Jeg lovede i går at skrive en undskyldning, fordi jeg bander og svovler som en havnearbejder - eller er det diskriminerende at skrive? Ligesom grønlænderpromille, bøllebank, luderundertøj og rockertæv? I så fald undskyld til havnearbejderne, grønlænderne, bøllerne, luderne og rockerne også.
Jeg taler bare sådan, og jeg kan sgu ikke rigtig gøre noget ved det...eller...jo, det kunne jeg måske godt, hvis jeg gad; men det gider jeg vist ikke. Det er et spørgsmål om vilje frem for evne, også sådan er det bare! Det er ikke fordi, jeg ikke evner det, men jeg vil ikke ændre det. Slut, punktum, basta, finito!
Jeg er ikke opdraget med eder og forbandelser; jeg tror ikke, jeg nogensinde har hørt min mor bande, og min far har jeg måske hørt tre bandeord fra i mine efterhånden 30 år på denne planet. Hvorfor bander jeg så? Fordi jeg synes, det understreget mine pointer bedre, end kammertonen gør; og så synes jeg ikke, vi skal være så sprogforskrækkede.
Jeg ved godt, at det ikke altid lyder pænt, men hvorfor skal ting lyde pænt, når jeg er skide sur? Det hænger jo ikke sammen... Så kan jeg lige så godt få det ud af systemet.
Nå, men det var så dén undskyldning. Jeg beklager, hvis det støder nogen, for det er faktisk ikke min hensigt.
Så må jeg hellere sige undskyld til skoleinspektøren også. Undskyld fordi jeg er sådan en emsig trunte, der ikke fatter, hvad fanden du skriver. Kan jeg være bekendt at hænge dig ud? Nej, det kan jeg ikke, men det var altså noget fordrukken sludder, du fik skrevet...
Nu har jeg taget min pæne personlighed på og skrevet en mail, der ligefrem lyder flink, og hvor jeg pænt og ordentligt pointerer, at jeg er snot dum og ikke fatter en bjælde af det, han skriver. Jeg håber, han svarer snart, for det er virkelig et irritationsmoment for mig!
Part II kommer, når den ellers venlige inspektør svarer mig - weeeee - sikke et scoop at se frem til, hva' ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar