...jeg kom til at prale af, at jeg gør meget ud af at tale fonetisk korrekt med mine børn med det håb, at det smitter af på dem - det vil jeg gerne tage i mig igen, for det var tilsyneladende én fed løgn!
Historien udspiller sig således:
Cornelia skulle på "grissebasse-tur"; en elev i hendes klasse er søn af en rigtig bondemand, der har grise i alle størrelser, så langt øjet rækker! De havde derfor arrangeret en tur til bondegården, hvor de skulle ae alle de smågrise, de overhovedet orkede, og Cornelia var VILDT begejstret, som hun jo altid er, når det gælder dyr.
Af deres lærere var børnene blevet opfordret til, at vi hjemme snakker om, hvilken slags kød, der kommer fra grise; det gør vi nu generelt en del i, men en opsummering ville da bestemt ikke skade, så det gav vi os i kast med. Også alle andre steder end hjemme... Og en dag var vi hjemme ved mormor og morfar, hvor Cornelia begejstret fortalte om grissebasse-turen, og vi snakkede endnu engang om, hvilke dyr, der har lagt krop til det mad, vi spiser.
Lige indtil Cornelia forfærdet udbrød:
"JAMEN MOR!?! Hvad så med med løv-postej? Spiser vi så også LØVER? Det er da syyyyyynd....."
Og ja, sådan udtaler jeg faktisk leverpostej, nu jeg tænker over det. Løv-postej... Jeg forstår godt, at Diktatoren er forvirret i hveden!
Men hvordan udtaler man så det forbandede ord? Sådan her: ˈlewˀʌpoˌsdɑjˀ og selvom jeg ikke synes, jeg er fuldstændig åndsbolle-agtig til det hersens danske sprog, så er jeg altså ikke helt enig i den udtaleform. Hverken e'et eller d'et kan jeg på nogen mulig måde få proppet i min mund i denne sammenhæng!
Jeg må øve mig; øve øve øve - lØv-posTej!
NB: Diktatoren er beroliget, vi spiser IKKE løver i vores familie :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar