Hvaffor-genet

Jeg har under begge mine graviditeter, gjort mig rigtig mange tanker af mere eller mindre nyttig karakter; ved nærmere eftertanke var der nok flest af de direkte nytteløse tanker, som det alligevel er umuligt at gøre noget ved.

Jeg har blandt andet spekuleret rigtig meget over hvem af forældrene, de ville komme til at ligne. Både af sind og skind. Jeg synes bare, det er enormt sjovt, når man kan se, hvor børn "kommer fra".

"Bare de ikke arver mit temperament."
"Bare de ikke arver mit syn og får brug for briller."
"Bare de arver min næse."
"Bare de arver min lærevillighed."
"Bare de arver mine boglige evner."

Men skulle de nu risikere at arve mit temperament eller dårlige syn, går det jo nok også; jeg har da klaret mig med det, så der er håb forude.... Lige indtil følgende tanke: "Fuck, de arver sgu nok også noget fra mine forældre og længere ude; dobbelt fuck, de arver sgu nok også noget fra SVIGERFAMILIEN...."

Og det gjorde de sgu!

Men sjovt nok passer det, der kan give mig krummede tær og ondt i ørerne fra begge familier, rigtig godt ind i mine børns personlighed. Helt tosset var det nok alligevel ikke...

Og dog; The Dictator har jo godt nok sin mors (og sin oldemors) temperamant. Og Mini Darwin har arvet sin mors evindelige spørgetrang og store skepsis for livets og Jordens opståen.

Ikke mindst har de arvet deres mors "Hvaffor-gen"

Mathilde (råbende): "Ej mor, Cornelia sidder foran fjernsynet, jeg kan ikke se noget!!!!"
Mor: "Cornelia, er du sød at flytte dig lidt?"
Cornelia: "Hvaffor?"
Mor: "Fordi Mathilde ikke kan se noget."
Cornelia: "Hvaffor ikke?"
Mor: "Ja fordi du sidder foran fjernsynet."
Cornelia: "Hvaffor?"
Mor: "Spørger du mig, hvorfor du sidder foran fjernsynet?"
Cornelia: "Hehe, nåååhr nej."

Virker det lidt, som om det er en vane for hende at sige "hvaffor?" eller er det bare mig, det ser sådan ud for?

Mor: "Husk lige at rede hår inden vi kører, piger."
Mathilde: "Hvaffor?"
Mor: "Fordi det er filtret."
Mathilde: "Hvaffor?"
Mor: "Tja, har du sovet vildt i nat og tåget rundt som en lille trold under dynen?"
Mathilde: "Ej mor, hvorfor skulle jeg gøre det?"

Og lige pludselig er det MIG, der har et forklaringsproblem?!?!?!

Hvad sker der lige for det der "hvaffor-gen"? Men på den anden side, det kan jeg nok takke mit eget genetiske arvemateriale for, for der er ingen tvivl om, de har det fra min side; jeg gør det nemlig også :o)

Skal jeg se lidt positivt på det, tror jeg, det gavner deres sprog, for de bliver vildt gode til at forklare og beskrive ting, når jeg gør det samme!