Jeg har sådan en formidabel evne...

...til altid at overvurdere alting; min egen styrke, andre menneskers kørselsevner, min viden, andre menneskers godhed osv. osv. Jeg overvurderer alt, hvad overvurderes kan, og gang på gang bliver jeg noget så skuffet. Dog undervurderer jeg altid størrelsen på min egen røv, men det må blive et helt andet indlæg :o)

I dag gjorde jeg det igen - i Netto - af alle Gudsforladte steder!

Jeg tog mine børn under armen og kørte i Netto. Vi skulle ikke have ret meget, så jeg tænkte at en kurv var nok (til 8 liter mælk, morgenmad, rugbrød, pålæg, pizza, vindruer, agurker, smoothies, nektariner - you name it.), men et øjeblik var jeg i kontakt med min hjerne, så jeg overtalte pigerne til at bære en kurv også. Det var sgu egentlig meget godt, måske lige bortset fra at de impulskøber endnu mere end jeg, så vi var ikke engang nået til mælken, før begge kurve var fulde og altså ikke bare fulde; men fuld-fuld med top! Den der slags top der skal organiseres som et mesterskab i Tetris, hvis ikke lortet skal falde ud, så snart man løfter kurven.

Her blev min evne til at overvurdere ALT virkelig tydelig. "Jeg troede, der var bedre plads i sådan en spasser-kurv! Jeg troede, jeg var lidt stærkere!" tænkte jeg for mig selv, mens det bare væltede ud over alle kanter med fødevarer, som vi bestemt ikke kunne undvære.

Jeg troede jo heller ikke, at vi skulle have så meget, eller at 8 liter mælk fyldte så meget... Men det gjorde det! Med møje og besvær fik jeg de to top-top kurve kastet op til kassen, mens jeg ihærdigt forsøgte at sparkede børnene samme vej, men de små øgler har et eller andet underligt forhold til Netto, så hvis de kan forsvinde som dug for solen, så gør de det.

Da vi alle tre langt om længe fandt vores kurve pænt holdende pladsen i køen, var der sådan en søøøøøød mand foran os i køen, som, efter at have lagt sine egne ting på båndet, smed vores ene kurv op i stakken med tomme kurve og den anden på den lille hylde foran båndet, så jeg slap for at løfte det satans til djævelskab mere end højest nødvendigt.

Hvor var han rar! Simpelthen super, monster rar! Du gjorde mig glad, Hr. Mand fra Netto. Jeg havde nu nok klaret ærterne selv, men det var SÅ rart at møde et menneske med overskud til at gøre det hele lidt nemmere for mig.

Tak Hr. Netto-mand!