Mor, må jeg gerne...?

Sådan er mangt en sætning begyndt i Dukkehuset; og jeg elsker det hver eneste gang :-)

Dels fordi jeg tænker, det er skønt, at de tør spørge mig om hvad-som-helst og dels fordi det er lækkert, at de trods alt respekterer et nej, som der er risiko for at få i det øjeblik, man vælger at spørge!

Med fare for at lyde selvfed så har jeg nok gjort et eller andet rigtigt ;-)

Anywho; i dag blev jeg ringet op af skøntastiske Mathilde, mens hun var i skole:

"Mor, må jeg gerne blive heroppe på skole og hænge ud med mine venner, når vi har fået fri?"

Hænger man ud, når man er 10 år?

Hvor blev tiden lige af?

Men hvor er det dejligt, at hun alligevel ringer ;-)