...er der på vej!
Jamen jeg kan slet ikke være i min egen krop, når jeg bliver så hysterisk, og så er jeg sgu nødt til at skrive det et eller andet sted, og det bliver sjovt (tøhø) nok lige her.
Jeg er hysterisk med mine børns skolegang, det ved jeg godt! Jeg er mig det faktisk pinligt bevidst, men jeg har prøvet at gøre noget ved det, og trods utallige meditationstimer, så hjælper det ikke rigtigt. Jeg må lære at cope og få det bedste ud af mine momentane eksplosioner.
Men jeg har lige nu en irritation så stor, at jeg er lige ved at implodere.
The Dictators knap så geniale lærer har fået en påhitsomhed, vil hun nok selv betegne den som, som jeg ikke under nogen omstændigheder har tænkt mig at følge; så er det store spørgsmål bare, om jeg skal bjæffe eller holde kæft?
Der er forældremøde i næste uge, så jeg tror lige, jeg venter, til det er overstået, før jeg giver mig til at bjæffe alt for højt. Indtil da lader jeg vist bare som om, jeg ikke har opdaget ordren - kan man ikke godt det? Nu er jeg jo ikke den hurtigste knallert på havnen(!), så det kunne i teorien godt være forbigået mit ellers så skarpsindige falkeblik, ikke?
Ja for Fanden, det er dét, jeg gør. Spiller dum! Eller er dum? Bare dum! Uintelligent! Dåååååm!
Sådan forsvandt min irritation som dug for solen; it's so funny because it's not true :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar