lilla og noget lyserødt."
Ding-dong, dagen efter får jeg en tegning af "Norberta" og et par dage senere sidder hun på min arm!
Cornelia siger, at det er min allerflotteste tatovering, og på et eller andet tidspunkt, skal jeg også have lavet en "Norbert" - men tiden må vise hvordan en sådan ser ud ;-)
Forresten; jeg tror nok, billederne bliver større, hvis I klikker på dem, og så er det nemmere at se alle de skønne detaljer.
For ikke så frygtelig længe siden, blev jeg udsyret med Hedvig, og så var det, jeg tænkte, om der måske var nogle blæk-jomfruer ude i det ganske danske land, der kunne tænke sig at se/høre lidt mere om, hvordan pokker sådan noget InkShit egentlig foregår.
Når man tænker på alle de mærkelige ting, jeg i tidens løb har Googlet, så skulle det undre mig, om der ikke var et par stykker, der har Googlet, hvordan det egentlig foregår, når man bliver tatoveret. Jeg starter gerne med at dele lidt af min Google-historik:
- Robert Downey Jr.
- Palindrom
- Shakespeare
- YouSee dækningskort
- SAMCRO
- Nemesis
- Kim Larsen - Flyvere i natten
- Legoland
- Hamlet
Og det er altså bare indenfor de seneste par døgn. Så har jeg selvfølgelig også Googlet sjovere ting, men de ville være ret tåbelige at indrømme her på åbent internet, så dem holder jeg lige for mig selv ;-)
Nå, lad os snuppe en guidet tour rundt i mit tatoveringsunivers med Tina og Hedvig.
Mig: "Jeg skal vist have en sne-ugle på højre overarm engang...!"
Tina: "Orv ja, det kunne være super fedt!"
14 dage senere dukker denne tegning op i min messenger-indbakke:
Nu er det selvfølgelig en smagssag, men i mine øjne ligner det ikke mindre en sneugle, når den er is-blå.
Nå, tegning klar, tatovør klar, Gitte klar! ACTION!
Først en helvedes masse hygiejniske tiltag såsom at pakke alt og alle ind i film, gummi og plastik. NB: Hvis du ikke ser din tatovør gøre dette, så GÅ DIN VEJ igen!
Så findes der farver, nåle og maskiner, og nu fik jeg godt nok ikke lige et close-up af nålene, men jeg har lånt lidt på internettet ;-)
Sådan ser de ud - relativt harmløse ser de jo ud til at være, hvilket de også er, indtil de kommer i hænderne på en lettere sadistisk tatovør!
Og for lige at skrue lidt op for det teatralske drama, så ser sådan en fætter altså således ud tæt på - med divergerende antal nåle. Personligt har jeg en hade-nål, og det ved Tina godt, så de bliver brugt så lidt som muligt, og det er den tynde nål. Det lyder fuldstændig omvendt, og jeg aner ikke, om jeg er den eneste, der har de sådan, men jeg hader hader HADER virkelig den tynde nål!
Den originale tegning så I ovenfor. Når den er tegnet, skal den da lige tegnes endnu engang med et stykke kalkerpapir under, så stregerne kan sidde fast på mig. Så bliver man smurt ind i sådan noget meget tynd creme, og tegningen bliver klasket på og - hopla - det var så den nemme del (altså for mig).
Hertil vil jeg lige advare om, at ikke alle tatovører har fatter budskabet! Jeg har én enkelt tatovering (og der var det hele stadig meget nyt for mig, så jeg er lovligt undskyldt, jeg vidste ikke bedre), der ikke sidder som den bør og skal; og det er bare pis-hamrende ærgerligt!
Efter tegningen er sat på huden, er der sådan set ikke så meget andet at gøre end at græde! Altså hvis man synes, det gør ondt - der er ingen tvang ;-)
Jeg har én gang været ved at dratte rundt, og det var da jeg som 18-årig fik min første tatovering på ryggen. På en skala fra 0 til 10 syntes jeg det gjorde ondt af Helvede-47.000-millioner-jeg-bider-snart-en-finger-af-mig-selv-skala-ondt til! PISSE ONDT! Og siden da, er jeg ikke tatoveret på ryggen og bliver det formodentligt heller aldrig ;-) Måske lige indtil jeg skal have et Shakespeare-citat, men den skal nok laves over ti gange så!!
