Vi har fået udestuen totalt shinet op, den er piv lækker, og der er bare så hyggeligt derude igen; så i dag har Mathilde og jeg flyttet lidt rundt på møblementet, og jeg er så småt i overvejelser omkring det kommende spisebord derude. Jeg har også et gammelt sofabord derude; et fyrtræs sofabord som i den tid, jeg har haft små børn, er blevet udsat for a.l.t. hvorfor den er pænt medtaget af det hårde liv som sofabord i en småbørnsfamilie.
Da vi var færdige med det, gav jeg mig til at vaske/skure det forsømte sofabord efter alle kunstens regler og under den gennemgribende operation, kom Cornelia for at stikke sin lille nysgerrige næse i det.
Cornelia: "Mor, hvad laver du?"
Mor: "Vasker sofabordet af fordi det er møgbeskidt med tush, lim, papmache, kuglepen og alt muligt andet. Så det må vi hellere få vasket af, når det nu skal stå i vores fine udestue."
Cornelia: "Det ville godt nok være smart, hvis det gik af af sig selv..."
Mor: "Jaaaah, det ville det."
Cornelia: "Men det er der jo ikke rigtig noget, der gør... Måske lige bortset fra snegle... De ville nok gå af af sig selv!"
Mja - ved ikke lige hvor hun fandt koblingen emnerne imellem, men hun har da fat i noget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar