Jeg synes selv, jeg er yderst ærlig i min blog og jævnligt så ærlig, at det giver nogle mærkelige reaktioner - men sådan er det jo nok bare at blotlægge sit liv på den måde; jeg skal bare lige vænne mig til det. Grunden til denne ærlighed er egentlig bare, at jeg ville have givet min højre arm for en lille smule ærlighed fra mine medmennesker, da jeg havde små børn, da jeg blev skilt og når jeg til stadighed kæmper en brav kamp for at skabe et tåleligt forhold til xman. For ærlig talt tror jeg ikke på, at der ikke er andre, der har prøvet noget lignende, og så ville det have været guld værd at have én at søge råd og støtte hos. Det har der imidlertid ikke været og med fare for at lyde fordømmende, så har jeg en tese om, at det for mange mennesker er mere vigtigt at holde facaden end at blotte sin sårbarhed når livet stinker!
Da jeg jo absolut lider af en meget specifik lidelse kaldet: "Jeg-er-skabt-til-store-ting-så-nu-skal-jeg-være-Jeanne-d'Arc-wannabe-og-vise-vejen-for-dem-der-ligesom-jeg-har-været-følelses-mæssigt-på-røven!" og selvom det ikke lige er Hundredeårskrigen jeg skal lede, så vil jeg gerne slås lidt for at få lidt mere ærlighed i verden. Slås lidt for at det ikke er et tegn på svaghed at vise sin grimme, hævngerrige, sårbare side når man bliver godt og grundigt snydt og bedraget af mennesker man, som i mit tilfælde, elskede højere end livet selv.
Det jeg gerne vil frem til er, at al denne herlige ærligehed også har gjort, at jeg har skrevet om hvor pisse-piv-pax hårdt det kan være, at være mor på fuld tid 24/7/365 og når man er det, er man ligesom nødt til at kunne klare alt.
Det har jeg fået en rigtig flot illustration på - og jeg er stolt over at min læser, som jeg har fået den af, har associeret den med min blog!
Al respekt til alle de mødre, der som Steen siger det "har fået lov at blive mor" fordi de kan ordne alting. Og selvom det kan være rigtig hårdt, ville jeg ikke bytte det for noget andet i verden - jeg vil bare gerne have lov til at fortælle, når jeg synes det er rigtig hårdt; måske vi endda kan lære af hinanden, hvis vi tør være ærlige?
Du kan godt støtte dig op af mig - om ikke andet virtuelt - for jeg står om nogen med begge ben i samme slags jord.
SvarSletMåske har vi et et lidt mere tåleligt forhold til børnenes far. Men ikke desto mindre er jeg presset og fyldt med samme drømme og ønsker for mig selv og mine unger, som de fleste andre.
So I hear you.