torsdag den 20. august 2015

Første skoledag i syv sind...

Skrevet mandag den 10. august mens tøserne var i skole:

Der er bare ikke noget som årets første skoledag! Den er fantastisk og skelsættende på alle mulige og umulige måder.

Jeg har sendt mit ældste monster i 5. klasse og min lille Dictator i 3. klasse, og de er begge så klar, som det overhovedet er muligt, til det nye klassetrin med nye udfordringer.

Morgensamling deltog jeg i dagens anledning i, og ja... Skal vi ikke bare lade den ligge dér og håbe, inspektøren bliver lidt mere inspirerende i løbet af året. Mage til fesen peptalk har jeg sjældent hørt. Nå, lad det nu ligge, din kost, Gitte.

Anywho; jeg var knippel stolt af mig selv i morges, for jeg har planer om ikke at være en vanvittig forælder i år. Jeg har lovet mig selv at opføre mig ordentligt. Bare fordi jeg selv er så f*cking ufejlbarlig (indsæt selv her en passende høj latter som reaktion på min fede løgn), så behøver jeg måske ikke fortælle inspektøren, at jeg synes, han er uinspirerende, vel?

Nix, det gør jeg ikke, så det vil jeg lade være med - så længe som jeg nu kan holde det indenbords. Det er lidt ligesom sprit. På et eller andet tidspunkt får man for meget, og så kommer det retur. Jah, jeg er en freaking brokrøv, men jeg gider ikke rigtig, at mine børn bliver testpersoner for deres lemfældige omgang med undervisningsprincippet.

Jeg giver mig selv indtil det første forældremøde. Til den tid (om en måned) så har jeg nok de første 10 punkter, der er ved at gøre mig vanvittig. Men jeg holder dem inde, det lover jeg mig selv højt og helligt. Jeg pakker dem simpelthen ned i en lille bitte æske, ligesom Pandora, og så lover jeg at opføre mig ordentligt.

The Dictator har fået min absolutte yndlingslærer (desværre kun som vikar), men det gør mig glad, for han er et fantastisk menneske! Virkelig vidunderlig; jeg elsker det! Ham gider jeg at snakke med. Han besidder en sund pædagogik, som man ikke kan læse sig til, og en ganske fornuftig mængde menneskelighed og rummelighed. Jeg er rigtig, rigtig glad, hvilket jeg også fortalte ham, da jeg stødte på ham i eftermiddag.

Det skal være min tilgangsvinkel til dette skoleår.

Then shit happened!!!!

EDITH: Det er nu den 20. august; der er gået 10 dage, siden jeg skrev ovenstående, som jeg ikke har ville poste, for ærlig talt så lyder jeg sgu da som en bindegal kost.

Men ikke desto mindre er der løbet mere vand i åen på de 10 dage. 4 dage kunne jeg holde mig på måtten. 4 dage, så kom jeg til at snakke med nogle forældre, der tænker det samme som jeg. 4 dage, Gitte-pigen, 4 dage... Det er ikke ny rekord, men jeg havde faktisk lige tænkt mig at være en eksemplarisk forælder i år og hellerej dét, kan jeg tilsyneladende finde ud af.

Det er en lille smule op ad bakke... Men sådan er det, og så må jeg forholde mig til det!

På med ja-hatten; noget bliver gjort; nogen bør reagere; det SKAL blive godt!

4 dage, Gitte, 4 dage...

Emsige kælling ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar