Æg...

Den her er simpelthen så sød, at jeg er nødt til bare at skrive den, som den er, uden forhistorie, morale eller rød tråd.

Moren har lige kogt æg og er ved at pille dem.
Mathilde: "Mor, hvordan ved du, at der ikke er en kylling i de æg, du har kogt?"
Mor: "Det kommer der kun i ægget, hvis hønen, der har lagt det, har en hane at bo sammen med."
Mathilde: "Hvordan ved du, den ikke havde det?"
Mor: "Fordi så havde de ikke solgt æggene til fakta, hvis de ville lave kyllinger i stedet."
Mathilde: "Men det kan du jo ikke vide....?"
Mor: "Nej, det kan jeg faktisk ikke, men man er jo nødt til at stole på, at det er sådan, for vi kan jo ikke tjekke alle æggene, inden vi køber dem."
Mathilde: "Nej, det kan vi ikke...

*lang pause*

Mor, hvis du ikke havde haft *navn på x-man*, var Cornelia og mig så også blevet til et æg og solgt i fakta?"

Så fik vi en laaaaaang snak om forplantning og æg i mødre, der er så små, at de IKKE bliver solgt i fakta :o)

Sky-transport

Så var det jo lige, at vi var på dulle-tur til Staden, for at hente Fruens nye briller. I bilen er der følgende dialog...

Mathilde: "Jeg gad godt nok ikke være en sky... Det må godt nok være kedeligt!"
Mor: "Nå, hvorfor tror du det?"
Mathilde: "Fordi de hænger jo bare dér. Og laver ingenting. Måske sover de lidt. Det eneste vilde der sker, er når vinden puster til dem, så de blæser lidt længere væk..."

 

Sikke filosofisk, nåede jeg lige at tænke INDTIL The Dictator meldte sig i samtalen...

Cornelia: "Jah, men til gengæld tror jeg, det kilder helt vildt i rumpetten på skyen, når vinden puster til den!"

Jow jow...

Gode råd om rulleskøjter

Vi var på en lille rulleskøjtetur i dag, da det var helt fantastisk vejr til rulleskøjterulning (eller hvad det hedder).

Da vi kørte den ene vej, var terrænet nogenlunde plant, men på den sidste del gik det noget ned ad bakke, så det gik rigtig fint. Da vi så skulle hjem igen, gik det jo op ad, og så snakkede vi lidt om, hvor besværligt det kan være at køre op ad bakke på rulleskøjter.

Cornelia: "En god idé når man kører op ad, er at gøre sig så tung som mulig."
Mor: "Hvorfor skal man gøre sig tung?"
Cornelia: "Fordi hvis man ikke gør det, så risikerer man jo, at man begynder at køre baglæns ned igen... Og så er det svært at bremse!"
Mor: "Hvordan gør man sig tung?"
Cornelia: "Man skal bare stramme musklerne helt vildt meget ned mod fødderne, så bliver man tungere..."

Så ved I det, hvis I skulle få lyst til at køre op ad bakke på rulleskøjter - gør jer tunge :o)

Babyer...

Jeg ser Årgang 0. Det er jeg vist tidligere kommet til at fortælle, så jeg forventer ikke det store mobnings Angriff, men det kunne jo ske.

Men hvorom alting er, så kan jeg ikke tåle at se fødsler og små babyer, uden jeg også vil have én! Jeg vil have en baby mere. Jeg vil, jeg vil, jeg VIL - virker det, hvis jeg også tramper i gulvet samtid med? Og den her åndssvage og super urealistiske tanke fik mig til at tænke på noget Mathilde sagde, da vi snakkede om hendes fødselsdagsønsker for en måned siden.

Mathilde: "Mor, jeg vil gerne have endnu en lillesøster i fødselsdagsgave."
Mor: "Mjoo, men det kan man jo ikke bare lige få. Der skal jo lige være én, der gider være far også."
Mathilde: "Ja så synes jeg da virkelig, at du skal til at finde dig en kæreste!!"

Den er sgu ikke så nem at komme igen på ;o)

Befippelse!

Der var engang mine børn kunne gøre mig befippet med jævne mellemrum. Det sker ikke så tit længere; jeg tror, jeg er blevet hærdet!

Men det kan trods alt ske, at jeg får serveret en kommentar, jeg ikke ved, hvordan jeg skal agere på. Som i eftermiddag, da The loooooovely Dictator sagde følgende sådan lidt ud i luften.

Cornelia: "Jeeeeeeg må vist hellere gå på toilet, inden jeg skider i bukserne..."

