Så er det tid igen...

...til skole/hjem-samtaler.

Glæder jeg mig? Mjo, det gør jeg da faktisk. Der er ikke sket en skid siden sidst; Mathilde er stadig et fantastisk barn, og der er sgu ikke rigtig nogen slinger i valsen dér!

Men nu er det så, at jeg ved nærmere gennemgang af mine digitale papirbunker undrer mig over, at jeg ikke har fået en elevplan for Mathilde siden hun gik i 1. klasse. Æh, er det bare mig, eller er det ikke to år siden, det var aktuelt?

Be' om en opdateret? Bebeeee? Pretty please?

Men det får jeg vel næppe i løbet af dagen i morgen - de tager den nok på rutinen ;-)

På mandag skal jeg til skole/hjem-samtale i Cornelias klasse, og jeg forventer, at det bliver et blogindlæg værdigt! Det er en lang og indviklet historie, men de har en klasselærer, der bestemt er med til at give lærerne et dårligt ry og rygte!

Jeg har efterhånden en liste på 8 kritiske punkter, hvor hun virkelig skal arbejde for sin løn for at retfærdiggøre sin diktatoriske metoder... Og kan hun ikke dét, så bliver jeg fast inventar i hendes undervisningslektioner. Det bliver interessant!

Summasummarum, det er skide sjovt at være mor, og når man på sidelinjen også skal bekrige en diktatorisk lærer, så sætter det virkelig nogle interessante krav til mine tale-færdigheder. Heldigvis er jeg argumenternes mester, så det kunne være virkelig sjovt at være en flue på væggen i den samtale!

Spændende, spændende....