Det er SÅ skønt at have børn :-)
Især når de sender sådanne beskeder, selvom der kun er et værelse imellem os :-)
P.S. Klik på billedet, så bliver det større...
onsdag den 19. marts 2014
torsdag den 13. marts 2014
Man bliver en lille smule idiot...
...af at læse korrektur på sit eget skrammel!
Så nu har jeg en god grund til at være idiot :o) Ej, det er fis, jeg er bare stoppet med at læse mere korrektur, og så må I sgu tage de slåfejl med, der er.
Men nu er det helt og aldeles fuldstændig finito, finale, slut, badut med "le Buch".
Værsgo - navlepilleri for alle pengene! Jeg forventer ikke at ændre folks liv eller blive husket til tid og evighed, men nu er den der, og den var vigtig for mig at skrive.
Lige et godt råd: Synes man ikke, at hverdagens små latterligheder er underholdende så lad være med at købe den :o)
Den ligger lige her på Saxo - med mit navn og alt muligt på - craaaaaaaaaaazy :o)
Så nu har jeg en god grund til at være idiot :o) Ej, det er fis, jeg er bare stoppet med at læse mere korrektur, og så må I sgu tage de slåfejl med, der er.
Men nu er det helt og aldeles fuldstændig finito, finale, slut, badut med "le Buch".
Værsgo - navlepilleri for alle pengene! Jeg forventer ikke at ændre folks liv eller blive husket til tid og evighed, men nu er den der, og den var vigtig for mig at skrive.
Lige et godt råd: Synes man ikke, at hverdagens små latterligheder er underholdende så lad være med at købe den :o)
Den ligger lige her på Saxo - med mit navn og alt muligt på - craaaaaaaaaaazy :o)
søndag den 9. marts 2014
Godt nok er jeg tilhænger af den kunstneriske frihed, meeeeeen....
...der må sgu også være grænser for galskaben!
Jeg forstår egentlig godt børne-arbejde. Ej, det lød nok lidt forkert, men de små banditter er da så piv-hamrende effektive, at jeg kom til at tænke tanken.
Mine børn producerer ALT i meget store mængder, om det så er papirflyvere, senge til deres Sylvanian-familie, perlekæder, ørering, julepynt, armbånd, pom-pommer, konfetti (de små stykker papir, som åbenbart er fantastiske at kaste i hovedet på deres mor), tegninger, sten(!) etc. etc...
Alle disse ting fremviser de med stor begejstring, og så er det umuligt ikke at tage del i deres glæde. Faktisk har jeg aldrig givet mine børn negativ kritik, når det gælder kunstværker af divergerende slags, fordi jeg er af den overbevisning, at det fremmer deres kunstneriske og kreative del af hjernen at opmuntre dette. Desuden er kunst relativ subjektiv, så hvem er jeg til at vurdere, om deres kunst er pænt eller grimt. Det er ikke min rolle...
Anyway, lige for tiden er der gået gækkebreve i den, og de bliver også produceret i ubeskriveligt store mængder; mit objektive øje synes ikke umiddelbart, at der er gået en Trampedach tabt i mine børn, men hvorom alting er, så er der altid mulighed for at kompensere ved at skrive et gækkebrevs-vers, der sparker røv!
Jeg håber så inderligt, at de har arvet deres mors sans for ordsammensætninger, men mit håb, som i formiddag var enormt højt, er netop i disse minutter dalet for at ikke at sige slukket fuldstændig!!
Her er et lille udpluk af dagens forslag til gættebrevs-vers, som de selv syntes, var fuldstændig fantastiske:
Mit navn det står med prutter,
pas på de ikke lugter!
Mit navn det står med farver,
pas på du ikke bliver malet!
Mit navn det står med bier,
pas på du ikke skriger! (ahr, okay, den rimede da i det mindste)
Mit navn det står med bøger,
pas på du ikke kommer til at læse!
Mit navn det står med hunde,
pas på de ikke slikker på dig!
Mit navn det står med løgne,
pas på du ikke er nøgen! (WTF??)
Mit navn det står med numser,
pas på du ikke flumser! (og kan man ikke få lortet til at rime, så kan man jo opfinde sine egne ord - mor er stolt!)
Og jeg kunne nemt skrive 50 mere... Stakkels mormor og morfar, som nok modtager ét af disse vers en af de kommende dage. Dog er Cornelia lidt i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skal sende et gækkebrev, for i går kom de til at plukke ALLE vintergækker og krokusser i haven, så nu tæller gækkebrevet måske slet ikke? Jeg har forsøgt at overbevise hende om, at det stadig er hyggeligt at få et gækkebrev, selvom der ikke er en vintergæk i, og alternativt så tyvstjæler vi sgu en vintergæk i en tilfældig have... Ja, bliver de ikke kunstnere, så har de altid deres lovovertrædende barndom at falde tilbage på ;-)
Jeg forstår egentlig godt børne-arbejde. Ej, det lød nok lidt forkert, men de små banditter er da så piv-hamrende effektive, at jeg kom til at tænke tanken.
Mine børn producerer ALT i meget store mængder, om det så er papirflyvere, senge til deres Sylvanian-familie, perlekæder, ørering, julepynt, armbånd, pom-pommer, konfetti (de små stykker papir, som åbenbart er fantastiske at kaste i hovedet på deres mor), tegninger, sten(!) etc. etc...
Alle disse ting fremviser de med stor begejstring, og så er det umuligt ikke at tage del i deres glæde. Faktisk har jeg aldrig givet mine børn negativ kritik, når det gælder kunstværker af divergerende slags, fordi jeg er af den overbevisning, at det fremmer deres kunstneriske og kreative del af hjernen at opmuntre dette. Desuden er kunst relativ subjektiv, så hvem er jeg til at vurdere, om deres kunst er pænt eller grimt. Det er ikke min rolle...
Anyway, lige for tiden er der gået gækkebreve i den, og de bliver også produceret i ubeskriveligt store mængder; mit objektive øje synes ikke umiddelbart, at der er gået en Trampedach tabt i mine børn, men hvorom alting er, så er der altid mulighed for at kompensere ved at skrive et gækkebrevs-vers, der sparker røv!
Jeg håber så inderligt, at de har arvet deres mors sans for ordsammensætninger, men mit håb, som i formiddag var enormt højt, er netop i disse minutter dalet for at ikke at sige slukket fuldstændig!!
Her er et lille udpluk af dagens forslag til gættebrevs-vers, som de selv syntes, var fuldstændig fantastiske:
Mit navn det står med prutter,
pas på de ikke lugter!
Mit navn det står med farver,
pas på du ikke bliver malet!
Mit navn det står med bier,
pas på du ikke skriger! (ahr, okay, den rimede da i det mindste)
Mit navn det står med bøger,
pas på du ikke kommer til at læse!
Mit navn det står med hunde,
pas på de ikke slikker på dig!
Mit navn det står med løgne,
pas på du ikke er nøgen! (WTF??)
Mit navn det står med numser,
pas på du ikke flumser! (og kan man ikke få lortet til at rime, så kan man jo opfinde sine egne ord - mor er stolt!)
Og jeg kunne nemt skrive 50 mere... Stakkels mormor og morfar, som nok modtager ét af disse vers en af de kommende dage. Dog er Cornelia lidt i tvivl om, hvorvidt hun overhovedet skal sende et gækkebrev, for i går kom de til at plukke ALLE vintergækker og krokusser i haven, så nu tæller gækkebrevet måske slet ikke? Jeg har forsøgt at overbevise hende om, at det stadig er hyggeligt at få et gækkebrev, selvom der ikke er en vintergæk i, og alternativt så tyvstjæler vi sgu en vintergæk i en tilfældig have... Ja, bliver de ikke kunstnere, så har de altid deres lovovertrædende barndom at falde tilbage på ;-)
torsdag den 6. marts 2014
Hvis bare jeg kunne finde ud af at tage en beslutning...
...og holde ved den!
Jeg fik et godt input på gårsdagens indlæg, nemlig at Saxo også gør i de gratis e-bogsudgivelser, og efter at have læst stolpe og og stolpe ned om deres lille tiltag, er jeg måske blevet lidt lun på idéen om at udgive mit navlepilleri som e-bog.
Så det gør jeg - hvilket så vil sige, at I skal betale for at læse lortet *LOL* Og jeg ved ikke engang, om det er pengene værd... Måske jeg skulle finde en prøvekanin? Altså bare lige for at få en fornemmelse af, om det er noget, der er værd at betale for at læse?
