Eksperimenter...

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om mine forælderegenskaber for tiden - men jeg er ret sikker på, jeg har gjort i hvert fald en lille smule rigtigt de forgangne 10 år! Men nok ikke det hele... Og når min yngste My siger underlige ting, så kommer jeg rigtig meget i tvivl ;o)

Som i dag da hun sad i sin egen lille osteklokke ved spisebordet og nørdede med glimmer og maling:

Stille og hviskende kom der følgende fra hende: "Nøøøøj, lad mig nu se, hvad der sker med dette eksperiement. Måske det udvikler sig, måske ikke - det er aaaaaaaldrig til at videeeeeee... Men spændende bliver det...."

Bør jeg være bekymret? Lidt, måske! Min egen lille Dr. Frankenstein :o)

Jeg bliver aldrig...

...voksen!

I dag:

Mor: "Mathilde er du sød at skynde dig under dynen, klokken er dælme allerede over ni...?"

Mathilde: "Ej hvaaaad, mormor må da være oppe til klokken ti?!?"

Mor: "Ja, men mormor er også en voksen dame, der er forskellen."

Mathilde: "Nå... Jamen her er der jo ingen voksne, så kan vi bare gøre, som vi vil!"

Mor: "............."

*Vi lader den lige hænge lidt*

Godnat og god ferie fra de tre antivoksne damer i Dukkehuset ;-)

Er så megen ros overhovedet lovligt?

Det er noget, jeg har spurgt mig selv om i eftermiddag. Jeg har været til skole/hjem samtale med yngstebarnet; the Dictator, som er min lille bogorm.

Der var sat 20 minutter af til samtalen, vi brugte 8...

Ros, ros, ros, ros, rosrosrosrosros, ros, ros og til sidst lidt mere ros. 

Det er sgu da lige til at holde til at høre på som mor ;-)

Eneste kritiske bemærkning; barnet skal øve sig lidt mere i at skrive pænt! Det ligner virkelig også lort, når hun skriver hurtigt, så fuld opbakning herfra - ellers var der ikke andet end ros. Og så overdriver jeg endda ikke engang...

Hvor er det skønt at være så privilegeret at have så skønne børn :-)

Rigtig fantastisk onsdag aften til alle jer dejlige mennesker :-)

Og jeg, som troede,... Part II

...at jeg var en irriterende forælder. Det er jeg stadig ikke.

For fire uger siden var jeg til forældremøde i indskolingen, hvor Cornelia hører til. For to uger siden var jeg så til forældremøde på mellemtrinnet, hvor Mathilde hører til. Lad mig endnu engang med en blanding af frygt og foragt i stemmen sige, at jeg bestemt ikke hører til blandt de mest kværulerende!

Jeg troede faktisk, at jeg var træls, når jeg skrev til inspektøren for at få en pædagogisk faglig forklaring på, at mine børn ikke fik tid til at spise i første pause.
Jeg troede, jeg var træls, når jeg skrev til inspektøren og forlangte en faglig forklaring på, hvad det såkaldte "træningsmatematik" gik ud på.
Jeg troede, jeg var træls, når jeg skrev til inspektøren og forlangte et velargumenteret svar på, hvorfor mine børn ikke måtte medbringe en brikjuice i madpakken, når selv samme kunne erhverves i skoleboden.

Jeg var ikke træls. Jeg tror faktisk, at inspektøren kan lide mig meget bedre nu, for der er trods alt (af og til) en smule fornuft i de ting, der vælter ud af munden på mig ;-) Det vil være synd at sige, at der er ret meget fornuft i de ord, der fandt vej ud af munden på nogle af andre forældre.

For slet ikke at snakke om pinligheds-faktoren; den er vi lige nødt til at vende også.

Hvordan kan nogle mennesker finde det acceptabelt at bræge ud over en forsamling "Er dét der med at undervise da fuldstændig nyt for jer?". AAAAAARHMEN HVAD FANDEN?
Og for det ikke skal være helt løgn, så kom der efterfølgende denne sætning "Det er vel heller ikke nye børn, der kommer hver dag, så det er vel slet ikke nyt?"