Og så har jeg én enkelt gang været meget MEGET tæt på at gå, fordi det simpelthen gjorde så pishamrende smertefuldt ondt, at jeg næsten ikke kunne styre mine reflekser, som spjættede til højre og venstre, og det var, da jeg blev tatoveret på foden. Det var for pokker bare sådan en lille fims, der tog 20 minutter at lave, men damn hvor var jeg klar til at gå efter de første 3 minutter. Smerte!!
Jeg er en pyllerrøv, det er jeg mig fuldt ud bevidst, og jeg piver da lidt hver gang, jeg bliver tatoveret, det er ikke nogen hemmelighed; men nu bliver blækket jo heller ikke slikket på af 14 killinger, vel ;-) Og taget i betragtning at jeg er denne enorme pyllerrøv, så er det da ærlig talt ret godt klaret, at jeg har lige omkring 50 tatoveringer. Det må snart udløse en gratis, ikk'? ;-)
Nå, men Hedvig-darlin' blev tegnet op og farvelagt med de skønneste og fineste detaljer :-) Og ja, Tina er en detalje-nørd, hvilket jeg fortæller hende ved enhver given lejlighed, men det er jo også det, der gør hendes kunst så fantastisk!
Jeg kan kun anbefale at besøge Tina, hvis man en dag skulle få lyst til at få lidt blæk under huden. Det er herligt og festligt og sindssygt vanedannende; så er det sagt!
Tusind tak for alle de tatoveringer, du indtil videre har lavet på mig, Tina :-)
I just love that ink shit!
tirsdag den 14. april 2015
Heeeeeeere's Johnny!
Jeg har forsømt min blog, og jeg skammer mig noget så vederstyggeligt.
Men nu skal det være, nu skal der blogges igen om alt muligt og umuligt navlefnuller - weeeeee - gen-velkommen til min navle, eller hvad man nu siger ;-)
Tirsdag... Har lige brugt en time på at skrive en lang, lettere kritisk mail til skoleinspektøren - igen - mens jeg stener Scatman John; The Scatman. Var flere gange ved at skrive:
"Ski bi di bi di do bap do
Do bam do"
Men nu skal det være, nu skal der blogges igen om alt muligt og umuligt navlefnuller - weeeeee - gen-velkommen til min navle, eller hvad man nu siger ;-)
Tirsdag... Har lige brugt en time på at skrive en lang, lettere kritisk mail til skoleinspektøren - igen - mens jeg stener Scatman John; The Scatman. Var flere gange ved at skrive:
"Ski bi di bi di do bap do
Do bam do"
til inspektøren, men jeg er ret sikker på, han ikke ville have sat særlig stor pris på mit musikalske indspark i den halvsure mail. Så nu venter jeg spændt på, hvornår jeg bliver "inviteret" til at stå skoleret på hans kontor, mens jeg får at vide, at nu skal jeg snart holde min kæft og rette ind!
Men jeg kan jo også bare stille mig op og brøle et eller andet Nietzsche-agtigt så som "GUD ER DØD!" og håbe på, at det er nok til han ikke gider besvære sig med at skændes mere med mig *LOL*
Nå, men en af dagene kommer der et super spændende indlæg om tatoveringer :-) JA FOR HELVEDE! Det bliver godt :-) Så er I tvangsindlagte til at glo på min tattoo-transportable-art og høre alle mine tanker omkring mine kunstværker - nøj hvor jeg glæder mig! Ahr, alle mine tanker var måske også lidt højt at stile, men I får i hvert fald nogen af dem ;-) Og så lige et lille indblik i de kommende tusser, som jeg håber på at få snarest muligt :-)
Fiat-mobilen har fået nye sutter, fredag står den på klassefest i Nellys klasse og i morgen er det skole/hjem-samtale i Mathilde Mys klasse - I love life!
Abonner på:
Opslag (Atom)