søndag den 6. januar 2013

Hvorfor blogge?

En dag i Go' Morgen DK blev der snakket om blogs; hvilke er værd at læse osv. Det var der selvfølgelig en blog-ekspert, der skulle udtale sig om. Som noget af det første sagde hun, at bloggere (= moi), som kun blogger om sit privatliv (igen = moi), skulle tage sig sammen og blogge om noget ordentligt og ikke kun om sin egen navle.

Jeg kunne godt mærke, at den sætning provokerede mig. Uanset hvor egoistisk det måtte være at blogge om sit eget navlefnuller (og er det ikke bedre end at blogge om andres navlefnuller?), så er det vel årsagen til bloggens opståen, der afgør, hvad bloggeren vælger at blogge om?

Jeg blogger for at have et sted at pive lidt over livets uretfærdigheder som mor, og fordi jeg synes mine børn er så fald-sammen-af-mavekrampegrin-sjove, at andre også skal have det privilegium at høre om deres eskapader. Det må da kategoriseres som navlefnuller-blogning af værste skuffe, men når det netop er dét, der er vigtigt for mig, kan det så være forkert? Og hvis andre kan få et lille grin med på vejen, behøver en blog så være opskriften på hvordan man skyder papegøjen? Eller opfinder det varme vand? Det synes jeg faktisk ikke, for det er betydningsfuldt for MIG at skrive, som jeg gør. Så kan folk jo læse det eller lade være, men at sige det ikke er noget værd, er da noget forkvaklet sludder...

Og så kom jeg af med mine bitcherier! Applaus til Gitte nu; tak. Gladsaxe Pigegarde har jeg jo været helt enormt uheldig med. De salutter (er det overhovedet et verbum?) i hvert fald ikke, når jeg har brug for det, så nu må de skiftes ud med et trefoldig leve og en applaus fra Frimurerne i afdeling Horsens... Eller nåwet :-)

1 kommentar:

  1. Suk, så er jeg nok os sendt hjem.

    Men hende der "eksperten" hun kan da få en r*v og trut i. Men ja, der er jo os vildt meget indhold i at sidde og læse om folks sindssyge indkøb af vanvittigt dyrt tøj, som de tilsyneladende køber HVER dag.
    LAD OS FÅ NOGET MERE AF DET. OVERFLADISKHED, Jo tak.

    Ja, Gitte Gladsaxe Pigegarde herfra, tror sug det er blodsukkeret der driller. Må hellere bestille en pizza...

    SvarSlet