For mig at se siger det langt mere om dén forælder, der fyrede sætningerne af, end om lærerne og deres måde at implementere den nye skolereform på.

Hvis ikke jeg havde været så skide vred, så havde jeg sgu brølet tilbage "Nej, og det er vel for fanden heller ikke nyt for dig at være mor, så hvad med om du tog dit forælderansvar alvorligt i stedet for at skælde ud på skolen?"

Men det tør jeg ikke....

Jeg så ikke, hvad det var for en mor, der mente at offentlig nedgørelse af lærerpersonalet var ganske på sin plads, og jeg er heller ikke interesseret i at vide, hvem det var. Personligt synes jeg bare, det var respektløst og usmageligt!

Jeg synes, vi alle burde overveje vores angreb på andre mennesker i offentligt skue, før vi lukker munden op!

Mor, må jeg gerne...?

Sådan er mangt en sætning begyndt i Dukkehuset; og jeg elsker det hver eneste gang :-)

Dels fordi jeg tænker, det er skønt, at de tør spørge mig om hvad-som-helst og dels fordi det er lækkert, at de trods alt respekterer et nej, som der er risiko for at få i det øjeblik, man vælger at spørge!

Med fare for at lyde selvfed så har jeg nok gjort et eller andet rigtigt ;-)

Anywho; i dag blev jeg ringet op af skøntastiske Mathilde, mens hun var i skole:

"Mor, må jeg gerne blive heroppe på skole og hænge ud med mine venner, når vi har fået fri?"

Hænger man ud, når man er 10 år?

Hvor blev tiden lige af?

Men hvor er det dejligt, at hun alligevel ringer ;-)

Og jeg, som troede,...

...at jeg er en træls forælder! Ja tak, ét enkelt forældremøde og så skal jeg ellers nok lige love for, at jeg er VAND ved siden af så mange andre forældre. Jeg er ærlig talt helt vildt skuffet! Jeg mener bare, at kan jeg ikke finde ud af andet, så kan jeg sgu da altid være den største belastning for mine omgivelser; men det kan jeg åbenbart heller ikke finde ud af længere.

Det er godt nok ned ad bakke; et eller andet må jeg da være kapabel til...

Men jeg fik langt om længe et svar fra inspektøren. Dog ikke lige et svar på mine spørgsmål, men han forsøgte da at svare på ét eller andet. Javel... Vi gentager successen(?) om 13 dage igen og ser, om jeg bliver klogere næste gang.

Hvorom alting er, så skal jeg snart til at skrive på bog nummer to. Altså jeg er sådan set begyndt, og jeg har rigeligt med materiale til at få skrevet en hel masse om mit rodede liv som den mest fantastiske mor i hele verden og den mest devil-ish eks-kone ;-)

I love being devil-ish ;-)

Skøn torsdag til alle jer dejlige mennesker :-)

10 år...

...fylder min "lille" bøf i dag, den 19. august. Min lille, bitte førstefødte. Jamen jeg synes jo, at hun lige er kommet til verden; det synes jeg godt nok hver gang, ét af mine børn har fødselsdag, men det bliver det ikke mindre vildt af.

Min lille Mathilde:

2 døgn gammel snupper hun lige en lur med sin mor på Horsens sygehus.

14 dage gammel, lille, tyk, på nippet til et smil og meget mæt.

Og nu er hun bare kæmpe "stor". Voksen-ish. Teenage-ish. Uha, hvor tiden altså går; hurtigt; og det er ikke altid nemt at følge med, men det gør heller ikke så meget, når bare hun er glad og tilfreds, så er hendes mor også :-)

Den 19. august er der ikke rigtig sket noget sindsoprivende i historien, men hun deler nu fødselsdag med nogle temmelig seje personligheder; Coco Chanel, Bill Clinton (jaja, JEG synes, han er sej), John Stamos og Malcolm Forbes, så det er nok ikke en helt fjollet dag at være født :-)

Stort tillykke til min store skat!

Hele vejen til Månen og tilbage...