I don't know...
Anywho, bog færdig, korrektur læst (men jeg siger mig ikke fri for en enkelt kommafejl eller to), og så skal jeg bare have fundet på en titel. Man skulle tro, at det svære var at skrive bogen, men det er det ikke; det er at finde på en titel, der siger lidt om indholdet og stadig fanger de måske-interesserede, der skøjter rundt på nettet efter hyggelige, læs-let-bøger til lidt ventetid i lufthavnen eller noget.
Titel, titel, titel, kom til mig...
Jeg fik et godt input på gårsdagens indlæg, nemlig at Saxo også gør i de gratis e-bogsudgivelser, og efter at have læst stolpe og og stolpe ned om deres lille tiltag, er jeg måske blevet lidt lun på idéen om at udgive mit navlepilleri som e-bog.
Så det gør jeg - hvilket så vil sige, at I skal betale for at læse lortet *LOL* Og jeg ved ikke engang, om det er pengene værd... Måske jeg skulle finde en prøvekanin? Altså bare lige for at få en fornemmelse af, om det er noget, der er værd at betale for at læse?
I don't know...
Anywho, bog færdig, korrektur læst (men jeg siger mig ikke fri for en enkelt kommafejl eller to), og så skal jeg bare have fundet på en titel. Man skulle tro, at det svære var at skrive bogen, men det er det ikke; det er at finde på en titel, der siger lidt om indholdet og stadig fanger de måske-interesserede, der skøjter rundt på nettet efter hyggelige, læs-let-bøger til lidt ventetid i lufthavnen eller noget.
Titel, titel, titel, kom til mig...
onsdag den 5. marts 2014
SLUT!
Eller, næsten slut!
100 siders navlepilleri er slut...
100 siders navlepilleri er slut...
- Der er flere, der gerne vil udgive det, men jeg skal selv finansiere det.
- Jeg har ikke midlerne.
- Jeg gider ikke nøjes med at udgive en e-bog.
- Jeg er glad for resultatet.
- Jeg er MEGET glad for resultatet.
Der skal læses lidt korrektur, og så bliver det formodentlig verdens længste blogindlæg om mit kedelige, navlepillende liv, med mindre jeg får en åbenbaring om at røve en bank i nat ;-)
Men Jesus Kristus, hvor har det været sjovt at skrive. Jeg håber, det bliver lige så fornøjeligt at læse, hvis der er nogen, der orker det!
mandag den 10. februar 2014
Giraffen Marius...
...er pt. det helt store samtale emne i lille Danmark. Det kommer jeg tilbage til senere, for der er da heldigvis andre ting at snakke om; som fx min fødselsdag, som det er i dag :-)
Hurra for mig! Jeg er nu i 30'erne; velkommen til en tilværelse i 30'erne til mig, og det er egentlig ret okay, når min lille bitte datter lige er blevet 8 år, og lige om lidt bliver min pre-teenage tøZ 10 år. Så er det sgu fint nok at være 31 år, selvom pigerne stadig mener, at deres mor er mega gammel ;-)
Det første, der mødte mig i morges, var Mathilde, der med stor begejstring, kastede sig oven på mig i sengen og sagde "Tillykke med fødselsdagen, mor". Så kan det jo kun blive en god og skøn dag!
Jeg fik også nogle dejlige gaver, og mine søde forældre havde sørget for at købe noget, som pigerne skulle give mig; dejligt :-)
Bare for hyggens skyld tager vi lige nogle lettere ligegyldige fakta om den 10. februar:
Hurra for mig! Jeg er nu i 30'erne; velkommen til en tilværelse i 30'erne til mig, og det er egentlig ret okay, når min lille bitte datter lige er blevet 8 år, og lige om lidt bliver min pre-teenage tøZ 10 år. Så er det sgu fint nok at være 31 år, selvom pigerne stadig mener, at deres mor er mega gammel ;-)
Det første, der mødte mig i morges, var Mathilde, der med stor begejstring, kastede sig oven på mig i sengen og sagde "Tillykke med fødselsdagen, mor". Så kan det jo kun blive en god og skøn dag!
Jeg fik også nogle dejlige gaver, og mine søde forældre havde sørget for at købe noget, som pigerne skulle give mig; dejligt :-)
Bare for hyggens skyld tager vi lige nogle lettere ligegyldige fakta om den 10. februar:
- Det er national flagdag (så I kan godt komme ud og hejse flaget for mig/Sønderjylland)
- Nikolaj Steen har også fødselsdag i dag
- De bilfrie søndage ophørte denne dag i '74
- Deep Blue vandt over Kasparov i ´96
Så ud over det fantastisk mirakel, at jeg blev født, så er der da sket lidt i den ellers så kedelige februar, hvor de fleste bare går og drømmer om foråret (og jeg drømmer om sne).
Jeg lovede, at jeg også lige ville vende fænomenet "Giraffen Marius" og med fare for at træde nogen over tæerne, så kommer jeg ikke til at skrive i Marius' favør!
Al det hysteri fordi Københavns Zoo har aflivet en giraf, det forstår jeg simpelthen ikke. Forklar mig venligst hvorfor det er så frygteligt, for jeg begriber det simpelthen ikke!
Hvert år aflives der 15.000 hunde i Danmark, fordi ejerne ikke "magter" dyrene. Hvis vi antager, at dyrlægen har åben 240 dage om året og har en daglig åbningstid på 8 timer, så bliver der i HVER time aflivet 7,8 raske hunde... Dette vel at mærke hver eneste freaking time i dyrlægens åbningstid. Hvorfor himler vi så op over én giraf? Én giraf, der har haft det rigtig godt i den tid, den har haft? Han stod og gnaskede en pakke rugbrød, som er noget af et scoop for giraffer, og så fik han en kugle for panden. Det kan da ikke gøres mere humant.
Løverne i Københavns Zoo spiser normalt heste og køer; raske heste og køer. Hvorfor har vi ikke ondt af dem? Løverne fik et flashback til deres forfædres fordums tid, og Marius gik ikke "til spilde".
Danskerne spiser i gennemsnit 88,7 kg kød pr. år. Der skal dælenlynemig aflives nogle heste, grise, køer, får og høns, siden vi kan gøre det. Dem har vi heller ikke ondt af.
Hvorfor er det, vi synes, at hundehvalpe er sødere end voksne hunde? Hvorfor er mariehøner sødere end myrer? Hvorfor er giraffer sødere end sortbrogede køer?
Hvorfor tillægger vi dyr menneskelige egenskaber? Ærlig talt så får dyrene ikke en skid ud af det, og vi får bare dårlig samvittighed over noget, vi ikke bør have dårlig samvittighed over.
Min cockerspaniel spiser hundemad. Jeg tror, han ville elske at spise bøffer og flæskesvær i stedet, men det har han ikke godt af. Han er en HUND! Desuden ved han ikke, hvad han går glip af, han er en HUND! Jeg tror næppe, han tænker "Øv, min ejer kan ikke lide mig, for hun giver mig hundemad i stedet for steaks..." Han kan ikke tænke sådan, han er en HUND!
Jeg synes, vi skal lade dyr gøre det, de er bedst til, nemlig at være dyr. Marius havde det godt, han var en glad giraf, og nu har han fået en værdig død og er blevet ædt af løver, som det fra naturens side var tænkt, han skulle.
Æret være Marius
tirsdag den 4. februar 2014
We meet again...
...tandlæge Bent med de hysterisk hvide tænder!
Det er altid en fornøjelse; dog er der ingen regler uden udtagelser, og om et par timer, når jeg igen kan mærke højre side af hveden, så kommer jeg nok på andre tanker!
Men så stod jeg inde hos tandlæge Bent, bedøvet i hele højre side af kæften, og bad om en regning. Regningen jeg fik, og jeg fik bjæffet "afbetalingsordning?" til den rare sekretær. 1. rate ville jeg dog gerne betale i dag, og jeg gik ombord i min taske for at finde min pung...
Her vil jeg gerne lige påpege, at det ikke er for sjov, min taske normalt går under betegnelsen "det sorte hul". Det har en stor snert af sandhed i sig for alt, der bliver proppet i, har det med at: a) forsvinde sporløst; b) forsvinde men dog efterlade spor og trods spor, er genstanden stadig umulig at lokalisere.
Som nu den kuglepen, jeg var sikker på, jeg havde deri. Den valgte at kombinere mulighederne a) og b) og først forsvinde men efter nogle uger, dukkede der en GIGA blæk-klat op på bagsiden af tasken; AHA, den ER der et sted ;-) Jeg har endnu ikke fundet den, men alligeveller...
Anyhow, det var tandlæge Bent, vi kom fra. Jeg stod altså der og ledte efter min pung, som tilsyneladende havde taget flugten i "det sorte hul", men jeg havde jo en time tidligere brugt mit dankort i parkeringskælderen, så jeg vidste, den var der et sted. Så var der ikke stort andet at gøre end at tømme "det sorte hul" midt i tandlæge Bents forhal.
Op kom følgende:
- gamle bonner
- tampax
- hårbørste
- en pose lakridser
- et par underbukser i børnestørrelse
- en tættekam
- en brik fra et træ-puslespil
- en strømpe
- brugt tyggegummi pakket ind i en serviet
- bilnøgle
- husnøgle
- et målebånd
- en sanex rulle-deo
- 40 hårspænder/elastikker/klemmer
- tomme tyggegummipakker
Tadaaaa, der dukkede min pung op, men ovennævnte kuglepen fandt jeg dog ikke. Mystisk...
Så var det, jeg kom til at tænke på dette, som jeg læste engang hos en medblogger på Where's The F*#cking Mommy Manual
Det er jo lige præcis dét, jeg mener :-) Sådan er det bare!
Og det allerbedste er, at tandlægesekretær-damen sagde "Gud hvor er jeg glad for at se, at andre også har tasken fyldt op med skrammel, som man sjældent får tømt ud i!"
Jeg tror lige, jeg reddede hendes dag dér :-)
En Hopla-nål til mig nu, tak :-)
Det er altid en fornøjelse; dog er der ingen regler uden udtagelser, og om et par timer, når jeg igen kan mærke højre side af hveden, så kommer jeg nok på andre tanker!
Men så stod jeg inde hos tandlæge Bent, bedøvet i hele højre side af kæften, og bad om en regning. Regningen jeg fik, og jeg fik bjæffet "afbetalingsordning?" til den rare sekretær. 1. rate ville jeg dog gerne betale i dag, og jeg gik ombord i min taske for at finde min pung...
Her vil jeg gerne lige påpege, at det ikke er for sjov, min taske normalt går under betegnelsen "det sorte hul". Det har en stor snert af sandhed i sig for alt, der bliver proppet i, har det med at: a) forsvinde sporløst; b) forsvinde men dog efterlade spor og trods spor, er genstanden stadig umulig at lokalisere.
Som nu den kuglepen, jeg var sikker på, jeg havde deri. Den valgte at kombinere mulighederne a) og b) og først forsvinde men efter nogle uger, dukkede der en GIGA blæk-klat op på bagsiden af tasken; AHA, den ER der et sted ;-) Jeg har endnu ikke fundet den, men alligeveller...
Anyhow, det var tandlæge Bent, vi kom fra. Jeg stod altså der og ledte efter min pung, som tilsyneladende havde taget flugten i "det sorte hul", men jeg havde jo en time tidligere brugt mit dankort i parkeringskælderen, så jeg vidste, den var der et sted. Så var der ikke stort andet at gøre end at tømme "det sorte hul" midt i tandlæge Bents forhal.
Op kom følgende:
- gamle bonner
- tampax
- hårbørste
- en pose lakridser
- et par underbukser i børnestørrelse
- en tættekam
- en brik fra et træ-puslespil
- en strømpe
- brugt tyggegummi pakket ind i en serviet
- bilnøgle
- husnøgle
- et målebånd
- en sanex rulle-deo
- 40 hårspænder/elastikker/klemmer
- tomme tyggegummipakker
Tadaaaa, der dukkede min pung op, men ovennævnte kuglepen fandt jeg dog ikke. Mystisk...
Så var det, jeg kom til at tænke på dette, som jeg læste engang hos en medblogger på Where's The F*#cking Mommy Manual
Det er jo lige præcis dét, jeg mener :-) Sådan er det bare!
Og det allerbedste er, at tandlægesekretær-damen sagde "Gud hvor er jeg glad for at se, at andre også har tasken fyldt op med skrammel, som man sjældent får tømt ud i!"
Jeg tror lige, jeg reddede hendes dag dér :-)
En Hopla-nål til mig nu, tak :-)
Abonner på:
Opslag (Atom)