Sikke et vel artikuleret og ærligt barn med et veludviklet vokabularium, hva'?!?!?

Jeg.har.ikke.tid...

...til at blogge, altså.

 

 

1. Der sker ikke en dyt i vores liv pt. Den ene dag æder den anden, og sådan går det bare, slag-i-slag.

 

 

2. Mine arvinger har så travlt med at gå i skole, at de ikke i øjeblikket leverer særlig meget underholdende blog-materiale.

 

 

3. Dét, de leverer, har jeg ikke tid til at skrive ned, for vi har fået et nyt familie-medlem, der tager al min tid.

 

 

Men I kan da lige få et par relativt nye billeder af mine primære blogmateriel-leverandører fra vores ferie i Berlin.

 

 

Mathilde. Glad, frejdig og smilende engel som hun altid er.

 



 

 

 

 

 

Og Cornelia, som her ligner alt andet end den diktator, hun egentlig er.

 

 

Men tilbage til det nye familiemedlem, som kræver meget af min tid og koster mig en formue; jaja, jeg har selv bedt om det, så jeg skal ikke pive, men alligeveller... Det er selvfølgelig en vaskemaskine, jeg her snakker om.

Den gamle vaskemaskine afgik ved døden for en uge siden, endda på Mathildes fødselsdag; den har i en lang periode givet mig grå hår og søvnløse nætter, fordi den var så åndssvag, så det er nok meget godt, at både den og jeg nu har fået fred fra hinanden. Og så er den selvfølgelig blevet erstattet af en smartere, nyere, bedre model. Den og jeg har bare ikke rigtig fundet ud af hinanden endnu, og det er derfor, den koster mig en del tid.

Den er simpelthen så smart at det eneste, den nærmest ikke kan, er at smørre madpakker.

Nu vil jeg gå ud og sætte en ordentlig omgang sengetøj over, det kan jeg vel finde ud af - trods alt :-)

Fuck - der er fødselsdag igen!

Jeg ved virkelig ikke, hvad der sker i min hjerne - eller mangel på samme - når mine børns fødselsdage nærmer sig.

Jeg bliver sådan lidt: "LALALALA, hvis jeg graver mig ned i arbejde, studie, bøger, hobby, whatever, så kommer dagen nok slet ikke, og så behøver jeg ikke forholde mig til noget lige nu, LALALALALAAAAAAA!"

Men jeg vil gerne afsløre, at det gør den altså!! No matter what!

Og på søndag, hvor det bliver 30 grader og høj solskin, har Mathilde fødselsdag. Mit store monster bliver dælme 8 år. Jeg fatter ikke, at tiden kan gå så hurtig. Så lad os spole tilbage og lade som om hun bliver 4 år, har små søde, fede babyfødder og enorme krøller i sit fine babyhår. Men sådan er det jo ikke... Hun bliver 8 år, kan snart dele sko med sin mormor og har det sejeste, korte teenage-hår, der skal gelé og alt muligt i.

Men fødselsdag det bliver, og af selv samme årsag, har jeg pisket rundt hele dagen, da jeg langt om længe fik fri fra arbejde (støvsugning og oprydning hører med under undtrykket "piske rundt"). Mens jeg tossede rundt og støvsugede og skrååååålede "Simple Man" så selv hunden var nødt til at gå i haven imens, slog det mig lige hvor lidt tid, jeg egentlig bruger på at gøre rent; jeg er jordens største rodehoved, det er ikke nogen hemmelighed, men jeg synes godt nok, det er sjovere at bruge min tid på noget, der gavner menneskeheden mere end at støvsuge; og så længe vindheksene ikke bliver så store, at pigerne forsvinder i dem, kan jeg virkelig ikke se problemet. Og så kom jeg til at tænke på noget, jeg læste i min sommerferie i "Livet for let øvede" af Maise Njor og Fay Weldon, som jeg så ofte har prøvet at sige, men ikke har haft de rette ord for; men det er da rart at vide, at Fay Weldon forstår mig. Det er taget ud af et afsnit, hvor de snakker om, hvordan vi ønsker at se os selv, og ikke mindst hvordan vi ønsker at andre skal se os. Dertil siger Fay Weldon:

"Jeg ville hellere have en mor, hvis bil er fuld af hundehår og Bounty-indpakningspapir, end en, der holder bilen i tiptop stand. Så ville jeg spekulere på, hvorfor hun havde så dårlig samvittighed og hvordan hun nogensinde skulle få tid til at elske mig."

Og det er jo lige det, jeg mener!!