tirsdag den 4. februar 2014

We meet again...

...tandlæge Bent med de hysterisk hvide tænder!

Det er altid en fornøjelse; dog er der ingen regler uden udtagelser, og om et par timer, når jeg igen kan mærke højre side af hveden, så kommer jeg nok på andre tanker!

Men så stod jeg inde hos tandlæge Bent, bedøvet i hele højre side af kæften, og bad om en regning. Regningen jeg fik, og jeg fik bjæffet "afbetalingsordning?" til den rare sekretær. 1. rate ville jeg dog gerne betale i dag, og jeg gik ombord i min taske for at finde min pung...

Her vil jeg gerne lige påpege, at det ikke er for sjov, min taske normalt går under betegnelsen "det sorte hul". Det har en stor snert af sandhed i sig for alt, der bliver proppet i, har det med at: a) forsvinde sporløst; b) forsvinde men dog efterlade spor og trods spor, er genstanden stadig umulig at lokalisere.

Som nu den kuglepen, jeg var sikker på, jeg havde deri. Den valgte at kombinere mulighederne a) og b) og først forsvinde men efter nogle uger, dukkede der en GIGA blæk-klat op på bagsiden af tasken; AHA, den ER der et sted ;-) Jeg har endnu ikke fundet den, men alligeveller...

Anyhow, det var tandlæge Bent, vi kom fra. Jeg stod altså der og ledte efter min pung, som tilsyneladende havde taget flugten i "det sorte hul", men jeg havde jo en time tidligere brugt mit dankort i parkeringskælderen, så jeg vidste, den var der et sted. Så var der ikke stort andet at gøre end at tømme "det sorte hul" midt i tandlæge Bents forhal.

Op kom følgende:
- gamle bonner
- tampax
- hårbørste
- en pose lakridser
- et par underbukser i børnestørrelse
- en tættekam
- en brik fra et træ-puslespil
- en strømpe
- brugt tyggegummi pakket ind i en serviet
- bilnøgle
- husnøgle
- et målebånd
- en sanex rulle-deo
- 40 hårspænder/elastikker/klemmer
- tomme tyggegummipakker

Tadaaaa, der dukkede min pung op, men ovennævnte kuglepen fandt jeg dog ikke. Mystisk...

Så var det, jeg kom til at tænke på dette, som jeg læste engang hos en medblogger på Where's The F*#cking Mommy Manual


Det er jo lige præcis dét, jeg mener :-) Sådan er det bare!

Og det allerbedste er, at tandlægesekretær-damen sagde "Gud hvor er jeg glad for at se, at andre også har tasken fyldt op med skrammel, som man sjældent får tømt ud i!"

Jeg tror lige, jeg reddede hendes dag dér :-)

En Hopla-nål til mig nu, tak :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar